Lyset falder ind af vinduet. Teen damper i koppen. Vi har netop mediteret og stiller nu uret på ny. På en måde fortsætter vi meditationen. Hver for sig og sammen. Vi skal lave en inquiry.

Inquiry betyder, når man slår det op: Spørgsmål, undersøgelse, forespørgsel, forhør, efterforskning. For os betyder det en personlig indre undersøgelse, der understøttes af et andet menneskes nærvær. Et menneske, som efter at have lyttet med størst mulig åbenhed, har mulighed for at stille spørgsmål til fordybelse. Spørgsmål hvis intention det er at hjælpe den anden med at opnå en større indsigt.

Vi har prøvet det mange gange før. Min veninde begynder. Vi har hver 25 minutter til vores rådighed. De første 15 minutter vender hun ligesom under meditationen opmærksomheden indad. Intentionen er at være nysgerrigt undersøgende med mest muligt nærvær. Hun scanner kroppen. Hvordan mærkes den lige nu? Er der særlige områder, der sanses mere eller mindre intenst? Hvad med følelserne? Hvordan er de? Og tankerne? Hvordan kan de beskrives? Hun spørger indad. Registrerer. De kropslige fornemmelser er vigtige pejlemærker. Hun spænder af for at bevæge sig dybere. Nogle gange er øjnene lukkede, og der er stille i lang tid. Andre gange flyder ordene fra hende i en strøm. Spændingen i kroppen veksler ligesom åndedrætsrytmen og øjnenes glans. Jeg sidder overfor. Tavs. Min intention er at være så neutral og opmærksom som muligt. Venlig, men uden at signalere og forstyrre med opmuntringer eller andre nonverbale udtryk. Et tavst vidne, der understøtter hendes proces med størst muligt nærvær i et forsøg på ikke at ’have noget for’. Imens jeg lytter og observerer, prøver jeg samtidigt at være i kontakt med mig selv. Både for at undgå at jeg flyder sammen med hende, og for at mit sind ikke skal kapres af en distraktion, af min egen historie eller ønsket om at tænke mig frem til den bedst mulige respons. Mit anker er i kroppen. I at mærke fødderne, mærke tyngdekraftens indvirken, når jeg sidder. Mærke hjertet og åndedrættet samtidig med at kontakten til min veninde holdes.

Efter et kvarter ringer klokken. Hun har nu mulighed for at afrunde, inden vi de næste ti minutter går over til, at jeg kan stille spørgsmål, der måske kan give anledning til yderligere fordybelse hos min veninde. Det kan opleves som en slags intuitiv dans, en musikalsk improvisation, hvor tillid og ønsket om at komme nærmere dette øjebliks sandhed er det bærende. Vidnets rolle er at stille åbne spørgsmål. Ikke for at tilfredsstille egen nysgerrighed. Mere i håb om at være i stand til at pege i retning af noget, der måske er vigtigt at undersøge, afdække, tydeliggøre eller dvæle yderligere ved. Så som: ”Jeg bemærkede, at du sagde, at det snørede sig sammen i halsen, da du nævnte at du var vred, var der andre kropslige reaktioner?” Min dialogpartner fortsætter egentlig bare sin meditative fordybelse. Mærker om spørgsmålene ræsonnerer, og hvis de gør: hvor og hvordan? Det er så let at lukke her. Vores menneskelige sind higer efter at rubricere. Det ønsker at få et svar, så det er muligt at vinge det emne af, som man har haft oppe. ”Det var det. Forstået. Færdig. Videre.” Hun og jeg er efterhånden bekendt med nogle af faldgruberne. Det er tydeligt, at træningen har gjort det nemmere. Denne form for empatisk lytten og dialog er blevet en praksis, ingen af os ønsker at undvære. Det er et instrument, der kan blive ved med at forfines, og hvor melodierne kan nå så mange klange. Saglige, rå, fyldt med pauser. Foranderlige, repetitive, nyskabende. Et stykke musik spillet firhændigt, hvor ønsket om indsigt og det at række mod sandheden er inspirationskilden.

Har du lyst til at stifte bekendtskab med inquiry, er der mange muligheder. Det er en metode der anvendes inden for mange fagområder. Bland andet inden for personlig udvikling og i spirituelle traditioner er det en vigtig vej til dybere forståelse og selvindsigt.

Eftersom inquiry er en essentiel del af mindfulnesstræning, har Dansk Center for Mindfulness på Århus Universitet netop afholdt seminardage om emnet. Det er en praksis, der trænes med samme attitude som almindelig meditation, og beskrives som en åben kontemplativ dialog, der har retning, men ingen fastlagt destination. Formålet er at støtte op om og udforske alt det, der dukker op og viser sig i krop og sind. Ved at blive ved at spørge indad kan denne form for dialog støtte bevidstgørelse af, og indsigt i, sammenhængen mellem fornemmelser i kroppen, emotionelle tilstande og mønstre af tænkning og disses betydning for valg, beslutninger og adfærd. Vidnets intention er at stå til tjeneste og med en kropsligt forankret orientering at lytte så dybt som muligt. Lytte uden for mange forudfattede antagelser. Lytte med tålmodighed, tillid, accept, medfølelse og en ikke-stræbende indstilling, så den andens krop, tanker og følelser kan opleves med størst mulig klarhed, intimitet og accept. Denne indstilling og træning muliggør tilstedevær med tingene, sådan som de er. Både når det gælder det, vi betegner som behagelige, og det vi betegner som ubehagelige oplevelser.

Inquiry beskrives også af A. H. Almass, stifteren af ”The Diamond Approach”. Han skriver:

“The main practice of the Diamond Approach is open-ended inquiries. It is about sensing yourself and connecting with what you are experiencing right here and now. The way of inquiry is the way of true freedom. If inquiry is alive and unfolding, we are free – our mind is free, our hearts are free; our souls are free to unfold, and our Being is free to spontaneously manifest, what is natural for it to manifest.”
– A. H. Almaas

En anden vejleder som benytter sig af inquiry er Byron Katie stifteren af the ”The Work”, hvor denne dialogform ses som en essentiel måde at stille spørgsmål på, når man fordyber sig i et indre arbejde.

“A question is an invitation to the mind, an opportunity to be shown what is true, beyond what we think we know.”
– Byron Katie.

Hun kan her ses i en samtale om inquiry med stifteren af MBSR (mindfulness-baseret stressreduktion) Jon Kabat-Zinn: Mindfulness and Self-inquiry

Har man lyst til at gå endnu et skridt, er dette foredrag med Jon Kabat-Zinn om at undervise i mindfulness givende: The Art of Teaching Mindfulness.

 

 

Illustration: Daniel Sebastian Høeg

---

 

Hanne Linde
er billedkunstner og mindfulnessunderviser. Hun har lang erfaring med at undervise både børn og voksne og er ansat i Gentofte Kommune som undervisningskonsulent i kreativitet, relationskompetencer og nærværstræning. Hanne er en del af Kontemplations team og værtinde på flere af vores retreats og kurser.
Læs mere om Hanne her: hannelinde.dk