HOME
Dans med
Video · 16 min
I denne video med Maria Rose danser vi mellem yderpunkter:
Mellem smeltende hengivelse og urokkelig fasthed.
Mellem et flow som strømmende vand – der deler sig om en flodsengs klippestykker.
Mellem en næsten aggressiv rytmisk udadvendt puls – og en indre stilhed helt tæt ved ubevægelighed.
Vi inviteres til med danseren at udforske hvad der sker når vi igen og igen i et løssluppent udtryk bevæger os ud i og ud mod verden – og igen og igen fra denne vibreren sammen med omgivelserne vender hjem til vores egen kerne.
Hjem til os selv.
Det er denne mulighed for det ene øjeblik at gå verden og menneskene i møde, at omfavne dem, og det næste øjeblik vende opmærksomheden indad som vi kalder bevidsthedens elastiske kapacitet.
Bevidsthedens og hjertets.
Hjertet som i dansen i kærlighed til musikken, til kroppen, til bevægelsens uendelige muligheder snart nyder sig selv og sin egen strømmen – snart åbner sig ud mod andre.
‘Vandet’, citerer Maria Rose i begyndelsen Carly Rae ‘flyder i os fra undfangelsen’.
Og dansen, siger hun i slutningen med Rumi, er i sig selv en kærlighedshandling vendt mod det højere.
Tak for denne bevægelsesmeditation – den fik min krop i gang på en måde, jeg virkeligt havde brug for❤️
Kære Anne Kristine – så godt at høre – det siger vi videre til Maria Rose – mange hilsner til dig fra os ❤️