INDRE PRAKSIS OG ARBEJDSLIV

Meettheteam

INDRE PRAKSIS OG ARBEJDSLIV

Fagpersonligt og meditativt supervisionsforløb i formidling og fordybelse

med Hanneli Ågotsdatter, Peter Høeg, Steen Hildebrandt, Jeppe Hein, Jeanette Lykkegård, Michael Stubberup og Kirsten Rotbøll Lassen

Forløbet begynder i oktober 2024 og varer til februar 2026

Dette forløb er for mennesker som ønsker at bringe kvaliteter fra den meditative fordybelse med sig ud i deres arbejdsliv.
Som er indstillet på gennem længere tid at være en del af en gruppe hvori vi sammen vil støtte hinanden i både personlig fordybelse og i at denne fordybelse kan komme til udtryk i den enkeltes faglighed på dennes egen måde.

Forløbet er sammensat med henblik på deltagere som eksempelvist underviser eller/og arbejder kreativt, som er behandlere, terapeuter eller virker i andre omsorgsfunktioner.
Eller som på anden måde er optaget af at forene deres individuelle fordybelse med deres udadvendte engagement.

At gøre sig sine faglige og menneskelige kernekompetencer klart og at undersøge hvordan disse kan forbindes med en meditativ praksis er en essentiel del af forløbet.
Et vigtigt fokus vil yderligere være den sammenhæng mellem indre og ydre bæredygtighed som er én af nutidens helt store opgaver.

Støttet af undervisningen og gruppen vil hver deltager undervejs arbejde med et formidlingsprojekt med relevans for – og med udspring i - den enkeltes faglighed.

Forløbet vil opfordre til, og støtte, at deltagerne etablerer en regelmæssig meditativ praksis
Den meditative og personlige integritet - den tydelige selvfølelse – som kan komme af en sådan regelmæssig praksis, er afgørende når man ønsker at bringe kvaliteter som nærvær og hjertelighed til udtryk i sit arbejdsliv og sin hverdag.

Forløbet består af fire fysiske moduler i Nørre Snede samt tolv onlinesessioner. Se mere under FORLØBETS OMFANG.

 

Undervisere:

Forløbets hovedundervisere er Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.

Gæsteundervisere er:

▪ Professor og ledelsesforsker Steen Hildebrandt som underviser i sammenhængen mellem inde og ydre bæredygtighed.

▪ Michael Stubberup, underviser, forfatter og grundlægger og daglig leder af rehabiliteringsnetværket Synergaia, underviser, med udgangspunkt i neuropsykologisk forskning, i etableringen af et indre kompas.

▪ Billedkunstner Jeppe Hein som underviser i kreativitet, nærvær og hjertelighed.

▪ Studiegrupper og skriveværksteder vil ledes af Jeanette Lykkegård – som er forløbets programkoordinator - og af Kirsten Rotbøll Lassen.

 

Forløbet er nu åbent for tilmelding. Se mere under TILMELDING nederst på siden.

UNDERVISERE

Hanneli
Hanneli Ågotsdatter

Cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.
Hanneli etablerede Kontemplation i 2010 og er platformens daglige leder.
Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.
Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.
Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.
Hanneli er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ 'Empati – det der holder verden sammen‘. 

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

Steen_Hildebrandt_sh
Steen Hildebrandt

er ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og ledelsesredaktør på dagbladet Børsen.

Han er forfatter til bøger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.

Jeanette-Lykkegaard_bio-300x300
Jeanette Lykkegård

er antropolog, og har skrevet ph.d. om livs- og dødsprocesser blandt den shamanistiske befolkningsgruppe, tjuktjerne, som lever i det østlige Sibirien. Siden har hun blandt andet, både som praktiker og antropolog, undersøgt og skrevet om oplevelsen af at deltage i kurset Mindfulnessbaseret Stressreduktion (MBSR).

Jeanette er en del af teamet bag Kontemplation, hvor hun har medvirket på en række kurser og retreats. Hun er ved at tage MBSR-uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.

Hun arbejder med at integrere nærvær, menneskelig kontakt og vores samspil med naturen. Hun har flere års træning i nærværs- og yogapraksis og sidder årligt i retreat.

Jeppe Hein
Jeppe Hein

er uddannet fra Kunstakademiet i København (1997) og Frankfurter Städelschule (1999), har sit studio i Berlin og er nu bosat i Thy med sin familie og hund.

Jeppe Heins kunst udstilles internationalt på museer og institutioner som Centre Georges Pompidou i Paris, Tate Liverpool, Spregel Museum i Hannover, Schirn Kunsthalle i Frankfurt, Moderna Museet i Stockholm, Musée d’Art contemporain de Nîmes  og P.S. 1 Contemporary Art Center, MoMA, New York.

I sin kunst har han altid udforsket mulighederne for, kreativt, meditativt og ofte legende, at fordybe menneskers kontakt med hinanden og med deres omgivelser, og siden han i 2020 lancerede kunstprojektet Breathe with me i FN's hovedkvarter i New York, er han for alvor begyndt at bringe sin årelange meditations- og yogapraksis sammen med kunsten.

IMG_2314 Michael
Michael Stubberup

er cand.mag. i dansk og kunsthistorie, forfatter til en række bøger, blandt andet med professor Steen Hildebrandt. Michael Stubberup er initiativtager til og leder af Synergaia rehabilitering for traumatiserede flygtninge.

Han er mangeårigt medlem af Vækstcenterets ledelse og underviser i træningsprogrammet Ledelse med hjertet.

Siden 2015 har han været del af FN’s Population Fund’s fortsatte dialog om sammenhængen mellem menneskelig vækst og bæredygtighed. Han er rådgivende bestyrelsesmedlem i Center for Systems Awareness og i Foreningen Børns Livskundskab.

Kirsten_bio_bw
Kirsten Rotbøll Lassen

er uddannet psykomotorisk terapeut, kunstterapeut og cand.pæd i didaktik, materiel kultur, Århus universitet, med speciale i kropsbaseret nærvær, designtænkning og kreative processer.

Efteruddannelse i hvordan traumer sætter spor i kroppen, samt Børns Livskundskabs uddannelsesforløb i nærvær og empati. Hun er udøvende billedkunstner og arbejder med projekter og undervisning der inddrager kroppen og en kreativ kunstnerisk praksis. Fokus er på udtryk og på hvordan det er muligt at italesætte, kropsliggøre og i skrivende og billedskabende processer at arbejde med at bygge bro mellem vores indre og ydre verden.

Kirsten er Kontemplations retreatteam-koordinator. Hun er fast skribent på bloggen hvor hun blandt andet skriver om sin passion for at danse og vandre. Hun sidder årligt i individuelle retreats og modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.

PRAKTISK INFO

 

Datoer for de fire fysiske moduler på Sol15

Modul I: 31. oktober – 3. november 2024

Modul II: 6. - 9. marts 2025

Modul III: 30. oktober – 2. november 2025

Modul IV: 19. – 22. februar 2026

 

Lokalitet

Forløbets 4 x fire dages fysiske moduler finder sted i Vækstcenterets kursusejendom Sol15.

Adresse: Solbakkevej 15 8766 Nørre Snede.

Der er parkering lige ved indgangen.

 

Dagsrytme på fysiske moduler

Moduler på Sol15 varer fra torsdag til søndag.

Vi begynder torsdag morgen kl.10 og afslutter søndag eftermiddag kl. 16.

Dagene er således struktureret:

Kl. 10 – 13 Formiddagsprogram

Kl. 13 – 16 Frokost og frokostpause

Kl. 16 – 19 Eftermiddagsprogram

Kl. 19:00 Aftensmad

Kl. 20:30 Aftenssamling

 

 

Tidspunkter for online lærings- og community zoom

Onlinesessionerne finder som udgangspunkt sted om aftenen mellem kl. 18:45 – 21:15. Tidspunktet kan dog variere efter gruppens behov.

Datoer for individuelle sessioner

Individuel vejledning med Hanneli eller Peter finder primært sted online og aftales med den enkelte når forløbet er i gang.

 

Muligt tilvalgsmodul: retreat på Øster Løkke

Vi arrangerer et separat retreat for deltagere på dette supervisionsforløb på Øster Løkke i juli 2024.
Dette vil være et frivillig tilvalg og er ikke inkluderet i kursusprisen. Man tilmelder sig dette separat og deltagerne vil få en mail om dette når holdet er sat.

Vi støtter ligeledes op omkring selvorganiserede retreats hvor man vælger at sidde alene eller i mindre grupper.

 

Kursuspris

Kursusafgift for hele forløbet er 19.040 DKK ekskl. moms (inkl. moms 23.800 DKK).

Beløbet vil kunne betales i fire rater 4.575 DKK inkl. moms, efter at man har betalt depositum á 5.500 DKK inkl. moms.

Alternativt vil kursusafgiften kunne indbetales i op til 15 månedlige rater á 1.300 DKK inkl. moms og administrationsgebyr på 1.200 DKK, efter at man har betalt depositum á 5.500 DKK inkl. moms.

Prisen inkluderer alle fire fysiske moduler, samtlige 12 online moduler og én individuel session med hovedunderviserne.

I forbindelse med undervisningen vil der udsendes undervisningsmateriale og lydfiler.
Fælles frokost og aftensmad på alle fire moduler er også inkluderet.

Køkkenchef er Mikkel Strandbygaard.

Deltagerne er selv ansvarlige for overnatning i Nørre Snede. Vi er behjælpelige med en liste over mennesker der lejer værelser ud samt lokale B&B og Airbnb.

 

Tilvalgsmodul: Retreat på Øster Løkke eller vejledning til selvorganiseret retreat

Tilvalg I: Retreat på Øster Løkke

Tilvalgsmodulet, syv dages retreat på Øster Løkke, er ikke inkluderet i prisen.
Retreatet er ment som en invitation til den individuelle og fælles fordybelsesproces i gruppen.
Prisen for et syv dages retreat på Øster Løkke tilsvarer vores faste sommerretreat og ligger, afhængig af overnatningsform, mellem 7.250 og 10.500 kroner.

Tilvalg II: Vejledning i forbindelse med selvorganiseret retreat

Hvis et organiseret grupperetreat er ønsket eller mulig i denne periode, støtter vi også gerne retreatfordybelsen i selvorganiserede retreats, alene eller i en mindre gruppe.
Til dette vil det være muligt at få vejledning både før og efter det selvorganiserede retreat. Vejledningen vil berøre den enkeltes personlige proces, retreatets struktur og fokus samt drømmeforståelse og samtaler om praksis. Sådanne vejledningssamtaler er med erfarne medlemmer af Kontemplations team og prissættes efter varighed mellem 700 og 1500 kroner.

TILMELDING

Forløbet er åbent for tilmelding.

Ansøgere beder vi medsende en halv A4-side om deres motivation, deres praksiserfaring og deres arbejdssituation og/eller udadrettede virke.

Vi læser omhyggeligt alle ansøgninger igennem og responderer tilbage indenfor tre uger. Er der formelle grunde til at du behøver et tidligere svar, så skriv dette i din ansøgning. Dette kunne for eksempel være at din arbejdsplads har behov for at vide det inden en bestemt dato.

Man tilmelder sig i skemaet herunder eller ved at sende en mail til kontakt@kontemplation.dk.

Der tages forbehold for enkelte ændringer.

TEAM

Mikkel Landro1cropbw
Mikkel Strandbygaard, køkkenchef

er arkitekt og møbeldesigner i Vildræv Møbler. Og passioneret omkring sit arbejde som kok og som leder af Grønjord Gourmetsvampe. Han er Kontemplations køkkenchef, grafiske designer og ham du vil møde i køkkenet på dette retreat.

KURSUSSTEDET

Forløbet finder sted i Vækstcenterets kursusejendom Sol15, på Solbakkevej 15 i Nørre Snede.