VÅGEN I VERDEN


lydfil · 11 min

Hanneli

Nogle gange kan man ikke lade være med at tænke på kloden og vi mennesker som var vi én person.

Gør man det, må vi sige at denne klode-person er alvorligt udfordret. For nu at sige det mildt.
I denne meditation peger Hanneli på at kriser ikke skaber sig selv. At hvis vi mærker kloden og dens liv som én organisme, er vi alle medansvarlige.
 
Hvis det nu er sandt – eller hvis det er en brugbar og konstruktiv måde at tænke på – hvad kan vi gøre?
Vi kan i første omgang opdage at vi projicerer – at vi kaster vores skygge, vores mørke og mindreværdige og aggressive sider på andre. At vi skaber fjendebilleder.
 
At opdage det og at turde stå ved det er de først skridt mod en afhjælpning af situationen.
Som kan fortsættes hvis vi kan balancere mellem to yderligheder: Den ene hvor man lægger al skyld på den anden og bekriger hende eller ham – og den anden hvor man, for undgå konflikt strækker sig så langt for at imødekomme den anden, at man mister sig selv.
I begge yderlighederne, krig og flugt, går vi hjemmefra, forlader vi os selv: I første tilfælde i vrede, i andet tilfælde af konfliktskyhed.
Guidningen her forsøger at pege i retning af en løsning: At hvile i sig selv på så selvberoende en måde at der er råd og overskud til at mærke – og måske endda værdsætte- den andens fremmedhed/anderledeshed.
 
Et sted siger Hanneli at ‘Når vi tillader os at sanse rummet mellem virkeligheder, kan der åbne sig en lille sprække, en lettelse i hjertet.’ Og hun beskriver at det er en sådan hjertelettelse, en lille åbning som ikke behøver at være vanskelig eller esoterisk, som er udgangspunktet for hvad vi kalder videregivelse: Den enkle og på en måde selvfølgelige glæde og meningsfylde der ligger i at ønske noget godt for andre – og af og til omsætte dette ønske i handling.
 
 
Foto og layout: Mikkel Strandbygaard
 

Hanneli Ågotsdatter

er meditationslærer, psykoterapeut og cand.arch.

Hun grundlagde Kontemplation i 2010 med udgangspunkt i en interesse for at integrere indre praksis i hverdagsliv, fællesskab og kreativ udfoldelse.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede, hvor hun er en del af centerets faste undervisningsgruppe.

Hun er desuden tilknyttet Foreningen Børns Livskundskab og har i mange år arbejdet med kontemplativ praksis i pædagogiske og kreative sammenhænge.

5 Comments

  1. Yvonne den 30. januar 2026 kl. 11:01

    Elskelige

  2. Rosemarie Witt den 30. januar 2026 kl. 08:26

    Der er for mig essensen, dejligt at høre dig, og tak for sharing
    Kærlige hilsener

    • Redaktionen den 30. januar 2026 kl. 20:18

      Tak for at tage del, og for selv at dele. Mange hilsner fra os i teamet.

  3. Gry den 30. januar 2026 kl. 06:11

    Tak for at fokusere på dette. Det er så vigtigt lige nu at vi tør stå i både og. Interessant at det virker nemmest/roligst i en travl hverdag at ty til enten eller. Tak for påmindelsen. Jeg vil tage det med mig ud i verden i dag -og forhåbentlig også i morgen og…

    • Jeanette den 30. januar 2026 kl. 20:16

      Kære Gry, tak for at tage denne praksis ind, og med videre ud i verden. Der er brug for det. Hjertelige hilsner Jeanette / Kontemplation

Efterlad en kommentar