I mange former for træning – måske de fleste – er forholdet mellem kontrol og slip af kontrol vigtig.

I bevidsthedstræning har dette forhold en særlig betydning – for her arbejder vi ofte på en grænse hvor det at kontrollere og det at give slip nærmer sig hinanden. Og undertiden smelter sammen. Denne første del af Martins ‘Åndedrætsøvelse i to dele’, arbejder ind mod og på netop denne grænse.
Først ved at introducere begrebet ‘det kontrollerede åndedræt’ og forklare dets muligheder.
Derefter ved at øve det. For derefter at slippe det.
For så igen at fordybe det.
Og så igen give slip og mærke ind mod vejrtrækningens naturlighed.

For de som er interesseret i nervesystemet, ville vi kunne sige at denne guidning bevidstgør, udnytter og appelerer til skiftevis den del af det autonome nervesystem som kaldes sympaticus som aktiveres når vi udøver kontrol, og derefter parasympaticus som har med afspænding og opgivelse af kontrol at gøre. For måske så at kunne opleve hvordan de to dele af nervesystemet begynder at smelte sammen.

Martin nævner at denne øvelse er en mulig forform til meditation. Foruden at være én af de primære beroligende teknikker.

De store spirituelle traditioner har alle brugt billedet af et strengeinstrument når de skal forklare den balance mellem kontrol og slip som er den ideelle atmosfære for fordybelse: Ligesom et strengeinstrument, siger de, for at kunne spille skal være stemt så strengene er i den ideelle position mellem for spændt og for løs, således også med bevidstheden.
Martins øvelser inviterer her til, gennem åndedrættet, at stemme bevidsthedens og kroppens instrument.

Foto: Ulrich Hald