Den gående meditation kan være en brobygger mellem den siddende meditative praksis og den nærværspraksis der kan indfinde sig i alle vores daglige gøremål og udvekslinger mellem os selv og vores medmennesker.
I vores samfund er der en tendens til at gøre tingene ret hurtigt. Tid, kan det føles som for mange, er en knaphed. Og den oplevelse udfordrer vores nærværspraksis. Den gående meditation kan hjælpe os med at øve nærvær i bevægelse.
Det er lettest at starte med at gå meget langsomt. De langsomme bevægelser gør det en større motorisk udfordring at gå; balancen og muskulaturen kommer på et uvant arbejde. Denne uvanthed skærper naturligt opmærksomheden, og gør det lettere at opdage hvad der foregår når vi går.
Når vi ved af hvad der foregår mens vi foretager os en handling, så er vi nærværende.
Vi kan træne “nærværsmusklen” ved at have opmærksomhed på flere områder samtidig; for eksempel på åndedræt, fødder og hjerte-, eller tankerum, mens vi bevæger os.
Denne træning er en støtte til det mindfulness træningen egentlig stræber mod; at kunne være nærværende mens vi har en samtale, mens vi vasker op, går ud med skraldet, putter vores børn, drikker en kop kaffe – og i de svære situationer; når vi har et skænderi, oplever noget sorgfuldt, bliver bange eller når andet ubehag indfinder sig.

Tekst: Jeanette Lykkegård

Foto fra gående meditation med Martin Guldberg: Justin Hummerston