NÆRVÆR OG SANSNING I KROPPEN

Guided kropsskanning med

Lydfil · 12 min

Kirsten vestrehavsmeditation

I meditation udforsker vi muligheden for at aflaste vores bevidsthed for noget af tyngden fra det indhold der uophørligt fylder den.

Ikke for at holde op med at tænke – men for ikke at være slavebundet til tankerne. For at kunne være med til at vælge om vi vil tænke eller et øjeblik afspænde tankeprocessen.

For at nærme sig den lettelse der findes i bevidsthedens indholdsfrie vågenhed, har vi brug for en bevægelse mod enkelhed. Enhver meditation er på en måde en øvelse i forenkling.

I denne meditation tager Morten os gennem den afspændende forenkling der findes i at bevidstgøre åndedrættet. I at mærke vejrtrækningens detaljer.

Derfra tager han os videre til en beskrivelse af hvordan vi kan ankomme til nærværet gennem en forenkling af den måde vi sanser omverdenen på.

Hvordan det er muligt, uden falbelader, at se indad mod sine egne følelser og møde dem på den simplest mulige måde: Med ikke-vurderende accept.

 

Morten Winkler

er cand.mag. og har tidligere været gymnasielærer og forlagsredaktør. Arbejder nu med statistiske data og som rejseleder.

Han har i mange år arbejdet med meditation og fordybelse i forskellige miljøer. På det seneste har kontemplation, yogapraksis og surdejsbagning fået en større plads i hans liv.

Morten er medhjælper på Kontemplations retreats.

Efterlad en kommentar