Med denne meditationstrio siger vi, Hanneli, Martin og Peter farvel og på gensyn til jer som har fulgt Januarpraksis.

Der er noget særligt ved på dette sted at se sig tilbage over skulderen og vinke til januar.

Det er et farvel uden vemod. For på en måde er det kun på overfladen noget slutter.
Vores formidling og kontakt med jer vi er i digitalt – og med rigtig mange af jer også jævnligt fysisk – praksisfællesskab med, den fortsætter.

Alligevel er noget afrundet. At søsætte skibet Januarpraksis og styre det gennem denne måned har også været en rejse i sig selv. Som nu er til ende. For i år (selv om alle guidninger lever videre på lydbiblioteket).

Det har været en travl, fortættet, men også dybt meningsfuld rejse.
På grund af de mange tilbagemeldinger. Fornemmelsen af at kunne mærke jer som har praktiseret med. Og på grund af den kreative glæde..
Og på grund af vores interne samarbejde. Ved vores første januars Praksisjam var vi hele teamet.
Det er vi også ved denne sidste meditationstrio – hvor vi kun er tre fordi det ville være så stort et puslespil også at få sat Britta og Jeanette og Hanne og Kirsten og Anne og Charlotte og Morten og Lasse og Jonathan og Jeppe og Mikkel foran mikrofonen.
For vi har dem med i hjertet også i dag. ‘Har dem med i hjertet’.
Er det ikke et smukt udtryk?
Hjertet er også en beholder, et fartøj. En flyvende tallerken. En ark. Hjertearken.
Vi kan tage vores elskede med os, vores venner med os, vores medpraktiserende, dharmasøstrene og -brødrene som de siger i Østen, tage dem med os i hjertet.

Vi håber vi får lov og lejlighed til at sejle og flyve videre med jer alle fremover.

De kærligste hilsner

Hanneli, Martin og Peter