TOPOFILI

Guidet meditation med

Lydfil · 12 min

Peter-Hoeeg_winter-scaled-1

At vi mennesker kan elske steder med en kærlighed så dyb som den vi ellers forbeholder mennesker, er alment kendt.

Men alligevel spændende og på en måde overraskende!

Hvad skal der til for at vi kommer til at elske et sted?

Det er vel de færreste af os der som Tom Waits (på albummet Raindogs) kan synge Anywhere I lay my head I’m gonna call my home.

Normalt skal der mere til. I Portugal og Spanien er der et fast udtryk for den uafrystelige kærlighed til det sted man er vokset op, en følelse der udtrykkes i formuleringen minha terra (i den portugisiske version) og besynges i en lang række af berømte fados, de portugisiske hjemstavnssange.

På et afrikansk sprog – Dholuo – hedder det helt enkelt ’ot’, hjemmet.

På engelsk er det fanget i My home is my castle.

På tysk er Heimatmusik, hjemstavnsmusik, den mest omfattende musikalske genre.

Til denne meditation låner Peter overskrift fra den store svenske sociologiprofessor, Johan Asplund, som i en af format lille, men af indhold storslået bog, Om undran inom samhället, ’Om at undre sig indenfor samfundet’, har introduceret begrebet topofili, kærlighed til stedet.

For Asplund danner ordet udgangspunkt for et skarpt blik på det moderne samfunds fremmedgørende aspekter, for den risiko vi løber for at miste steder der har en atmosfære til hvilken vi kan udvikle en stedkrop, en kærlighed til lokationen.

Men denne meditation har et andet fokus. Som, hvis man skulle nævne en anden inspiration (som dog ikke nævnes i guidningen) kunne være kvantefysikeren Arthur Zajoncs bog om lysforskningens historie, Catching the Light.

Denne bogs pointe – fremsat med openminded forsigtighed – er at lyset måske ikke alene kommer ind i vores øjne udefra hvorefter vores hjerne så danner et billede af den ydre verden.

Måske stråler lyset i en vis forstand ud fra os, måske er der i den ydre verden hvad Jes Bertelsen kalder ’et bevidsthedsbidrag’ fra os selv.

Hvad Peter spørger os om i denne meditation, er om det er muligt, fra vores kærlighed til et eller flere steder, at mærke ind i hvad det er dette sted vækker i os.

For derfra måske at opdage at de kvaliteter vi har lagt ud på omverdenen, som vi tilskriver stederne, i virkeligheden altid har eksisteret, umisteligt, i os selv.

Om der i de steder vi elsker kunne være bevidsthedsbidrag fra os selv.

Om vi har mulighed for at finde den dybe kærlighed til et sted inde i os selv.

 

 

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ 'Empati – det der holder verden sammen‘. 

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

4 Comments

  1. Helle den 16. januar 2024 kl. 20:35

    Kære jer
    Hvilken bevægende oplevelse dette blev❤️
    Tusind tak

    • Redaktionen den 16. januar 2024 kl. 22:55

      Kære Helle – det glæder os at høre. Dejligt at du praktiserer med.❤️

  2. Linda Michaelsen den 16. januar 2024 kl. 09:11

    Kære Peter
    Jeg er taknemmelig for denne indsigt i at slippe og stadig bevare sansningen og energien.
    Tak
    Linda

    • Redaktionen den 16. januar 2024 kl. 10:24

      Kære Linda, tak fordi du deler dette med os. Det er en glæde at mærke din tilstedeværelse og kontinuitet i januarpraksis.❤️

Efterlad en kommentar