KOM MED I MASKINRUMMET – sådan blev meditationer for unge til

af Anne Rosenvold | | 31. maj 2024

 

Udgangspunktet har været at præsentere unge for forskellige former for meditation som ”entry point” til at få erfaringer. Lasse og Jonathan deler deres oplevelser med at føle sig lidt ensomme i det meditative, da de første gang blev introduceret til praksis. Fordi det var svært at forklare deres venner, hvad meditation egentlig var og kunne bidrage med. At der opstod en længsel efter det, som vi nu skal i gang med at skabe sammen.

Vi lader vores personlige erfaringer og faglige indsigter fra arbejdet med unge mennesker blande sig i en smeltedigel af kreative ideer. Mærker hvor vi hver især registrerer en impuls til at fordybe os. I et særligt emne som ligger os på sinde at formidle. I løbet af foråret skal det vise sig, at vi alle får brug for at kunne kontakte dette sted, når ventetiden og tvivlen på projektet opstår. Mens det endnu er i støbeskeen og mere diffust. Mens vi venter på at det udfolder sig i hver vores arbejdsgang.

Vi opdager, at Zoom-mødets format bliver udfordret af naboens græsslåning. At overspringshandlingerne står i kø, at hverdagens andre gøremål presser sig på, at teknikken driller.

Og vi giver det hele plads. Praksis støtter os. Vores autentiske væren med både mørket og lyset i hvert vores udviklingsrum er nærende. Vi dykker lidt på skift. Vi bærer hinanden. Spørgsmålet opstår, om vi skal arbejde på det –eller lade det arbejde i os?

Guidninger opstår i et flow på cykel på vej hjem en sen nattetime gennem byen. Indtales på mobiltelefonen og en lettelse flyder. Naturen der langsomt vækkes til live i foråret, hjælper med at folde ideerne ud.
 
Nu sidder vi i podcast-studiet. Energien er høj. Latteren runger. Der er en fornemmelse af professionalisme. Nu gælder det. Vi lader energien få plads, og det kommer der nogle sjove lydklip ud af! Så guider vi på skift hinanden, mens vi optager. Vi har hver vores udtryk, og det mærkes som en styrke at vi kan give os lov til det. Fornemmelsen af flow og vågenhed er vibrerende. Taknemmelighed over at sidde her sammen og skabe. Der er meget lys.
 
Så kommer mørket forklædt som tekniske vanskeligheder. Vores guidninger kan ikke gemmes i en kvalitet der kan bruges. Det der var glædesfyldt og varmt, bliver med ét trægere. Som om luften er gået ud af lydstudiet! Vi kører matte tilbage til Morten, som venter med mad og kyndig teknisk lydhørhed. Hans ro er som at læne sig ind i praksis. Han sætter et velgennemprøvet lydstudie op gemt bag tæpper foran den store bogreol. Herfra guider vi igen med hjertet vendt mod de unge der forhåbentlig kan få glæde af projektet. Mortens bearbejdelse af lydfilerne binder det hele sammen som en sløjfe, så guidningerne kan gå ud i verden.
 
Her hen mod præsentationen mærker vi igen sårbarheden i at nogen skal vurdere det. Måske ikke finder det hjælpsomt. Den indre dommer er på vagt. For vores engagement kommer fra et betydningsfuldt sted. Vi praktiserer sammen. Og glædes over kreativiteten og fællesskabelsen.
 
 
 

er sociolog og psykoterapeut. Optaget af mødet mellem mennesker, naturen, bevægelse og kreativitet.
Hun har haft nærværs- og bevægelsespraksis gennem mange år og modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg. Deltager årlig i retreats.

Efterlad en kommentar