FORDYBELSE – gennem meditation, nærværsyoga og samtaler om praksis

Et Vækstcenterkursus med Hanneli Ågotsdatter
15. – 18. august 2019

Dette kursus vil fokusere på indre træning med udgangspunkt i dobbeltrettet bevidsthed, i kroppens rolle og på samtaler om den enkelte deltagers praksis.

Det er en forudsætning for at deltage på dette kursus at man har modtaget undervisning fra Jes Bertelsen.

Kurset foregår i Træsalen på Vækstcenteret og har et maksimalt deltagerantal på 12, for at give god plads til individuelle udvekslinger.

Formiddagene består af længere indadvendte stræk i stilhed, af siddende meditationer, yoga, kropsskanninger og en skrivemeditation.
Eftermiddagene rummer mere dynamiske og kreative øvelser og dialoger.

Det er tanken at undersøge hvordan meditation, nærværsyoga og samtaler om praksis, når disse tre elementer føres sammen, kan støtte hinanden.

Meditation kan være grundlæggende træning i på én gang at være åben indad mod dybere niveauer af en selv og udad mod omverden.
Vi vil på kurset gå særlig ind på de forskellige elementer som en regelmæssig meditativ træning består af og derigennem undersøge, hvordan vi får hele os selv med i vores indre træning.

Nærværsyoga er tilstedevær i bevægelse, en vej til at levendegøre den stillesiddende fordybelse og føre den med ud i hverdagen og dens relationer.

Dialoger om praksis er muligheden for, i denne forholdsvis lille og overskuelige gruppe, at undersøge, nuancere og klargøre sine indre erfaringer i udveksling med underviseren.

Sammen udgør disse tre elementer en mulighed for både indadvendt og udadvendt fordybelse.

Dato:
15. – 18. august 2019

Kurset begynder torsdag den 15. august kl. 19.30 og slutter søndag den 18. august kl. 14.

Pris: DKK 2.550 / Studiepris: DKK 1.600
Forplejning: DKK 330

Sted:
Vækstcenteret, Træsalen
Rørbækvej 10
8766 Nørre Snede

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig dette kursus her på Vækstcenterets hjemmeside.

Underviser:
Hanneli Ågotsdatter

HanneliHanneli Ågotsdatter er cand.arch., psykoterapeut, meditations- og yogalærer. Hun leder retreats og underviser på Kontemplations 8-ugers forløb i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Derudover vejleder hun mennesker i individuelle forløb.
Hanneli er den daglige leder af Kontemplation. Hun lever i en vekselvirkning mellem et udadrettet arbejdsliv og tilbagetrækning i længere retreats, og er i sit arbejde motiveret af den dybe meningsfylde det giver at følge menneskers udviklingsprocesser.
Hun er tilknyttet Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

 

 


 

Billeder fra Vækstcenteret:

 


 

Share Button

The Latest

  • Mørke over Vidå
    GENNEM BILDET 3 Vi har de to sidste uger foreslået en meditativ leg […]

More

www.kontemplation.dk