KAN DU MÆRKE?

af Anders Laugesen | | 28. maj 2022

Anders Laugesen

BLOGCAST: Indlægget er indtalt af Hanne Linde. Lyt til bloggen her (04:17):

 

– Hjertets iboende medfølelse og visdom

Kan du mærke dit hjerte gå i stykker, når du ser udhungrede isbjørne som må kæmpe for at finde føde på grund, fordi indlandsisen smelter?

Eller er det bare blevet for meget med al den smerte og uorden, du skal forholde dig til, når du åbner din dør og går ud i verden? Måske er det enkleste at lukke af – og lukke sig inde?

Men hverken din indre smerte eller verdens kaos forsvinder, selv om du kæmper for at holde begge dele på afstand. Erfaringen siger, at lidelsen så bare tager til i intensitet. Derfor gælder det om at finde måder, hvor man kan være til stede i verden og i sig selv, også selv om det hele i øjeblikke synes for meget at overkomme. Det altid at kunne være til stede i forhold til verden og i forhold til sig selv er, hvad balancen imellem det indre og det ydre handler om.

Du har i dit hjerte en sensor, der er bevægelig og følsom.  Den mærker, når noget er galt. Inden i dig selv, hos andre og ude i verden. Det er den sensor, du kan lære at lytte til. Uden at du bliver overvældet af uoverskuelige følelser. Det er, hvad balancen imellem det indre og det ydre handler om.

I hjertets inderste er der også en klokke, som kalder, når du har mulighed for at sætte dig selv i spil i forhold til andre mennesker og i forhold til din omverden. Evnen til at lytte til den klokke er, hvad balancen imellem det indre og det ydre handler om.

Hvis du mister balancen imellem det indre og det ydre, kan du risikere at miste dig selv. Tabe dig selv i et uoverskueligt mylder af følelser og tanker, som netop gør, at du lukker af.

Det sker for os alle sammen, at vi lukker af. På en måde er det en naturlig overlevelsesmekanisme. Men det er ikke hensigtsmæssigt. Hverken for dig selv, for andre eller for en verden under pres.

Derfor må du være nænsom. Både over for dig selv og over for verden. Vi er alle på vej til at mærke og handle. Nogle gange lykkes det. Andre gange lykkes det ikke. Men hvis du med opmærksom nænsomhed og med kærlighed møder dig selv og andre, så vil du fremelske den balance imellem det indre og det ydre, som gør, at der opstår længere perioder, hvor den balance er den naturlige måde at være til stede på.

Man kan formulere dette med balance imellem det ydre og det indre på mange måder. Og der er mange veje til at fremme den balance.

Men når du indeni mærker lykken ved at se den første forårsblomst springe ud, eller du indeni mærker din vrede i møde med uret i verden, eller du indeni mærker det andet menneskes angst, så er du i kontakt med en balance imellem det indre og det ydre.

Og når du kysser din elskede, fordi forårsblomsten har rørt dig, eller du går ind i det aktive arbejde for at bryde uretten, eller når du nærværende holder det angste menneskes hånd, så er balancen imellem det indre og det ydre omsat i en livsfornyende impuls.

Her er i et lidt fortættet sprog mit forsøg på at beskrive, hvad der for mig at se sker i den proces:

Balance mellem det indre og ydre er en proces. Den er for det første i de glimt, hvor du utvungent registrerer, at dit sind bevæges i mødet med den ydre verden. Oftest i form af emotioner og empati. Men det kan også være i neutrale sansninger. For det andet findes balancen, når du utvungent observerer, hvordan dit sinds bevægelse omsættes i en konkret reaktion med den ydre verden.

En attråværdig balance imellem det ydre og det indre opstår, når du ind i konkrete situationer er opmærksom på hjertets spontane impuls til en værdsættende eller et korrektiv eller en i øjeblikket måske uforståelig, men livsfremmende handling.

Det hænger sammen med, at balancen imellem det indre og det ydre er forankret ind i hjertets iboende medfølelse og visdom.

 

Artiklen udkom første gang i Børns Livskundskabs regi.


 

Anders Laugesen
født 1960, er cand.mag. i religion og har i mere end 25 arbejdet som journalist på DR med fokus på religiøse og eksistentielle spørgsmål. Han er mange gange prisbelønnet for sin tv- og radiojournalistik der belyser forholdet mellem tro og eksistens, mellem lokalt og globalt engagement, mellem etik og den krise menneskeheden står over for.
Anders Laugesen finder, blandt andet på sine rejser overalt på kloden, frem til mennesker der har noget dybt på hjerte, og han får dem til at fortælle om det i interviewsituationer præget af en kombination af tillidsfuld intimitet og klarhed som de interviewede siden ofte beskriver som magisk.
Og så er han en på én gang skarp og hjertelig deltager i den offentlige debat.