I denne meditation støtter Hanneli os til bedst muligt at gå en ny arbejdsdag i møde.
Hvor vi i den situation, på vej ind i den nye dag, kan risikere at glemme os selv og alene tænke fremad, på det som venter forude, på arbejdsopgaver og måske møder med kolleger, peger denne guidning på betydningen af at vi netop nu, på vej ud mod den nye dag, husker os selv og bliver tydeligere på vores motivation for at gøre hvad vi gør – at vi er opmærksomme på vores indre ressourcer.
I meditationen bliver vi opfordret til at undersøge den indstilling vi møder arbejdsdagen med.
Hvordan har vores krop det, hvordan står det til med vores følelsesystem?
Hvordan stiller hjertet sig, hvordan tager vi vores empatiske muligheder med ind i det som venter forude?
Er der en samarbejdspartner vi allerede på forhånd åbner til – eller lukker til?
Hvordan oplever vi arbejdet og dets opgaver – har eksempelvis lyst og meningsfylde en plads?
For os alle er det vigtigt at mærke at vi gør en forskel i verden. En forskel gør vi, når vi bringer vores ressourcer ind i vores udadvendte aktiviteter. Hvad ønsker du, spørger Hanneli i denne meditation, at føre ind i arbejdet – hvad vil du gerne give af det som for dig føles værdifuldt?
Uanset om den arbejdsdag som venter os lige nu, opleves som en udfordring eller en umiddelbar glæde, har vi mulighed for at drage omsorg for både os selv og det og de mennesker som venter, ved at bruge et øjeblik på at også vores indre får plads.
Denne meditation er optaget i en praksisgruppe for unge, men beregnet for alle som foran sig har en arbejdsdag.
Foto: Maria Bjørnstad Meling
Tak søde Hanneli💝
Kærlig hilsen
Elizabeth