ONLINE PRAKSISGRUPPE, efterår 2021 – Session #1

Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg

Team: Jeanette Lykkegård og Britta Karlshøj

Først en kort landing i gruppen med opfordring til at lande som dig selv og trække vejret sammen i gruppen. Give plads til dig selv og mærke, at de andre forsøger at gøre det samme.

Derefter en kort intro til forløbet samt praktiske meddelelser, hvor vi sammen huskede hinanden på, at denne online praksisgruppe er et fortrolighedsrum, og at vi derfor ikke deler, hvad vi erfarer om andre, men gerne taler om vores egne erfaringer og proces. Det blev samtidig oplyst, at der optages en lydfil, som efterfølgende deles med gruppen som støtte for den enkeltes praksis. Billedsiden og lydsiden slettes så snart guidningerne er plukket ud.

Vi hørte lidt om det at være en del af en gruppe – en sangha. Vi danner et felt – også selv om vi blot mødes digitalt. Der er tre måder at mødes på; fysisk berøring, energimæssige møder når vi er i det samme fysiske rum, og endelig det møde hvor vi mærker eller registrerer de andre indvendigt i vores egen krop og hjerte. Det er den sidstnævnte måde der er den aktive når vi mødes digitalt. Det er godt at være opmærksom på dette - som en støtte ind i at bryde det digitale slør.

 

Meditation er dyb, vågen afspænding.

Introduktion til femkanten:

Femkanten peger på de fem væsentligste aspekter af mennesket, som skal være med i en dyb afspænding.

·      KROPPEN

·      ÅNDEDRÆTTET

·      HJERTET

·      BEVIDSTHEDEN

·      (GRUND)KREATIVITETEN

Man kunne kalde det en liste over dele af den menneskelige eksistens, der ideelt set er med i kontakten indad mod den menneskelige essens og udad mod andre mennesker.

 

Denne første session var vores fokus på hjertet.

Vi begyndte det meditative stræk med en skrivemeditation. (Du finder lydfilen nedenfor)
Vi genkaldte os en situation, hvor et menneske udviste os venlighed eller hjertelighed. Vi skrev lidt om situationen og sluttede af med at formulere et ord eller en sætning, vi gerne vil sige til denne person.

Herpå fortsatte vi ind i en metta meditation (sanskrit for loving-kindness eller kærlig venlighed), en meditation der er bygget op over det at forholde sig hjertemæssigt til tre figurer:
· en person vi føler venlighed overfor
· en neutral person
· en udfordrende person

Efter metta-øvelsen fortsatte praksis ind i en hjertekanalisation, hvis hensigt er at nære og støtte hjertet.

Derefter et siddende bevægelsesstræk.

Efterfølgende var vi i breakout-rooms tre og tre. Her opfordredes vi til at dele, hvad der måtte føles betydningsfuldt af dele fra vores arbejde sammen.

I den sidste del var der plads til spørgsmål, kommentar eller delinger:

 

Spørger 1: I vores gruppe talte vi om, at den person, vi havde det udfordrende med, var det i begyndelsen svært at mærke venligheden i forhold til. Men efter lidt tid i øvelsen oplevedes det mindre svært. Både udfordringen i forhold til den pågældende og venligheden kunne på en måde være der samtidig.

Respons: Det lyder som en værdifuld erfaring – tak for at dele det.

---

 

Spørger 2: Jeg bliver træt og tung i hovedet, når jeg sidder. Det blev ligesom værre under weekendens kursus. Jeg tænker, at det måske er en del af min proces. Hvad kan jeg gøre ved det?

Respons: Mon ikke du er på sporet af noget når du siger at det er en del af din proces? Det kunne nemlig lyde til at du står foran en mulig fordybelse. Når vi bevæger os indad, møder vi ind i mellem det vi kunne kalde tærskelvogtere – søvnighed i meditation er en sådan. Her lyder det til, at du møder netop søvnen som en tærskelvogter. Prøv at bringe nærvær ind i trætheden. Er der noget arbejdsomt den dækker over eller beskytter? Noget terapeutisk der skal kigges på?

Hvis vi bliver identisk med tærskelvogteren søvn, så falder vi faktisk i søvn.

En måde at give trætheden plads på er, at lidt inden du mediterer. Måske ville det give dig en bedre mulighed for at se ind i trætheden, tage lidt af vågenheden med ind i søvnen og derefter se, hvad der viser sig.

Spørger 2: Når jeg er ved pinealen, føler jeg mig mere vågen.

Respons: Så kunne du måske arbejde lidt med pineal-hara, men det er en delikat balance – idet det ikke er nogen god idé bare at ’gå væk’ fra trætheden.

 

---

 

Spørger 3: Hvad er en tærskelvogter?

Respons: Tærskelvogtere kan ses som en måde, hvorpå vores system spørger os, om vi er parat til mere dybde. Vogteren kan vise sig i form af irritation og træthed. Måske sorg. Det kan så være nødvendigt at tale med nogen om sorgen, så man ikke ’fordyber sig forbi sorgen’ og dermed overser en vigtig proces, det er nødvendigt at tage sig af.

 

---

 

Spørger 4:  Jeg føler, at jeg har et ’hoppende hara’. Jeg har været vældigt stresset og er bange for, at hvis jeg stopper op, falder jeg ned i melankoli eller depression. Er det også en tærskelvogter?

Respons: Du har en følelse af, at hvis du slipper stress-niveauet, forventer eller frygter du en depression. Det vil man ikke typisk kalde en tærskelvogter.

Hvis depressionen indtræffer, er det vigtigt at tale med nogen, som kender til det landskab, som du er i.

Her ser det ud til, at du oplever en form for pendulering mellem stress og den opgearethed, der kan være i travlhed og frygten for melankoli. Ved at være opmærksom på hara opnår du en centrering, der giver mindre pendul-udsving. Det er en del af praksis at finde ind til din personligheds center.

 

---

 

Spørger 5: Det er dejligt at være med igen. Jeg kan mærke, at det er noget dybt, der bliver berørt. I slutningen af meditationen oplevede jeg at sidde uden noget bestemt fokus. Det føles meget værdifuldt, og/men jeg opdager det først bagefter. Det er som et frirum, hvor bevidstheden ikke har noget at gribe fat i, og så opdager jeg det først bagefter. Hvad gør jeg?

Respons: Det lyder som om, du selv er på sporet af et svar – hvad tror du, svaret kunne være?

Spørger 5: Jeg tænker, at jeg skal praktisere mere og blive mere bekendt med det sted, hvor frirummet opleves samtidig med, at jeg ikke skal hige efter det.

Respons: Det lyder meget præcis. Giv det tid. Vær der igen og igen og få erfaring med det.

 

---

 

Spørger 6: Jeg kom i kontakt med, at modsatrettede følelser kan sameksistere. Mærke det udfordrende og samtidig mærke en venlighed fra menneske til menneske. En følelse af, at der ikke er vandtætte skodder imellem følelser.

Det var spændende for mig at mærke solar plexus nære hjertet og få en følelse af ja og nej, og af at det muligt at stå ved sig selv på en venlig måde.

Det gav mig en ny forståelse af, hvordan chakraerne kan bestyrke hinanden.

Respons: Tak for at dele. Solar plexus og det besværlige accentuerer begge det samme. Hjertet har brug for støtten fra solar plexus. Kærligheden skal forankres også i solar plexus. For de fleste af os kræver det lidt træning at holde hjertet åbent samtidig med et nej fra solar plexus. Jo mere gennemstrømning – jo nemmere er det at fordybe kontakten indadtil og udadtil.

 

---

 

Spørger 7: Jeg var på et dybt bevægende retreat i sommer. Nogle gange føler jeg mig stærk og har overskud – andre gange mærker jeg forladtheden og uroen.

Det er som om, jeg er i gang med en reorganisering. Hvad nu med mig? Jeg kan blive helt forskrækket og modløs. Jeg har svært ved at rumme de modsatrettede følelser.

Det betød meget for mig at finde accept af, hvordan det har været med mine forældre – og se, at der også kommer noget bagefter. Jeg står tilbage med et stort – hvem er jeg?

Respons: Denne her dans med at få dybere kontakt til sig selv– slippe en del af sin personligheds karakterstruktur - den koster jo. Hvordan føles det at være i verden nu, når jeg ikke holder fast på den ’gamle måde’? Tingene svinger jo. Jeg synes, at jeg alligevel mærker en grundlæggende fortrøstning hos dig? En centrering? Er det også sådan du selv ser det?

Spørger 7: Jeg oplever skrøbelige øjeblikke af fortrøstning – og jeg oplever irritation og vrede. En følelse af store udsving mellem styrke og skrøbelighed.

Respons: Her er praksis nok en slags kompas du kan bruge til at finde ind til det i dig selv der svinger mindre. Dér hvor du virkelig er dig.

Der er på en måde ingen enkel trøst i den vigtige fase, du befinder dig. Hvor du igen og igen må finde modet til udsvingene. Og ikke lukke igen på den ’gamle måde’. Hjertemod er, hvad der er brug for. Og som jeg oplever, du viser.