Program: VÆREN OG VEJRTRÆKNINGEN – syv studier

Guidet meditation med

Lydfil. Varighed: 10 min

Daniel Hoeeg

Denne serie med åndedrætsøvelser er en invitation til fordybelse i vejrtrækningen med Hanneli under overskriften ‘Væren og vejtrækning – syv studier’.

Et studie er en på én gang kort, åben og udforskende form.

Henover disse syv guidninger føres vi på syv forskellige måder ind mod åndedrættets essens og ud mod verden som den opleves fra en forhøjet bevidsthed om vejrtrækningen. For dig som er nyankommet til nærværstræning, kan studierne være en introduktion. For dig som har mere erfaring, kan de måske åbne nye perspektiver på det kendte.

 

Studie 1: ÅNDEDRÆTTET SOM DET ER

I første studie, foreslår Hanneli at vi på en kærlig måde lægger vores vejrtrækning under et mikroskop og følger det ‘meget tæt med opmærksomheden.’

At vi ‘mærker’, ‘lytter til’ og ‘følger’ hver indånding og udånding og ledsager dem med vores opmærksomhed fra deres begyndelse til deres slutning.

Ikke for at ændre dem, men tværtimod for at opdage eventuelle vurderinger, slippe dem, og tillade at en atmosfære af accept og åbent nærvær kan brede sig til åndedrættet.

 

 
 

 


 

Studie 2: DEN TYDELIGSTE SANSNING

Hvor vi i første studie zoomede ind på åndedrættet og så at sige lagde det under et mikroskop, bevæger denne meditation, andet studie, sig den modsatte vej:  fra registreringen af åndedrættet og derfra, med detaljerede trin, ud mod verden.

Hanneli peger os først ind mod det sted hvor vi umiddelbart mærker åndedrættet tydeligst, og lader os komme til stede ved  tydeligheden.
Derfra er det muligt at mærke rummet omkring denne sansning – for så at lade dette rum udvide sig.

Denne dvælende opmærksomhed kan, beskriver Hanneli, åbne yderligere, ud mod bevidstheden om hele vores krop. Til den måde vi mærker hele os selv netop nu.

 

 

 


 

Studie 3: ÅNDEDRÆTTET – SET OG SANSET OPPEFRA OG NED

‘I denne vejrtrækningsøvelse vil jeg bede dig indtage en siddende stilling. Så du sidder behageligt. (…) Lad derefter opmærksomheden vende sig mod vejrtrækningen.

Vi vil nu forsøge at være lidt nysgerrige – er det muligt for dig at følge mig her?:´

Sådan indleder Hanneli denne meditation – som derefter kort, men koncentreret, følger og beskriver vejrtrækningens tre stadier, maveåndedrættet, brystets udviddelse, og den øverste del af bryståndedrættet.
Som disse stadier ser ud for henholdsvis indåndingen og udåndingen.

Idéen med, og erfaringen bag, al bevidstgørelse, som denne mikrosansning af kroppens bevægelser under respiration, er at når vi sanser os selv mere intenst og bevidst, kommer en mulighed for frihed til syne: Friheden til at slippe unødige spændinger og bindinger.

 

 

 


 

Studie 4: ÅNDEDRÆTTET – SET OG SANSET NEDEFRA OG OP

Der er vågenhed i at bryde vaner. I at prøve noget nyt.
I fjerde studie vender vi åndedrætsrytmen fra tredje studie og beskriver hvordan vi kan begynde indåndingen øverst i brystet og lade den forplante sig nedad. For derefter at lade udåndingen afvikles den modsatte vej.

Denne erfaring vil måske opleves usædvanligt. Det høje bryståndedræt er nemlig normalt forbundet med det sympatiske nervesystem som gør kroppen kampklar og forhøjer puls og blodtryk. Hvorimod det dybe maveåndedræt er forbundet med parasympatikus som har med vores hvile og regeneration at gøre, og sænker hjerteslag og åndedrætsfrekvens.

Når vi som i denne meditation bevidst begynder med det høje åndedræt, kommer vi, da åndedræt og psyke er så tæt forbundet, let i kontakt med en fornemmelse af uro eller fare. Ved derefter at lade indåndingsbevægelsen udvide sig nedefter, har man mulighed for at opleve at alene denne fordybelse af vejrtrækningen nedad, ledsaget af opmærksomhed, flytter det følelsesmæssige tyngdepunkt fra en ‘kamp’-agtig indstilling til ro og afspænding.

Idéen med at tillade et sådant tilsyneladende mikroskopisk eksperiment, under helt rolige forhold, er netop at opdage muligheden for at regulere sine egne affekter ved hjælp af vejrtrækningen. For så, med tålmodighed og træning, at kunne føre denne færdighed med sig også til situationer der er mindre rolige og mere udfordrende.

Hanneli foreslår at vi udfører øvelsen udforskende og  legende, som et barn der prøver noget nyt – men det er en leg med alvorligt positive potentialer.

 

 

 


 

Studie 5: DET TREDELTE ÅNDEDRÆT

Femte studiei denne serie, som vi har kaldt Væren og vejrtrækningen, bygger videre på tredje og fjerde studie som eksperimenterede med at lade vejrtrækningen begynde i forskellige områder.
I denne guidning følger det naturlige åndedræts tredeling som den spontant finder sted når vi ikke griber ind: Da aktiveres både maven, brystkassen og den øverste del af brystet.

Et fænomen som vejrtrækningen er i virkeligheden ekstremt komplekst: Anatomiske, fysiologiske, psykologiske og spirituelle faktorer griber ved hver åndedrag ind i hinanden i et næsten ufatteligt præcist og indviklet samspil af forskellige dimensioner.

For at bringe bevidsthed ind i denne indviklethed, forenkler vi den først – for at kunne overskue den. Den årtusinder gamle indiske åndedrætsvisdom, pranayama, deler således hver vejrtrækningcyklus ind i indånding, puraka, udånding, rechaka og kumbhaka som både dækker den naturlige pause efter udånding og indånding og de forskellige yogiske teknikker til at holde vejret i forbindelse med ‘muskellåse’.

I femte studie deles hver ind- og udånding ind i tre dele svarende til de kropsområder og muskelgrupper de involverer og aktiverer: maven, den midterste del af brystet og den øverste del af brystet.

Denne inddeling er et naturligt pædagogisk valg. Man kunne også dele anderledes. Men denne tredeling muliggør at vi, følgende Hannelis guidning, kan detaljesanse vores vejrtrækning. Ved at give hver af de tre led fuld opmærksomhed ét af gangen kan vi derefter syntetisere, sætte de tre dele sammen, slippe detaljesansningen og nu måske opleve en lidt mere fuld, lidt mere vågen helhed.

Ramana Maharshi, én af det 20. århundredes helt store spirituelle oplyste, fortalte engang, til, den engelsk forfatter Paul Brunton, som et billede på vejrtrækningens mirakel: ‘Efter jeg kom til Tiruvannamalai (det sted hvor Ramana Maharshi, efter han som 17årig havde sin afgørende opvågning, levede resten af mit liv)har jeg ikke oplevet to af mine åndedrag som fuldstændig ens.´

 

 

 


 

Studie 6: HJERTEÅNDEDRÆTTET

Hjertet og åndedrættet er tæt forbundet, både anatomisk, fysiologisk og psykisk.

I dette sjette studie opfordrer Hanneli os til at udforske en kreativ mulighed: At visualisere at det er hjertet der ånder, at åndedrættet og hjertet  ‘er en stor organisme der arbejder sammen.’

At visualisere er ved hjælp af sin fantasi at billeddanne.
I de spirituelle traditioner er det i kristendommen Østkirken og i Asien den tibetanske Vajrayana, Bön og den buddhistiske og indiske tantratradition som har arbejdet systematisk med at anvende sådanne, meget ofte meget detaljerede, visualiseringer af helgener, guddomsskikkelser og kosmiske kræfter som veje ind mod dybere kollektive aspekter af bevidstheden.

Sådanne visualiseringer er aldrig ‘kun’ fantasi, men bygger altid på faktiske forhold, bevidsthedsmæssige lovmæssigheder.

I vores pædagogik og tradition har visualiseringer en løshed. Både på den måde man danner dem, og på vores holdning til dem.

I denne øvelse foreslår Hanneli forskellige vendinger der kan hjælpe os til at få oplevelsen af hjertet og af åndedrættet til at smelte sammen.

Disse forslag er netop kun forslag der giver plads til den praktiserendes egne billeder.
Det er denne respekt for og plads til ens egen kreativitet der giver løsheden. Forslaget er ikke dogmatisk , det er åbent.

Samtidig bygger visualiseringen på et faktum, et virkeligt forhold: Åndedrættet og hjertet er godt nok anatomisk og fysiologisk forskellige. Men oplevelsesmæssigt, fænomenologisk er de en helhed. Der findes intet åndedræt uden hjerteslag og vice versa. Vi oplever dem derfor altid i kombination.

Det er oplevelsen af denne samtidighed og helhed vi skærper når vi først træner sansningen af dem adskilt og bagefter sammensmelter dem med visualiseringens kreativitet.

 

 

 


 

Studie 7: STJERNEN

Dette syvende studie som afslutter serien på i alt 7 af Hannelis instruktioner i basal åndedrætsbevidsthed, foreslår vi at du udfører liggende.

Studiet udvider gårsdagens hjertevejrtrækning på den måde at vi ledes frem til samtidigt at ånde fra kroppens fem yderpunkter, fodsåler, håndflader og isse som tilsammen udgør en stjerne, og ind mod hjertet.
Herfra bevæger udåndingen sig igen ud gennem stjernens spidser.

I denne visualisering danner vi med vores kreativitet, vores forestillingsevne, en forbindelse mellem blodets og energiens naturlige bevægelse fra lungerne og hjertet ud til blodkarrene i kroppens periferi og herfra tilbage til hjertet, og vores sansning af hele os selv.
Kroppens anatomi, kredsløb, vejrtrækning, hjerte og bevidsthed bragt sammen til én helhed: De fem yderpunkters åndedrætsstjerne.

Èn ikke så sjælden effekt af kropsskanningens afspænding kan være at glimt af tilstanden yoga nidra, eller yogasøvn indfinder sig.
Det er en tilstand hvor kroppen – og ofte også bevidstheden – befinder sig på søvngrænsen. I en dyb afspænding i hvilken  der undertiden fra det ubevidste dannes drømmefragmenter.
Der kan være healing og hvile i denne form for power nap.
Nidra betyder på Sanskrit ‘søvn’ og omtales i de spirituelle skrifter ofte som det kvindelige tilsvar til Brahma, universets skaber. Det anses altså for en dyb og vigtig tilstand i hvilken et menneske er tæt på sin spirituelle essens.

Tilstanden anses altså for at være yin, kvindelig. Dette giver lejlighed til, i en tid hvor traditionelle måder at opfatte køn og sensualitet på er under forandring, at sige noget om i hvilken betydning Østens spirituelle traditioner anvender disse udtryk:
Vendingerne yin og yang rummer ingen påstand eller teori om hvordan kvinder og mænd er, fra naturens eller opdragelsens hånd. De siger for så vidt overhovedet ikke i sig selv noget om mænd og kvinder. Det er alene udtryk der dækker to energitilstande man støder på når man bevæger sig indad og oplevelsen af den fysiske virkelighed bliver – eller kan blive – mere vibrativ: Man vil da møde én energiform som er i bevægelse, har fokuseret retning mod forandring. Yang. Og en anden tilstand som er i transformativ hvile, yin. Og man vil møde alle tænkelige blandingsformer mellem de to.

 

 

 

 

Hanneli Ågotsdatter

er cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.

Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.

Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.

Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.

Hun er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

Hanneli etablerede platformen Kontemplation i 2010.

Efterlad en kommentar