Vi er i gang med andet modul på uddannelsesforløbet i relationskompetence, empati og nærvær.
Det er weekendmodulet, og det er her vi har et langt stræk af stilhed. Næsten hele lørdagen er 41 mennesker sammen i stilhed. Vi mediterer siddende, gående, laver nærværsyoga, spiser og vasker op sammen.

Alt sammen i stilhed. I ædel stilhed, hvilket betyder at vi heller ikke har øjenkontakt med hinanden.

Stilheden tillader og åbner for muligheden af at vende indad. Indad i sig selv. Åbner for muligheden af for en stund ikke at beskæftige sig med alt det der foregår udenfor en selv. Samtidigt med at det foregår. Muligheden for ikke at lade sig distrahere. Ikke at gå med i samtaler. Ikke holde øje med de andre. At blive fri for så at sige. Samtidig med at man er sammen.

Stilheden åbner for muligheden af at opleve sin indre verden. Fuldstændig som den er fra øjeblik til øjeblik. Opleve og registrere alt der viser sig. Alle nuancer i sansninger af kroppen, tanker, følelser og fornemmelser.

Det ikke at kunne aflede sig selv ved lyd og gestik kan være provokerende. Man kan få lyst til at stikke af. Gøre noget. Måske mærker man hvad man sædvanligvis ville gøre for at komme væk fra ubehagelige fornemmelser.

Jeg har været i stilhed mange gange. Og jeg har oplevet hvordan det kan skifte mellem at opleves som befriende og ubehageligt begrænsende. Hvordan der pludselig kan ophobes energi så trykket stiger, og følelser som kan være svære at rumme kommer til syne.

I stilhed med andre har jeg følt mig helt nøgen. Og sårbar. Uden mit verbale sprog og frataget en stor del min sædvanlige adfærd. Jeg har mærket ”angsten” for at tabe noget ved bordet når vi spiste i stilhed. For at få noget galt i halsen. For ikke at vide ”hvad jeg skulle lave”. Mærket følelser af akavethed over hele situationen. Over hele setuppet: ”Hvad laver jeg dog her” har jeg tænkt. Hvad er det i mig der har placeret mig selv i en så ualmindelig situation.
Jeg har mærket følelser af afvisning når andre ikke har set mig i øjnene.

Jeg har også mærket lettelsen. En enorm lettelse. Over at blive fri. Fri for at tale og interagere. Fri til at være. Og jeg har oplevet en stor glæde i at være sammen med andre i stilheden.

Følelser af ubehag og behag har været der samtidigt.

Jeg kan være i stilhed med andre. Og jeg kan komme i kontakt med en dyb, dyb tryghed i det at rammen er sat, og at alle véd at vi er i stilhed. Og jeg kan komme i kontakt med en endnu dybere stilhed som synes at være tilstede altid.
Det er muligt for mig at læne mig helt ind i denne dybe stilhed. Så den føles som støttende og som et sted jeg altid har adgang til.

Stilheden kan have sin egen væren, og jeg kan få en oplevelse af flow. Jeg er dybt fascineret af hvordan, i sådanne perioder af stilhed, alle handlinger viser sig at kunne foregå uden sprog. Viser sig slet ikke at være afhængig af sproglige tilkendegivelser. Og jeg har sanset hvordan mit indre rum kan udvide sig og blive som en himmel hvor tilstande hele tiden opstår og forsvinder som skyer der går hen over himlen. Jeg er dybt fascineret af at iagttage hvor meget min indre tilstand ved sådanne lejligheder skifter. Hvordan mit indre er et levende rum som jeg kan iagttage.

Denne lørdag mærkede jeg også mit hjerte rigtig meget. Jeg var rørt. Over at det kunne lade sig gøre. At se hele gruppen gå ind i stilheden, med så mange forskellige forudsætninger. Vide at det kan være meget udfordrende på den måde at lytte indad. Vide at alle var i det med hver deres indre ”himmelrum” med tilstande der kommer og forsvinder, rejser og sænker sig. Det var rørende.
For mig opstod der en følelse af samhørighed som jeg mærkede i mit hjerte. Følelsen af at vi alle var i samme båd.
Jeg mærkede en dyb følelse af at holde af. At holde af mennesker. Lige som de var og er.

Foto: Pia Enghild

Kirsten Rotbøll Lassen er billedkunstner og projektansvarlig for Designskolen på Designmuseum Danmark hvor hun underviser børn og voksne. Hun danser, mediterer og vandrer, og interesserer sig for psykologi, filosofi og bæredygtighed. Kirsten er en del af teamet bag Uddannelsen i relationskompetence 2017-2018.

Se mere om Kirstens kunst her, og mere om hendes arbejde på Designskolen her.