SKRIVE- OG KREATIVITETSRETREAT
SKRIVE- OG KREATIVITETSRETREAT
17. – 23. juli 2023
med Peter Høeg
på Øster Løkke ved Vesterhavet
Der er en nær forbindelse mellem at komme til udtryk i verden og at bevæge sig indad mod sin egen væsenskerne.
Forbindelsen går begge veje: Jo bedre kontakt man har til sig selv, jo mere helhjertet har ens kreative udtryk mulighed for at blive. Og lykkes det at kommunikere åbent og præcist med omverdenen får man støtte og mod til at gå dybere ind i sig selv.
Dette retreat undersøger mødepunktet mellem disse to bevægelser: Hvordan man går indad for at gå udad. Og udad for at gå indad.
Formiddagene vil være stille og indadvendte med meditationer, yoga, kropsskanninger og ofte en skrivemeditation. Eftermiddagene vil være dynamiske med blandt andet dans og forskellige kreative dialogformer.
Dette retreat formes på en særlig måde af deltagerne i det vi opfordrer de som har lyst, til at forberede sig på at holde rummet i nogle få minutter for de andre i gruppen med et eller andet udtryk: Det kan være en tekst man læser op, et stykke musik man spiller, en sang eller en bevægelsesøvelse man instruerer. Eller en tegneøvelse man igangsætter.
På denne måde vil vi alle få lejlighed både til at tage ansvaret (i bare et kort tidsrum) for en gruppe, og vi vil få lejlighed til at opleve andres udtryk - og mærke den fordybede stilhed som altid findes når et menneske har delt kreativt med andre.
Og vil vil sammen kunne mærke hvordan der i ethvert udtryk altid er en empatisk kerne, et ønske om at nå andre dybere.
Vi beder om at man medbringer meditations- og yogamåtte og en plaid.
Og noget at skrive på og med - da vi kommer til at sammen at udføre en del skrivemeditationer, skal man endelig medbringe det man er mest komfortabel med at skrive på hvad enten det er computer, tablet eller papir og blyant.
Vi vil også bede om at man medbringer en eller anden form for farver, det være sig farveblyanter, tusch eller oliekridt da vi kommer til at berøre sammenhængen mellem tekst, farver og tegning.
Vi kommer på dette retreat til også at udnytte madlavningens kreative muligheder. De køkkentjanser som er en del af alle vores retreats, vil derfor være mindre styrede og mere kreative end på vores andre forløb.
Tilmeldingsfrist til dette retreat er 15. februar. Senere tilmelding er mulig såfremt der er ledig plads.
UNDERVISERE:
Peter Høeg
er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.
Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ 'Empati – det der holder verden sammen‘.
Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.
PRAKTISK INFO
Tidspunkt:
17. - 23. juli 2023
Retreatet begynder mandag den 17. juli kl. 16 og afsluttes søndag den 23. juli kl. 15.
Hvor:
Øster Løkke
Løkkevej 40
Trans
7620 Lemvig
Se billeder og kort over Øster Løkke nederst på siden.
Retreatpris inkl. overnatning, mad og undervisning:
For overnatning i:
· Dobbeltværelse kr. 9.600,-
· Enkeltværelse med bad på gangen kr. 10.600,-
· Enkeltværelse med eget badeværelse kr. 11.600,-
· Teltpladser, overnatter man i eget telt, er prisen for retreatet kr. 8.000,-
Du bedes medbringe sengetøj, håndklæde, et varmt tæppe til meditationerne samt komfortabelt tøj, der egner sig til yoga og meditation. Der kan også lejes sengetøj på Øster Løkke til 75 kr. pr. sæt og håndklæder til 25 kr. pr. sæt.
Fuld forplejning:
Økologisk og vegetarisk mad.
Køkkenet får brug for en hjælpende hånd, alle deltagere har derfor et par køkkentjanser i løbet af retreatet.
Mød teamet bag kreativitetsretreatet:
Mikkel Strandbygaard, køkkenchef
er arkitekt og møbeldesigner i Vildræv Møbler. Og passioneret omkring sit arbejde som kok og som leder af Grønjord Gourmetsvampe. Han er Kontemplations køkkenchef, grafiske designer og ham du vil møde i køkkenet på dette retreat.
Lasse Dümke, retreatmedhjælper på kursus
læser biologi ved Århus Universitet og er del af vores faste hjælper team. Han er passioneret omkring naturens og dens liv og vækster, på dette retreat vil han gå med os på vores vandringer ved Vesterhavet og fortælle om den lokale flora og fauna.
Kirsten Rotbøll Lassen, medhjælper i retreat
Cand.pæd i didaktik Materiel kultur, Århus universitet, med speciale i kropsbaseret nærvær, kropslig og mental selvregulering, designtænkning og kreative processer. Hun har gennem en årrække ledet Designskolen på Designmuseum Danmark og arbejdet med kreativitet og skaberglæde for sårbare børn og unge.
Kirsten er en del af det faste team bag Kontemplation og koordinator for vores retreatteams. Hun modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg, og har dans og vandring som en integreret del af sin bevægelsespraksis.
TILMELDING
Du kan tilmelde dig ved at udfylde nedenstående form eller ved at sende en mail til kontakt@kontemplation.dk. Din plads er reserveret, når vi har modtaget din indbetaling.
I kommentarfeltet beder vi dig notere hvilken overnatningsform du ønsker.
Der tages forbehold for enkelte ændringer.