De senere år har min gråd fået mere plads…

Et vandløb, en lavine, dug på en rude. Min gråd har mange former.

Jeg græder, når anemonerne springer ud
Jeg græder, når gassen pludselig bobler op fra Østersøen
Jeg græd, da jeg genså min italienske veninde efter 27 år
Jeg græder hvert år, når jeg igen læser Den lille Prins
Jeg græder, når nogen tør det, jeg kun selv tør drømme om

Min gråd løber tårer. Min gråd er tavs. Min gråd kommer let.

Jeg græder, fordi vi nu igen er i kontakt
Jeg græd, da de bar min vens nyfødte barn ud i en kiste
Jeg græder bare, jeg tænker på det
Jeg græder af skam over, at jeg græder af skam
Jeg græder over den kunstige intelligens

Grådens maleri har fået nye penselstrøg, den har danset sig fri. I min krop, i mit hjerte.
Den har nuancer, den har klange, den har nye farver.

Jeg kan græde, når jeg hengiver mig i til kroppens sanselighed
Jeg græder, når jeg opdager, at mit indre barn stadig beder om trøst
Jeg græder, når jeg tænker på alle de børn, der falder i søvn til TikTok
Jeg græder, når dansen sætter mig helt fri, helt
Jeg græder, når jeg tænker på min sjæleven, som jeg aldrig mere skal møde

Jeg græder. Og jeg hyler, jeg flæber i selvynk og emotionel bølge. Også det.
Lige til at græde over.

Men faktisk er det kun ind imellem, at jeg egentlig græder.

Min gråd kommer pludseligt, min gråd kommer listende. Min gråd er kontakt. Indad og udad. Min gråd er både ensomhed og forbundethed. Mit hjertets gråd har mange farver.

Jeg en drypstenshule, en hval, en snedrive, eller en dugget rude. Et spejl.
Men hvem ser jeg i det spejl, og hvem ser spejlet på?

Stilhed.

Og pist og pludseligt… en tidlig morgen, hvor tårerne ellers kunne drive med mig, kommer klarheden på en prik, som vinden, der lægger sig, og der bliver stille. Floden tørrer umærkeligt ud, mens øjnene er åbne og hjertet bare slår, selvom jeg elsker, sørger, raser, berøres, mister mod, glædes, lettes og hengiver mig. Jeg trækker vejret.

Stilhed.

Slip

Ingen tårer.

Lige indtil vi sidder sammen, mit hjerte bliver blødt og det begynder igen.

Foto: Ines Alvarez / Unsplash