For de fleste af os er døden noget der ligger langt borte eller i hvert fald et godt stykke ude i fremtiden. Vi lever og arbejder som om vi har lang tid igen, måske ubegrænset lang tid.

Det er meget sjældent at et menneske systematisk, hver dag, forsøger at tage stilling til døden.

Kulturjournalisten og forfatteren Niels Frid-Nielsen har mødt døden og taget dybt stilling til den. Om det møde og den stillingtagen handler hans nye bog I en tynd tråd. Som udkommer idag på Gyldendal.

Bogen handler også om andre ting. Frid har mødt en lang række af berømte og kendte personligheder, og nogle af de møder er nævnt i bogen. Spielberg, Nick Cave, Kim Larsen, Bille August, Peter Øvig, Ken Follet og andre optræder.

Han har også levet intenst med i sin samtid, om denne intense medleven handler bogen også, den giver et varmt, humoristisk og vibrerende tidsbillede af en opvækst i forstæderne i 60erne, og den rummer glimt af den medieverden der er en del af Niels Frids liv og skæbne.

Men bogens nerve er forfatterens bevægelse fra et liv på de høje nagler med offentlige spots rettet mod sig uafbrudt, med familieliv, rejser og en ubekymret og åben begejstring for suset og overskuddet i og omkring ham til det møde med døden der kommer til ham i skikkelse af en livstruende sygdom, den mandarin-store tumor i hjernen han får konstateret og bliver opereret for i 2012 og igen i 2015.

Jeg har haft den glæde at møde Niels Frid en række gange gennem de sidste 30 år, jeg er omtalt i bogen så jeg er på en måde inhabil.

Men inhabilitet er kun en hindring hvis der skal afsiges en dom, og jeg skal ikke dømme I en tynd tråd. Jeg skal bare fortælle om min læseoplevelse. Og her er det inhabile en fordel. For mig er bogen en fordybelse af mit bekendtskab med Niels Frid.

Jeg kan godt lide udtrykket ’en medietrold’. Jeg véd ikke hvad Niels Frid vil tænke om at jeg kalder ham det, han er jo også meget andet, men han er også dette.

Der er en sødme i ordet ’trold’ brugt i denne betydning. Niels er et menneske hvis personlige varme, charme og passionerede professionalisme gør at han fortjent er alment elsket af sit danske publikum.

I en tynd tråd udfolder endnu en side af ham, hans integritet. Første gang jeg hørte om ham var da jeg i slutningen af 80erne læste et magasininterview han havde givet i New York. I det fortalte han at han som udgangspunkt kun anmeldte film han syntes om, at negativ kulturkritik for ham at se sjældent var konstruktivt.

Det slog mig allerede dengang hvor usædvanligt det standpunkt var – dengang som i dag – og hvor meget hjertemod det kræver at stå fast på det.

Da jeg første gang mødte manden, var det mig der blev interviewet af ham. Jeg mærkede med det samme at man ikke skal tage fejl af Niels Frid. Samtidigt med at han i en samtale er varm, nærværende, direkte og massivt tryghedsskabende, véd han hele tiden hvor vi er på vej hen, hvad vi skal gøre for at samtalen beholder sin dirrende nerve, om dens indhold er relevant for publikum, og hvornår tiden er gået.

Denne kombination af hvad man måske kan kalde positiv nøgtern klarhed og et præcist drive mod at nå frem til en gensidig forståelse, til et virkeligt møde, folder sig ud i I en tynd tråd’s nuancerede beskrivelse af det danske sundhedsvæsen. Samtidigt med at Frid omfatter det med en smuk og dyb taknemmelighed, har han en lang række forslag til hvad der kunne gøres anderledes og bedre. Og omhyggelige begrundelser for forslagene.

Jeg synes ikke jeg her vil give læseren for mange af bogens guldkorn, man skal læse den selv. Men forfatteren understreger igen og igen hvordan nærvær, altså det at mærke efter og komme til stede i sin krop og sit liv, er én af de vigtigste af de smerteligt erfarede konklusioner han drager af sin sygdom.

Medfølelse er et andet hovedtema, medfølelse med andre der lider.

Taknemmelighed er et tredje nøgleord, taknemmelighed til det danske behandlingssystem og den danske velfærdsstat, til hans kone og børn, til kolleger og venner.

Og mest af alt: Taknemmelighed til livet, dette éngangsliv i en skrøbelig – og vidunderlig – éngangskrop.

 

Foto: Robin Skjoldborg

---

 

Peter Høeg er mag.art., forfatter og underviser i meditation og kreativitet. Han er en af Kontemplations faste undervisere, medstifter af Foreningen Børns Livskundskab og en del af Vækstcenterets undervisergruppe.
Peter bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Foto: Henrik Saxgren