Velkommen til Januarpraksis Jord
Guidet meditation med
Lydfil · 15 min

‘Viver sem vergonha de ser feliz
cantar e cantar e cantar la beleza de ser un eterno apprentiz’
‘At leve uden at skamme sig over at føle sig lykkelig
at synge og synge og synge om skønheden ved at være en evig begynder’
Sådan synger den vidunderlige brazilianske sanger og komponist Luiz Gonzaga – med kælenavnet ‘Gonzaguinha.’
I denne introduktion til Januarpraksis 2024 står Hanneli, Peter og Martin i døren og byder velkommen ind til en måneds praksisrum hvor der hver dag lægges en ny guidning ud.
Og de minder om at i meditation er vi alle begyndere – og begynderens udgangspunkt er stærkt.
Begynderen er fordomsfri – for hun og han har få eller ingen forudfattede meninger.
Begynderen er både nysgerrig og årvågen – for foran venter det ukendte.
Og begynderen kommer med åbent hjerte – for han og hun er kommet af egen fri vilje.
I meditation starter vi alle hver gang på en måde forfra. Èn berømt bog om Zen har titlen Zen Mind – Beginners Mind.
Januarpraksis skabes på dette grundlag – at vi som mødes i den kommende måneds praksisrum, alle gør vores bedste – og alle er vi i læringsprocesser som er livsvarige.
Dette års tema for Januarpraksis er ‘Jord.’
Peter fortæller i denne intro lidt om de kreative muligheder i dette tema.
Hanneli guider en enkel og fundamental praksis der sigter på jordforbindelsen.
Martin tager os fra den indre fordybelse tilbage og ud til den ydre verden ved at åbne og mærke sansekanalerne.
Varmt velkommen til Januarpraksis!
Det var en anderledes udgang af meditation end jeg plejer-men absolut overraskende dejligt.
Kære Anja – tak for din kommentar. Så spændende at høre. På en måde er denne meditation i virkeligheden mest er en slags indgang. Til januarpraksis. Det er måske det der er med til at give guidningen det du oplever som en lidt anderledes udgang…Glædeligt at du praktiserer med og deler din oplevelse.❤️
Godt Nytår til jer og mange tak for denne gave. Jeg er taknemmelig og vil glæde mig til at vende tilbage hele Januar for at mediterer med jer.
Kærlig hilsen
Marlene
Kære Marlene – det er en glæde at høre.❤️
Tak !
Igen i år bliver Kontemplation min “redningsplanke” der holder mig flydende med hovedet ovenvande gennem januar.
Jeg sætter stor pris på og er taknemmelig over at I giver denne gave – tak !
De kærligste hilsner
Teenja
Kære Teenja – tak for at du deler dette med os. Dejligt at du praktiserer med os.