NÆRVÆRSYOGA – EN UDFORSKNING

med Hanneli Ågotsdatter

LYDFIL · Varighed: 48 min

Hanneli Yoga

'Vi vil nu hilse helt blødt på kroppen.'

Sådan begynder Hanneli denne yogasession.
Som er bygget op som en samtale med vores krop.
Samtidigt med at instruktionerne fører os nænsomt gennem alle kropsdele, fra siddende afspænding af ansigtet og skuldrene til en liggende gennemgang af alle de store muskelgrupper og led, ledes vi ind mod vores egen autoritet. Ind mod at mærke at det kun er os selv der dybest set kan vide hvad vores krop har brug for.

'Hvis vi er tro og nænsomme mod kroppen, hvis vi hele tiden er i dialog med den, kan vi få adgang til større dele af os selv', siger Hanneli på et tidspunkt.
Gennem denne vekslen mellem detaljerede instruktioner og udpegninger af hvordan vi kan fordybe kontakten til vores egen indre, kropslige visdom, bevæger instruktionerne sig gennem en række af de klassiske yogastillinger.
Hele tiden, som det siges, 'Med respekt for de steder hvor kroppen holder igen - med det formål måske at kunne give lidt dybere slip'.

Denne yogasession er optaget under et retreat på Øster Løkke.

LYT TIL MEDITATIONEN HER:
Hanneli_Agotsdatter_dejerhøj_bw

Hanneli Ågotsdatter

cand.arch., meditationslærer og psykoterapeut.
Hun er Kontemplations daglige leder og underviser på retreats i Danmark og udlandet. Hun lever selv i en vekselvirkning mellem et udadrettet arbejdsliv og tilbagetrækning i længere retreats.

Hun er en del af Vækstcenterets faste undervisergruppe, og hun modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.