BEVIDSTHED OG BEVÆGELSE

BEVIDSTHED OG BEVÆGELSE

Et Vækstcenterkursus med Hanneli Ågotsdatter

7. - 10. oktober 2021

Sol15 · Vækstcenteret · Nørre Snede

Som vi kan udforske den ydre natur, kan vi bevidstgøre og give plads til den indre.

Vores krop er vores egen indre vildmark med det naturliges muligheder for vækst.

På dette kursus vil vi på en omsorgsfuld måde vende vores bevidsthed mod kroppen og dens ressourcer. For at udforske fysisk centrering, for at få kropsbevidsthedens støtte til meditativ fordybelse. Og for at prøve at give plads til det nærvær som kan komme når vi er gennemstrømmet af liv.

Siddende og gående meditationer, nærværsyoga, dans og kropsskanninger, er veje til vores egen krop. Som igen er den sansende og sanselige helhed hvorigennem vi møder verden og medmenneskene.

Tre dage med meditation og dynamisk bevægelse, med afspænding, stilhedspauser og med dialogisk kontakt.

Med bevidsthed om og i bevægelse.

Hanneli
Hanneli Ågotsdatter

Cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.
Hanneli etablerede Kontemplation i 2010 og er platformens daglige leder.
Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.
Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.
Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.
Hanneli er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Hun lever i en vekselvirkning mellem familieliv, et udadvendt arbejdsliv og tilbagetrækning i længerevarende retreats.

KURSUSSTEDET: VÆKSTCENTERET
Solbakkevej 15
8766 Nørre Snede