Gruset knaser under fødderne, mens jeg langsomt bevæger mig op mod bakkedraget. Den lille distraktion hjælper med at bevare fokus på kroppen, mens jeg laver en indre gående øvelse.

Jeg er nybegynder. På mit andet retreat. Nogensinde. Vi er blevet præsenteret for en yin/yang øvelse, som vi nu skal lave gående i området ved Limfjordens bakkede landskab. Det er udfordrende. Min opmærksomhed flagrer som sommerfuglene. Ser lidt på hestene i folden, bemærker fårene og de dybe dufte af dyrehold. Flyver hid. Flyver did.

Jeg bringer nærværet tilbage til lyden af gruset under mine fødder. Yin. Yang. Cirkulation. Op ad bakke. Ned ad bakke. Jeg bemærker en rytme. Som om øvelsen indeni mig cirkulerer mere af sig selv. Driver mine skridt frem. En lethed indfinder sig i min krop. Glæden bruser og jeg glemmer i min selvtilfredshed alt om øvelsen og opmærksomheden drysser rundt mellem græsstrå og bløde mosbegroede mark sten.

Sådan går jeg rundt og rundt i bakkerne. Det er svært, det er let. Lyst og mørkt. Helt ligesom et yin/yang tegn.

Jeg begiver mig tilbage og standser kort ved hestefolden. Den lyse hingst med den mørke manke står kraftfuld vendt direkte mod mig. Han er grænsesættende i sin energi. Jeg går lidt baglæns for at give ham plads og mærker cirkulationsøvelsen indeni mig. Fokuserer på den, mens jeg står helt stille. En mørk hoppe med lys manke kommer ud. Han stiller sig, næsten beskyttende, foran hende. Hoved mod hale står de der. Så begynder de langsomt at cirkulere. Jeg er som tryllebundet af sammenfaldet. Kan det passe, hvad jeg ser? Yin. Yang. Heste yin yang.

Mit hjerte sender dem en stille tak for samspillet. Lyden af gruset under fødderne bringer mig langsomt tilbage, og jeg begiver mig mod meditationssalen igen.

Foto: Anne Rosenvold