Invitation ind mod stilhed
Yoga og meditationsretreat med Hanneli Ågotsdatter, Jeanette Lykkegård og Celinah Malue Jakobsen
31. juli – 4. august 2019

Der findes i livet en stilhed som ikke nødvendigvis betyder fravær af lyd. Som også kan forekomme midt i larmen, midt i samværet, i bevægelsen, i talestrømmen. Det er stilhed forstået som en indre ligevægt der udadtil kan vise sig som venlighed, klarhed og nærvær.

Kroppen er en hovedvej til denne stilhedskvalitet. Fordi kroppen er så håndgribelig, så umiddelbart tilgængelig en del af os selv. Derfor har lange, blide yogastræk en vigtig plads på dette retreat. Ligesom dans og andre former for bevægelse.

Bevidsthedsklarheden og hjertets naturlige venlighed er andre hovedveje. Derfor har grundlæggende meditationstræning og empatiøvelser i kontakt med andre også en daglig plads i retreatet.

Dagsrytmen er følgende: Hver morgen står Celinah Malue Jakobsen for den tidlige yoga hvorefter Hanneli underviser et langt formiddags- og eftermiddagsstræk med en pause imellem. Jeanette Lykkegård står for aftensamlingerne hvor hun guider meditationer og fortæller om andre kulturers tilgang til stilheden.

Yoga, meditation, empatisk træning og inspiration fra spirituelle traditioner kan tilsammen danne en livspraksis der drejer sig om at få alle sider af sig selv med ind i eksistensen på en måde så både lyset og mørket giver mening.

Dette retreat er åbent for nybegyndere såvel som for mere erfarne.
Under retreatet vil der være perioder med stilhed og indre fordybelse. Der vil endvidere være mulighed for individuelle samtaler med underviserne.


Hovedunderviser:
Hanneli Ågotsdatter

Hanneli Ågotsdatter er cand.arch., psykoterapeut, meditations- og yogalærer. Hun leder retreats og underviser på Kontemplations 8-ugers forløb i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Derudover vejleder hun mennesker i individuelle forløb.
Hanneli er grundlægger og den daglige leder af Kontemplation. Hun lever i en vekselvirkning mellem et udadrettet arbejdsliv og tilbagetrækning i længere retreats, og er i sit arbejde motiveret af den dybe meningsfylde det giver at følge menneskers udviklingsprocesser.
Hun er tilknyttet Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

Medundervisere:
Celinah Malue Jakobsen og Jeanette Lykkegård

Celinah Malue Jakobsen er psykomotorisk terapeut med særlig interesse for stresshåndtering, nervesystemet og naturen som ramme for arbejdet med mindfulness og personlig udvikling.
Hun er uddannet yoga- og mindfulnesslærer, og hun har gennemført den étårige Uddannelse i Relationskompetence, et samarbejdsprojekt mellem Kontemplation, Foreningen Børns Livskundskab og Ikast-Brande Kommune. Siden har hun været en del af teamet bag uddannelsen, og af holdet bag Kontemplation. Hun er medunderviser på flere af Kontemplations kurser og retreats.

 

Jeanette Lykkegård er antropolog med speciale i den shamanistiske befolkningsgruppe, tjuktjerne, som lever i det østlige Sibirien. Hun skriver for tiden phd ved Århus Universitet om deres kultur, livsspørgsmål og forhold til døden. Jeanette har som antropolog, fulgt Uddannelsen i Relationskompetence, et samarbejdsprojekt mellem Kontemplation, Foreningen Børns Livskundskab og Ikast Brande Kommune. Om dette forløb har hun skrevet en række tekster som kan læses på Kontemplations blog.

Hun modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.
Hun sidder årlig i retreat. Det seneste år har hun med på retreat haft sin datter Zoey som blev født i januar 2018.


Stedet: Øster Løkke ved Vesterhavet
Østerløkke ligger direkte ud til havet, og naturen omkring den smukke gård er storslået. Dette vil vi, hvis vejret tillader det, drage fordel af ved at lægge en del af nærværstræningen udendørs.

Hvor:
Øster Løkke
Løkkevej 40
Trans
7620 Lemvig

Tidspunkt:

Undervisningen begynder onsdag den 31. juli kl. 19, og Østerløkkes døre er åbne fra kl. 17 så der er god tid til at finde sit værelse og få en bid aftensmad inden kurset begynder. Retreatet afsluttes søndag den 4. august kl. 15.

Retreatpris inkl. overnatning, mad og undervisning:
For overnatning i:
· Dobbeltværelse kr. 4.600,-
· Enkeltværelse med bad på gangen kr. 5.700,-
· Enkeltværelse med eget badeværelse kr. 6.600,-
· Telt: Der findes nogle enkelte teltpladser på Øster Løkke, ligger man i telt, er prisen for retreatet 3.800,-

Fuld forplejning:
Økologisk og vegetarisk mad.
Vores køkkenchef, Mikkel Strandbygaard, får brug for en hjælpende hånd, alle deltagere har derfor et par køkkentjanser i løbet af retreatet.


Kontemplations køkkenchef:

Mikkel Landro1cropbwMikkel Strandbygaard
er arkitekt og møbeldesigner i Vildræv Design. Han er Kontemplations køkkenchef, grafiske designer og administrator, når du tilmelder dig dette retreat, er det ham du modtager svar fra, og det er ham der står for maden på Invitation ind mod stilhed.

 


Tilmelding:
Tilmelding foregår løbende, og antal deltagere er begrænset. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail med navn og adresse til post@kontemplation.dk eller ved at anvende vores tilmeldingsskema her.
 Din plads er sikret, når vi har modtaget din indbetaling.

Praktisk:

Du bedes medbringe sengetøj, håndklæde, et varmt tæppe til meditationerne samt komfortabelt tøj, der egner sig til yoga og meditation. Der kan også lejes sengetøj på Øster Løkke til 75 kr. pr. sæt og håndklæder til 25 kr. pr. sæt.

Praktiske informationer vedrørende kurser, retreats og uddannelser:
Læs om betingelser for tilmelding, afmelding, betaling af kursusafgift og information om at være kursusmedhjælper HER.

Der tages forbehold for enkelte ændringer.


Billeder fra Øster Løkke

HipstamaticPhoto-514283323.815773

HipstamaticPhoto-514284410.914188

HipstamaticPhoto-514284150.803627

Foto af Øster Løkke: Jeanette Lykkegård/Kontemplation

Share Button

The Latest

  • Mørke over Vidå
    GENNEM BILDET 3 Vi har de to sidste uger foreslået en meditativ leg […]

More

www.kontemplation.dk