SØVN OG PRAKSIS · AT ÅBNE DØREN

Guidet meditation med

Lydfil · 23 min

Vi har hørt flere læger sige at der er en nær forbindelse mellem information og helbredelse.
I denne guidning mod en bedre og mere helende søvn informerer Hanne os først om en række væsentlige forhold omkring søvnens biokemi og omkring de anbefalinger som søvnforskningen giver os. For, når vi har fået en forståelse for søvnens biologi, dens kropslighed og for de gode og regelmæssige indsovningsvaners betydning for en god nat, for efter dette at guide os direkte ind mod afspænding og søvn.

Historisk har synet på søvnen – og måden vi mennesker har sovet på – ændret sig. Meget tyder på at europæere helt op til et sted i 1700 tallet gik tidligere i seng, men til gengæld var vågne midt på natten, ofte flere timer. 

Historikeren Arthur Roger Ekirch skriver at det først for alvor er i løbet af de sidste 150 år at det han kalder ‘den segmenterede søvn’, altså nætter der veksler mellem søvn og aktivitet, er forsvundet. På grund af, skriver han, primært elektrisk lys og ændrede forhold mellem arbejde og fritid. Måske ikke mindst det som kaldes den protestantiske arbejdsmoral som mindskede den tid der var til rådighed til at sove i.

Måske har vi på den måde mistet noget af vores evne til mere instinktivt at mærke hvad vi har brug for.
I denne guidning hjælpes vi tilbage mod en på  én gang instinktiv og kontemplativ indstilling til natten.

 

Foto: Charlotte Toft

 

Hanne Linde

er uddannet Bachelor i Medicin, fysioterapeut og mindfulness underviser og er ansat i Gentofte Kommune som konsulent i mindfulness og relationskompetencer. Her har hun udviklet forløbet: ”Bliv ven med din hjerne.” Et forløb der er målrettet elever, fagpersonale og forældre.

Hanne er også billedkunstner. Hun er tilknyttet Statens Kunstfonds huskunstnerordning og har en lang erfaring med at undervise både børn og voksne i billedkunst, nærvær og kreativitet.

Hanne er en del af teamet bag Kontemplation og modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter.

Læs mere om Hanne her: hannelinde.dk

9 Comments

  1. Helle Mee Tholstrup den 22. januar 2025 kl. 15:34

    Kære Hanne Linde, kære den der har med jeres lydfiler er at gøre.

    Jeg har været meget glad for Hannes søvn og praksis, der er bare lige noget der ikke er, som jeg forestiller mig, at det skal være.

    Den første gang Hanne stoppede med at tale, der blev stille.

    De næste gange jeg har lyttet, kommer Martin lige efter og taler om andre ting.
    Tænker det må være en fejl.
    Håber at det kan rettes.

    Kærlig hilsen
    Helle Mee Tholstrup 💚🌱

    Er meget taknemmelig for jeres januar undervisning, det er lige hvad jeg har behov for.

    13. januar · SØVN OG PRAKSIS · AT ÅBNE DØREN
    Hanne Linde
    Maria her har jeg idag set i Ketting kirke på Als. Graveren fortalte at i gamle dage valfartede folk til Maria, for at røre ved hende, for hun kunne helbrede.
    Idag er hun desværre hængt så højt oppe, så vi kan ikke røre ved hende.

    file:///var/mobile/Library/SMS/Attachments/b9/09/A96EE21E-A5F6-4312-AA61-EF96697CAE01/IMG_5218.heic

    • Hanne Linde den 24. januar 2025 kl. 20:31

      Kære Helle
      Mange tak for at melde tilbage. Det er en stor hjælp, at få at vide. Vi har lyttet lydfilen igennem og kan umiddelbart ikke høre, det som du beskriver. Hvis du oplever det igen, må du endelig skrive.

      Kærlig hilsen
      Hanne

    • Hanne Linde den 27. januar 2025 kl. 10:47

      Kære Helle
      Tak for at gøre opmærksom på at den sædvanlige afslutning kan virke forstyrrende, når man bruger guidningen til at invitere søvnen ind. Det giver rigtig god mening. Vi klipper det ud, så man kan ligge uforstyrret. Tak for at være så opmærksomme, det er meget betydningsfuldt.

      Kærlig hilsen
      Hanne

  2. Dorte D den 13. januar 2025 kl. 22:14

    Kære Hanne.
    Dejligt at have dig med i landingen til natten. 1000 tak.

    • Hanne den 14. januar 2025 kl. 07:23

      Kære Dorte
      Det glæder mig, hvis du har haft gavn af den.
      Kærlig hilsen
      Hanne

  3. Marina Pagh den 13. januar 2025 kl. 15:57

    Kære Hanne
    Tak for din utrolig fine guidning.
    Det er dejligt at følge din stemme og følge med på din sanselige rejse til søvnen.

    • Hanne den 13. januar 2025 kl. 17:07

      Kære Marina
      Hjertelig tak for din feedback.
      Kærlig hilsen
      Hanne

  4. Hanne den 13. januar 2025 kl. 09:39

    Kære Marianne Tak for din tilbagemelding. Det glæder mig meget. At du bruger ordet sanseligt er betydningsfuldt- det der er så stor en del af det at finde hvilen og lande. Kærlige hilsner
    Hanne

  5. Marianne den 13. januar 2025 kl. 08:12

    Tusind tak til Hanne for denne fine guidning og sanselige beskrivelse omkring søvn ❤️

Efterlad en kommentar