HJERTEMÅNEDEN JANUAR OG ET FORÅR MED DRØMME OG SKRIVELYST

af Hanneli Ågotsdatter | | 9. januar 2023

LOGO

Kære venner og bekendte af Kontemplation

Nu er vi godt og vel en uge inde i 2023 og i hvad vi i Kontemplation kalder Januarpraksis.
Hvilket vil sige at vi i de foreløbigt første otte dage af året hver dag har lagt en guidet meditation ud til fri afbenyttelse på vores Praksisbibliotek.

Det fortsætter vi med hver dag resten af måneden.
Øvelserne og meditationerne er skabt af os i teamet bag Kontemplation – og det er en stor glæde at så mange af jer vil praktisere med os (i denne første uge er vi dagligt mellem 400 og 500 der følger guidningerne). For os opleves det som at være en del af et stort hjertefællesskab.

Selv glæder vi os lidt som børn til resten af Januarpraksis. Fra teamet deltager vi alle, og projektet har noget uforudsigeligt over sig. Vi har ikke en komplet skræddersyet plan, men forsøger fra dag til dag at lytte efter, også efter dig, for at træffe det bedst mulige valg til morgendagens øvelse.
Til dig som måske først opdager projektet nu, kan vi sige at det bygges op så man kan stå på når som helst. En enkelt dag eller flere, alt efter tid og lyst.

Og for at kaste et blik fremad:
I februar begynder et nyt online temakursus omkring Drømme og meditation. Dette forløb har vi afholdt to gange tidligere – men hvert forløb er unikt og bestemmes i høj grad af deltagernes aktuelle drømme.
Forløbet bliver denne gang ledet af Peter Høeg, med Jeanette, Britta og Morten som team. Jeanette og Britta inviterer de af deltagerne som måtte ønske det, til en studiegruppe om drømme og meditation. Andre der tidligere har deltaget i et af vores drømmeforløb, vil også være velkomne her.

Til sidst vil jeg nævne for jer at vi i påsken afholder et skriveretreat med Peter Høeg på Øster Løkke. Tilmeldingsfrist for dette retreat er den 1. februar. Ønsker du at give plads din skrivelyst, kunne du kigge på dette retreat.

Vi i Kontemplations team ønsker jer alle en rigtig god uge med nærvær og hjertepraksis.

Varme hilsner

Hanneli

 

PS: Billederne nedenfor viser de guidninger der frem til nu er udkommet i Januarpraksis. Det er Mikkel Strandbygaard som står for designet, og hvert af billederne er et direktelink til meditationen. Velkommen med til fordybelse i HJERTEPRAKSIS:

 

 

1 Comments

  1. Tove Irenene Andersen den 11. januar 2023 kl. 18:47

    Jeg var så glæder at høre din kommentar om erotikkens hjerte, har helt fornylig haft sådan en stærk kontakt med en af bankdamerne, hganske overraskende, men dejligt

Efterlad en kommentar