SELVOMSORG I TRE TRIN
Guidet meditation med
Lydfil · 20 min
I denne øvelse og hjælp til i tre trin at finde ind til omsorg for os selv, fortæller Søren at både i Østen og Vesten, både indenfor buddhismen og i psykoterapi, peger man på at selvomsorg er afgørende vigtig.
På at vi kun kan gøre noget for vores medmennesker hvis vi også husker at tage os af os selv.
Guidningen her minder os om at samtidigt med at selvomsorg på en måde er helt enkel, er den også en balancekunst. Mellem på én gang at ønske at forandre sin tilstand til det bedre. Og samtidigt leve med den gåde det er at vores mulighed for forandring først for alvor begynder når vi accepterer vores tilstand nøjagtig som den er.
Når vi, som Søren siger, forstår og mærker at vi først skal forsøge at holde op med at kæmpe mod virkeligheden. For virkeligheden er som den er.
Når vi siger og mærker det dybt nok, mærker at vi ikke forlanger forandring – da er vi allerede på vej mod at ændre virkeligheden.
Om dette handler denne dans og rejse gennem selvomsorgens tre fundamentale begyndelsestrin.
Tak for denne meditation, Søren.
Jeg har hørt den med mellemrum siden i vinters. Din måde at forstå accept på har været helende for mig. Jeg har tidligere tænkt at accept skulle være, at man synes virkeligheden er helt okay (og det er svært når ens barn har været livstruende sygt og er mærket efter kemobehandling), men accept som ‘sådan er virkeligheden lige nu,’ det kan jeg godt tage på mig, og det har været en stor lettelse.
Et andet aspekt ved meditationen er, at det er helende at føle sig genkendt. Man kan mærke, at der er fylde og levet erfaring bag ordene. Tak🌻
Jeg mærker en stor taknemmelighed for praksis netop nu af din meditation.
Tak, Susanne, det er dejligt at høre! 🔆💛
Kære Søren. Tusind tak for en meget brugbar meditation, som jeg allerede er vendt tilbage til. Vejen til accept er ikke nem for mig, men at følge din guidning støtter mig til erfare, hvor overraskende forløsende accept faktisk kan være .
Kære Anette
Tak for din feedback, det er meget inspirerende at høre! ❤️
Tak – oplevede det healende og fandt dyb tryg ro 🙏🏼
Kære Søren
Det er vanskeligt at få greb om virkeligheden i verden omkring os sådan som tingene udfolder sig lige nu både i øst og vest. Jeg oplever at uvisheden og utrygheden overskygger det der sker i min egen lille virkelighed, og det føles som min krop lukker sig om hjertet, og mit ellers frie åndedræt er klemt.
Jeg kan konstatere, at det er sådan det ér lige nu, men det vækker en masse modstand i mig at se og høre om alt det der foregår. Jeg bliver udfordret på min manglende handlekraft.
Kære Karen, det er meget forståeligt og også genkendeligt det du skriver.
Det kan også nogle gange føles som om at den tid vi lever i akkurat nu, har en væsentlig betydning for menneskehedens fremtid, både globalt og lokalt. Så det er forståeligt med uvished og utryghed, og en følelse af at det store kræfter der er i spil.
Måske derfor vil man kunne sige, at en indre praksis endnu vigtigere nu. Både for at holde groundingen og balancen i det hele, og også for at være med til at holde et alternativ, til al det der foregår af mindre konstruktiv natur. Og i det, selvfølgelig vigtigt med omsorg og selvomsorg, også på følelser af modstand, utilstrækkelighed og opgivelse.
Tak Søren
Meget klogt og brugbart. Kender så godt til ikke at acceptere tingene som de er og her er det mærkbart at accept kan forløse.
Kære Linda, tak for din kommentar, det er dejligt at høre at det er brugbart for dig.
Og også tak for at dele at du har en direkte oplevelse af hvad accept kan, det er inspirerende at høre.
Jeg mærker en stor taknemlighed for denne meditation og en oplevelse af samtidighed. Så fint for mig at praktisere netop denne meditation netop nu ❤️
Det er dejligt at høre, og tak for din kommentar!
Tak for endnu en giod og viis meditation
Jeg har en kronisk sygdom, og der ligger i mig et ønske om, at ville have den kroniske sygdom væk, og en snert af skyld og skam over at jeg har udviklet den sygdom, Men måske skal også det ønske have accept og kærlig omsorg.
Tak for din besked, jeg synes at det er et meget relevant punkt du bringer op.
Jeg tænker at de ting du beskriver, både omkring modstand, og også skyld, skam og ønske om at tingene skal være anderledes, er fuldstændig naturlige og forståelige, og også, som du også peger hen mod, desværre kan blive en ekstra byrde at skulle bære, sammen med smerten. Så et forslag kunne være at prøve at eksperimentere, med denne og også gerne andre varianter af selvomsorgspraktikker, på den del også.