KNOW
af GLIMT | 29. juni 2018
|Foran mig sidder en mand. Han ser på mig med varme øjne. Ser man efter, opdager man også en forpinthed. En forpinthed som måske har ført til den dybe visdom som også skinner klart igennem. Han fortæller mig om sine digte. Han fortæller at vi alle er forbundne, at det er den samme luft der giver liv til os alle. Han oplever at mennesket har lukket sig om sig selv, at vi har glemt det faktum. Glemt forbundetheden. At vi tror det vigtigste er at sørge for os selv. Han har trukket sig, fortæller han. Trukket sig ud af det samfund han ikke tror på. Nu bor han på gaden.
Han er ikke som de andre på Speakers Corner denne søndag i Hyde Park. Han er stille. Han råber ikke. Han skriver sine farverige ord ned på hvidt karton og da jeg sætter mig hos ham fordyber han sig i samtalen med mig, som om der ikke er andre. Som om der ikke er kaos omkring os. Også for mig bliver der ro. Han ser mig i øjnene og tager ikke blikket væk. Som om han prøver at se ind i mig, at se mig. Mødet gør indtryk.
Jeg kommer så let som ingenting tilbage til det møde. Jeg kan se manden. Jeg kan se hans blik for mit indre øje og genoptage kontakten. Mødet var i sommeren 2007. I elleve år har dette korte møde siddet i mig. Manden berørte mit hjerte fordi hans ord kom direkte indefra hans.
En mand sad på Speakers Corner. Han havde noget på hjerte som han ønskede at dele med verden. Jeg tror han ville blive glad for at hans ord nu deles igen.
KNOW
KNOW ONE CAN MAKE A DIFFERENCE
KNOW ONE CAN CHANGE IT ALL
KNOW ONE CAN LEARN THE LESSONS
OR KNOW ONE IN FRACTIONS WILL FALL
KNOW ONE CAN LOOK IN THE MIRROR
KNOW ONE CAN SEE THEIR OWN FATE
KNOW ONE CAN TRULY LOVE AND CARE
OR KNOW ONE WILL LEAVE IT TOO LATE
KNOW ONE CAN LOOK TO THE FUTURE
KNOW ONE CAN LEARN FROM THE PAST
KNOW ONES FREE WILL IS ALL ONE HAS
AND KNOW ONE CAN CHANGE REALLY FAST
KNOW ONE CAN WAKE FROM THE SLEEP
KNOW ONE CAN STOP ALL THE VIOLENCE
AND KNOW ONE CAN TAKE FAITH’S LEAP
KNOW ONE CAN STOP ALLE THE WARS
KNOW ONE CAN STOP ALL THE CRIME
KNOW ONE CAN TAKE THE RIGHT ACTION
OR KNOW ONE WILL RUN OUT OF TIME
KNOW ONE CAN LIVE IN FREEDOM
KNOW ONE CAN TRULY SHARE
KNOW ONE CAN OPEN ONES HEART
AND KNOW ONE CAN BE AWARE
Jeanette Lykkegård
Ph.d. studerende i Antropologi med særlig interesse for, hvordan mennesker omkring i verden håndterer eksistentielle spørgsmål omkring livet og at leve det, døden og hvad der kommer efter. Udover at lære nye perspektiver på verden igennem mit fag, nyder jeg bl.a. duften af jord, lyden af latter, synet af en solopgang og de andre stunder, hvor jeg føler mig helt og aldeles i live.