Jes Bertelsen siger: ‘Ret den fokuserede opmærksomhed mod vågenheden og lad derefter fokus opløse sig i vågenhedsviden’.

Denne tilsyneladende enkle sætning beskriver, fortæller Jes, en dyb meditativ strategi.

I denne meditation citerer Peter flittigt Jes Bertelsen når han beskriver hvordan vågenheden naturligt ‘tænder’ hver morgen når vi vågner og efterfølgende holder sig ubrudt til vi falder i søvn.
Den vågenhed der her tales om, er så snublende nær på os at vi kan leve et helt liv uden at undres over den. Den er ikke ekstraordinær, det er den almindelige vågenhed, den hvormed vi møder dagen og lever dagen igennem med.
Den er – i al sin selvfølgelige almindelighed – ikke desto mindre et mirakel der ligger til grund for al bevidst liv.

Et mirakuløst aspekt af bevidstheden er: Den fokuserede opmærksomhed. Som vi kan styre med viljen og rette mod hvad vi ønsker.

I dyb meditation, siger Jes Bertelsen – også den allermest avancerede – lader man den fokuserede opmærksomhed rette sig mod vågenheden.

Her kan man godt blive svimmel. For hvor og hvad er vågenheden, vil man måske spørge.
Det spørgsmål kan sproget ikke besvare. Vågenheden som sådan unddrager sig rationel forståelse, den er et fænomen vi kun får fat i en lille bid af hvis vi insisterer på at forstå den. Vågenheden skal erfares.

I denne meditation foreslår Peter en fremgangsmåde hvormed vi fra en fokuseret oplevelse af åndedrættet kan gå med udåndingen, opløse fokus og bevæge os ud mod vågenhedens vidde.

De begreber der indgår i denne øvelse, meditative nøglebegreber som ‘bevidsthed’ ‘vågenheden som sådan’ og ‘at opløse fokus’, skal man naturligvis gøre alt hvad man kan for at forklare og forstå.
Men samtidigt må vi prøve at komme overens med at det vi kalder ‘forståelse’ kun kan hjælpe os et lille stykke på vej ind mod os selv. Og i tilværelsen. Forståelse er tæt forbundet med den måde videnskaben arbejder på: Hvor man forsøger at beskrive og forklare helst alt om det emne man undersøger. Og helst sådan at beskrivelsen er modsigelsesfri.
Dette er ikke muligt når man bevæger sig ind i bevidstheden. Forståelse kræver skarpe grænser. Èn af de helt grundlæggende krav i matematikken er at man skal kunne afgøre om et element tilhører en bestemt mængde eller ikke tilhører den.
Men når man bevæger sig meditativt indad, blive grænserne stadig færre. Til det begynder at blive sandt at et element både tilhører en bestemt mængde og ikke tilhører den.

Niels Bohr sagde engang til en ung studerende: ‘Vi må huske på at videnskaben kun beskæftiger sig med et ganske smalt udsnit af summen af menneskelig erfaring’.

Så længe leve både forståelse og ikke-forståelse!

Foto: Fabrice Villard/Unsplash