Praktiserende Daniel

ONLINE PRAKSIS - EFTERÅR 2021

Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg

Team: Jeanette Lykkegård og Britta Karlshøj

Referat fra forløbets anden session, 19. oktober

Først en kort intro til forløbet, der strækker sig over fem gange. Vi vil på dette forløb arbejde med femkanten, som rummer fem portaler indad. Sidste gang var vores fokus på hjertet. Denne gang er det kroppen.

Derefter lidt praktisk information, hvor det blev oplyst, at der optages en lydfil, som efterfølgende deles med gruppen som støtte for den enkeltes praksis. Billedsiden og lydsiden slettes så snart guidningerne er plukket ud.

Samtidig blev det nævnt, at hvis man måtte blive forhindret i at deltage eller må gå fra før, har det betydning for teamet, at I skriver til kontakt@kontemplation.dk eller til Jeanette i chatten, hvis det er undervejs i en session. Dette er ikke for at kontrollere, men fordi vi kæres om jer og er optaget af, hvordan forløbet opleves fra jeres side.

 

Vi lavede en kort siddende meditation, hvor vi blev guidet igennem de fem portaler; kroppen, åndedrættet, hjertet, bevidstheden og grundkreativiteten. (Du finder lydfilen nedenfor)

 

Derefter gik vi i et længere meditativt stræk, hvis udgangspunkt var en undren ind i, hvorfor vi ’ikke bare’ træder ind i nuet, når nu det ’skulle være så dejligt’. (Du finder lydfilen nedenfor)

 

Vi mærkede og afprøvede fysisk tre spontane reaktioner, som ligger programmeret ind i nervesystemet og let aktiveres, når vi mærker modgang.

  • FLUGT
  • KAMP
  • LIGGE DØD

Alle efterfulgt af kropslige rysteture og til sidst stryg af kroppen.

 

Det meditative stræk forsatte over i en skrivemeditation, hvor vi tog udgangspunkt i en UDFORDRING, vi havde haft i løbet af dagen. Da vi havde skrevet om selve udfordringen fortsatte vi med at skrive om KROPPEN og sidst i skrivemeditationen skrev vi om FRA KROP TIL HJERTE.

 

Efterfølgende var vi i breakout-rooms tre og tre. Her opfordredes vi til at dele, hvad der måtte føles betydningsfuldt fra vores arbejde sammen.

Guidede lydfiler fra session #2

Udvekslinger

I den sidste del var der plads til spørgsmål, kommentar eller delinger.

Spørger 1: Jeg havde vanskeligt ved at løse udfordringen fra krop til hjerte. Min udfordring var rent praktisk. Da jeg talte med gruppen, talte vi om, at det måske var fordi det ikke involverede mig følelsesmæssigt. Mit spørgsmål går på om, der simpelthen er forskel på graden af udfordring? Rent konkret var min udfordring at et træ jeg fældede, faldt et forkert sted hen. Jeg savede det så straks op, og fik det flyttet.

 Respons: Det lyder til, at løsningen lå lige til for dig i forhold til din udfordring. Du er i stand til at løse udfordringen indenfor rammerne af dit system. Det vil sige, at du ikke møder de store følelsesmæssige komplikationer. Vi kan måske sige, at det at træet falder forkert, hos dig udløser en form for konstruktiv udgave af den spontane kampreaktion. Det lyder som om, du bruger din handlekraft, forstærket eller inspireret af, at træet er faldet et uønsket sted hen, til at forløse situationen. Hvilket vel også rent instinkttivt vil give dig en oplevelse af, at situationen er løst. Samtidigt lyder det som om, der også var et hjerteaspekt aktivt, da det også handler om at orientere sig i forhold til samfundets regler (spørgeren fortæller, at træet faldt på en offentlig vej). Og du tager jo hensyn til netop dette i din løsning af din udfordring. Tak for det her eksempel.

 


 

Spørger 2: Når jeg støder på en udfordring, går jeg hurtigt over i et løsnings-mode. Så det med at blive invitere til at stoppe op og genskabe kontakten til kroppen og de følelser, der ligger på – mærke hjertet og måske endda også nogle negative strømninger. Jeg ved godt det alt sammen med mit hoved, men dette at gøre det, gav rigtig god mening for mig.

Respons: Hvad oplevede du?

Spørger 2: Jeg blev opmærksom på, at når jeg ikke tillader mig at stoppe op og mærke efter, flygter jeg fra kontakten og lukker mit hjerte. Dette her blev en konkret øvelse i, hvad der kan ske. Et alternativ til, hvad jeg normalt gør.

Respons: Det, at du gør noget andet – gør det, at du får flere muligheder for, hvordan du vil agere i den situation, du står i?

Spørger 2: Det gør, at jeg får kontakt med min egen sårbarhed.

 


 

Spørger 3: Der var særlig en sætning, der gav meget mening for mig. Jeg husker den således; ’når vi forlader os selv, så er det fordi vi ikke magter at være med sårbarheden’. Det giver mening ind i et tema, jeg har – ’hvorfor bliver jeg stresset, når jeg skal ud i verden?’

Respons: Hvordan mærker du stressen?

Spørger 3: Jeg mærker det i kroppen. Og i tankerne, der begynder sådan en indre diskussion. Vil gerne – vil ikke. Jeg mister kontakten med mig selv. Og min sårbarhed.

Respons: Er der en lyst til at komme ud i verden? Og er der en følelse af pligt til at komme ud i verden? Et ’bør’?

Ville det være muligt glimtvist at slippe tankedelen og mærke kroppen? Og mærke hjertet? Og derefter mærke, hvad der er godt for dig?

Spørger 3: Det, du siger, giver god mening for mig. Jeg tror, at jeg kan forbinde de to ting.

 


 

Spørger 4: Det med at arbejde med hjertet kan være udfordrende for mig. I dag oplevede jeg i øvelsen en kærlighedsstrøm fra mange mennesker fra mit liv. Jeg oplever det så meget sværere, når jeg befinder mig i en udfordrende situation. Jeg tænker på, hvad jeg kan gøre?

Respons: Det findes der sikkert ikke nogen generelle svar på. Har du nogle ideer til, hvad der kunne være en god vej for dig at gå ud fra den erfaring, du fik under øvelsen i dag?

Spørger 4: Jeg kunne lave øvelsen igen – flere gange. Og måske kunne jeg gøre krav på at tage mig 30 sekunder i den udfordrende situation?

Respons: Det lyder spændende og konstruktivt. Den gode nyhed er, at man kan træne empati, og man må finde en tilgang, som passer til ens system. Den vanskelige – eller udfordrende – nyhed er at det er en langsom træning.

Du har nu, som vi hører det, selv fundet to veje: At træne i ikke-udfordrende situationer, som i øvelsen i dag – og at tage pausen i den udfordrende situation.

Bhagwan Shree Rejneesh, som senere blev kaldt Osho, havde en bedstefar, der betød meget for ham. Han sagde, at hans bedstefar havde lært ham de to vigtigste ting i hans liv:

  1. At tælle til 10 ved ophidselse.
  2. At vente to dage inden man udtrykker sin vrede.

 

Spørger 5: Jeg blev i øvelsen overvældet over fornemmelsen af at gå ind i kroppen. Jeg får en panisk fornemmelse, som er svær at være med. Jeg kunne godt kontakte hjertet, og der kommer mere plads, men pladsen bliver der ikke – det paniske overtager måske. Jeg kommer i en ’spillen død’. En følelse af fastlåsthed. Jeg kan mærke, at det bliver emotionelt. Hvordan kan jeg træne at være med det paniske?

Respons: Netop som du siger det nu – giver du pladsen til åndedrættet. Det er som om, at åndedrættet giver plads i kroppen, så der ikke kun er panik.

Spørger 5: Der bliver plads nu, men det føles som et tema i mit liv. En konkret øvelse, der peger ind i et essentielt sted for mig.

Respons: Livstemaer er der ingen enkel løsning på. Løsningen på dem er nok ikke et mål, vi når, men snarere en vej, vi går. Bevidst arbejde med vejrtrækningen og kroppen. Det er vigtigt at accepter, at panikken er der, så man ikke synes, at den skal gå væk. Det, der er vigtigt, er, at der skal være plads.

Måske skal du bruge punktvis kropsterapi, have eksistentielle strategier, tale med veninder og måske være bedre ved dig selv. Vi må alle arbejde med vores livstemaer på mange måde og ad mange veje.

Du leverer selv på en måde her og nu, med den måde du, mens du fortæller os om det, med åndedrættet finder ned til og ind til de dele af dig der ikke er paniske, som vi ser det et meditativt svar.

Spørger 5: Jeg vil gerne fixe det – det giver mening for mig at acceptere panikken.

Respons: Det at essentielle i det at rumme følelser er, at de ikke skal gå væk. Ikke at vise følelserne og dermed sig selv bort.

Spørger 5: Tak.

Respons: Tak for med dit hjertemod til at bringe dette ind i gruppen.

 


 

En kort afsluttende meditation med fokus på åndedrættet.

Udover referatet og lydfilerne fra i dag henvises der til vores praksisbibliotek, der frit kan benyttes til støtte for egen praksis.

Med åbne mikrofoner sagde vi tak for i aften og på gensyn tirsdag den 9. november.

 

 

Du kan finde flere meditationer og inspiration til din videre praksis i vores PRAKSISBIBLIOTEK.