KLODEN SOM SYMBOL – ydmyghed og håb

af Steen Hildebrandt | | 14. juni 2020

Daniels tegning til Steens tekst

Når jeg ser billeder af kloden udefra og lytter til astronauternes beretninger, bliver jeg både bevæget og opløftet. Jeg føler en længsel og mærker, at der er grund til ydmyghed og håb. Jeg mærker potentialerne ved at mennesker rækker ud efter hinanden i stedet for at bekrige, håne og latterliggøre hinanden. Jeg mærker klodens lidenhed og menneskers forbundethed. Mærker det meningsløse i krig. Undres også over et begreb som privat ejendomsret. Hvor langt går den ned i jorden og op i skyerne? Hvad giver den ret – og måske i særlig grad – pligt til? Hvad er næste udviklingstrin i forhold til begrebet privat ejendomsret?

Jes Bertelsen – og andre med ham – betoner i sin undervisning begrebet venlighed. Lidt mere venlighed! Det er tankevækkende, hvor enkelt det kan lyde i en verden, der i øvrigt er karakteriseret ved kaos, kompleksitet, krig og megen uvenlighed. Men sandheden er, at det ikke er så enkelt. Ja, vi er blevet så uvenlige og ufølsomme, at vi undertiden kun har hån, spot og latterliggørelse til overs for den, der tør tale om mere venlighed. Men mere venlighed indeholder en kraft og styrke, der kan ændre verden. ”Vi synes alle”, siger Jes Bertelsen, ”at være født med evnen til venlighed (empati), evnen til opmærksomhedsklarhed (selve den øjeblikkelige vågenhed) og evnen til selvberoenhed (centrering, hjertekontakt)”. Menneskeheden har enorme potentialer, og bøgerne, Et essay om indre frihed, hvorfra ovennævnte citat stammer, og Empati peger bl.a. på en tænkning og pædagogik, der kan hjælpe mennesker til en bedre kontakt med sig selv og andre – og det er noget af det, verden har mest behov for. Det er spiritualitet i praksis.

Det er vigtigt at tydeliggøre og huske det lange tidsperspektiv. Det giver grundlag for håb og optimisme. Vi bliver mindet om, at meget store værdi- og samfundsændringer er mulige. Vi er ikke nødvendigvis bundet til de værdier og institutioner, som vi aktuelt befinder os i. De kan være både ét, to og tre hundrede år gamle – det er dog ingen tid i det store tidsbillede. Der er ingen tvivl om, at store forandringer er mulige – og nødvendige. De er i gang, og vi er en del af disse ændringer, som også er et led i en åndelig og spirituel udvikling.

Det er ændringer, der repræsenterer en åndelighed i hverdagslivet, og som i sig rummer de potentialer, der gør det muligt at tro på en bedre verden. Denne åndelighed bæres overalt på kloden af mennesker. Bæres bl.a. af de åndelige og spirituelle ledere og lærere, der repræsenterer en moderne og udogmatisk træningsvej, et samfunds- og helhedsengagement, for hvem en dyb indre forankring og et medansvar for det lokale og globale samfund er to sider af samme sag.

Bæredygtigt eller åndeligt lederskab tager udgangspunkt i en helhedsforståelse af mennesker, virksomheder og kloden.
Alt liv på kloden er afhængig af klodens biosfære. Ilt, vand, planter, føde, etc. Biosfæren er ét stort øko-system.
Der er store og små øko-systemer, som er forbundne og fungerer sammen. Alt afhænger af alt. Alt er forbundet.
På samme måde handler lederskab i fremtiden om at afbalancere den lokale virksomheds interesser og formål med ansvaret for den globale helhed.

Jeg tror, vi er ved at forstå dette. At vi er i færd med at udvikle et nyt virksomheds- og ledelsesbegreb.
Det tager tid. Lederskab er til enhver tid udtryk for menneskers bevidsthedsniveau. For nogle få hundrede år siden kunne den enkelte virksomhed og det enkelte menneske ikke gøre så meget skade på helheden. Dels var der ikke så mange virksomheder og mennesker på kloden, dels besad de ikke den teknologi og de midler, som vi gør i dag, fx i form af atomvåben. I forhold til den enkelte var helheden meget stor og robust. Den kunne modstå menneskers initiativer og aktiviteter, også selv om de var uhensigtsmæssige og skadelige. I dag og i morgen er dette totalt forandret. I dag er kloden så lille og sårbar i forhold til menneskeskabte handlingers omfang, styrke og hastighed, at det vi som art foretager os, rammer og påvirker kloden, biosfæren – helheden. Derfor er vi nødt til alle at praktisere forsigtighed i forhold til det globale.
Det er, hvad jeg her forstår ved bæredygtigt lederskab.

Som nævnt lever vi i den antropocene epoke. Den tog sin begyndelse for nogle få årtier siden, og ordet betyder menneske og nyt. Hvilket vil sige, at vi befinder os i én for menneskeheden ny epoke, der er karakteriseret ved, at det er nødvendigt, at der praktiseres en ny form for agtpågivenhed i alt, hvad vi mennesker foretager os.

Med vedtagelsen i 2015 af FN’s 17 Sustainable Development Goals, der nu kaldes Verdensmålene, er der taget et kæmpeskridt, både symbolsk og reelt, hen mod en ny form for lederskab i den antropocene epoke.

 


 

Litteratur og inspiration:

Bertelsen, Jes: Et essay om indre frihed. Rosinante. København 2010.

Bragdon, Joseph H.: Profit for life. SOL. Cambridge, MA, 2006.

Capra F. og Pier Luigi Luisi: The Systems View of Life – A Unifying Vision. Cambridge University Press, Cambridge, UK. 2014.

Csikszentmihalyi, Mihaly: Selvets udvikling. Dansk Psykologisk Forlag. København 2008.

Damasio, Antonio R.: Descartes’ fejltagelse: følelse, fornuft og den menneskelige hjerne. København 2001.

Det Økologiske Råd: Kemikalier i EU – overblik over EU’s kemikaliepolitik. Lone Mikkelsen, og Ulla Skovsbøl. København 2013.

Goleman, Daniel: Social intelligens. Borgen. København, 2006.

Greenleaf, Robert K.: Servant Leadership. Paulist Press. 1997.

Hawken, Paul: The Ecology of Commerce. Harper Collins. 1993.

Hildebrandt, Steen & Michael Stubberup: Bæredygtig ledelse. Ledelse med hjertet. Gyldendal Business. 2. Udgave. København 2010.

Hildebrandt, Steen: Vækst og bæredygtighed. Omstilling og nye muligheder. Libris. København 2014.

Hildebrandt, Steen & Anders Laugesen. Ledelse, ånd og religion.
Specialnummer af Ledelse i dag. Nr. 43, maj 2001. 11. årgang, nr. 2. Udgivet af Ledernes Hovedorganisation. København 2001.

Jensen, Helle, Jes Bertelsen, Jesper Juul, Michael Stubberup, Peter Høeg & Steen Hildebrandt: Empati – det der holder verden sammen. Rosinante. København 2012.

Lama, Dalai: Tanker for det nye årtusinde. København. 2000.

Larsen, Birgitte Stoklund & Peter Aaboe Sørensen (red.): Kristendommens fornuft. ANIS. København 2015.

Rifkin, J.: The Empathic Civilization: The Race to Global Consciousness in a World in Crisis. 2009.

Scharmer, Otto C.: Teori U. Ankerhus Forlag. Hinnerup. 2009.
Scharmer, C. & Katrin Kaufer: Leading from the emerging Future. San Francisco 2013.

Schumacher, E. F. Small Is Beautiful: A Study of Economics As If People Mattered. London 1973.

Senge, Peter M.: The Fifth Discipline: The Art and Practice of the Learning Organization. 1990

Senge, Peter M., m.fl.: The Necessary Revolution. Doubleday. New York. 2008.

The Dahlem Workshop: Sustainability or Collapse. An integrated History and Future of People on Earth. The MIT Press, Cambridge, Massachusetts. I samarbejde med Dahlem University Press.

 


“Kloden som symbol – ydmyghed og håb” er redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog. Teksten udkom første gang som del af Steen Hildebrandts artikel Ledelse som et etisk og åndeligt anliggende – et vendepunkt, et bidrag til artikelføljetonen Ånd i Hverdagen.


 

Steen Hildebrandt
født 1944, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og ledelsesredaktør på dagbladet Børsen. Han er forfatter til bøger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.

 

 

FØLG OS PÅ INSTAGRAM
This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: API requests are being delayed for this account. New posts will not be retrieved.

Log in as an administrator and view the Instagram Feed settings page for more details.