Onlineforløb: MASTERCLASS I DRØMMEFORSTÅELSE

Peter Høeg

Onlineforløb: MASTERCLASS I DRØMMEFORSTÅELSE

over seks månedlige aftener fra december 2024 - juni 2025

med Peter Høeg

Programkoordinatorer: Jeanette Lykkegård og Britta Karlshøj

Vi har nu i Kontemplation fem år i træk hvert år afholdt et drømmeforløb over fire gange på et par måneder.
Og vi har på stort set alle kurser og retreat givet plads til arbejdet med drømme.
 
Dette har skabt en følelse af at tiden kunne være inde til at tage endnu et trin - til at give plads til en dybere undersøgelse af aspekter af drømme der er mere komplicerede end dem man får fat i når man arbejder med mere basal drømmeforståelse.
Derfor denne MasterClass - et ord der kan lyde prætentiøst, men vi synes ikke vi har kunnet finde et bedre.
 
 
Vi vil på dette forløb blandt andet arbejde med:
 
  • Videregående forståelse for hvordan drømme kan udpege meditative temaer og støtte den meditative praksis.
 
  • Drømme som symboler -
    det vil sige den måde hvorpå drømme også udtrykker forhold som går ud over hvad sproget kan rumme.
 
  • De mange stemmer i drømme -
    som kan høres, eller kommer til syne, når man bevæger sig dybere ind i drømmen end ved den normale og mere grundlæggende tolkning.
 
  • Prognostiske drømme -
    det vil sige den måde hvorpå drømme forbavsende ofte giver flere mulige fremtidsscenarier, som tilbud til os om at overveje forskellige måder vi kan bevæge os ind i fremtiden på.
 
  • Karma i drømme -
    Jung sagde: 'Der er karma i alle drømme'. Dette er et emne vi vil gribe varsomt an. Med en vis humor, og med en opmærksomhed på at karma er et ladet emne - som man måske bedst nærmer sig hvis man betragter det som en slags eventyr.
 
  • Videre vil vi i hvert fald strejfe også:
    praksis i drømme, farver i drømme, mønstre i  drømme (mandalaer og tal) og såkaldte sandhedsdrømme.
    Og vi vil, som altid, også være opmærksomme på drømmenes kollektive aspekter.
 
Det er en forudsætning for at deltage i dette forløb at man enten har deltaget på mindst ét af vores tidligere drømmeforløb. Eller at man har tilsvarende erfaring andetsteds fra.
Dette for at sikre at deltagerne har en grundlæggende forståelse for drømmenes kompensative funktion, den måde hvorpå drømmene fra det ubevidste tilbyder os information der kan bidrage til vores vækst.
Og at man har vænnet sig til og har erfaringer af at man som drømmer ikke alene er drømmejeget, men på en måde også alle andre personer, genstande og stemninger i drømmen.
 
Deltagerne vil, ligesom på tidligere drømmeforløb, blive opfordret til at føre en drømmejournal mens forløbet står på.
Og man vil have mulighed for, mellem sessionerne, at indsende én eller to drømmeessenser som underviserne så vil samle i anonymiserede temaoversigter.
 
Det vil også, ligesom på tidligere forløb, være betydningsfuldt at deltagerne er indstillet på, under forløbet, at have en regelmæssig meditativ praksis.
 
 

Hver af aftenerne vil have følgende opbygning:

  • En fælles meditation og en kort bevægelses/yoga sekvens
  • Vi deler og kommenterer enkelte af månedens drømme - og sammenfatter temaer fra de indsendte drømme
  • Præsentation af aftenens tema
  • Deltagerne deles ind i små grupper hvor hver deltager, støttet af dialogen, arbejder med en drøm fra den forløbne måned
  • Fælles udveksling 
  • Gennemgang af den kommende måneds hjemmearbejde
  • Fælles afslutningsmeditation

 

Mellem hver session:

Det er tanken at kurset skal inspirere til at deltagerne hen over disse seks måneder fører en journal hvori drømmene skrives ned.

Hver gang vil der derudover blive foreslået et hjemmearbejde som for eksempel kan være:

Forskellige måder hvorpå man kan inddrage drømme i sine meditationer på, forskellige slags vinkler man kan se drømme under, forskellige måder man kan inddrage nattens drømme i sin vågne hverdag. Og i kreative processer.

 

For nye kursister:

Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga, drømmearbejde og lignende.

 

HOVEDUNDERVISER:

Peter Høeg

er mag.art., forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet. Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

PROGRAMKOORDINATORER:

Jeanette Lykkegaard_bio
Jeanette Lykkegård

er antropolog, og har skrevet ph.d. om den shamanistiske befolkningsgruppe, tjuktjerne, som lever i det østlige Sibirien. Hun er en del af teamet bag Kontemplation hvor hun har medvirket på en række kurser og retreats. Jeanette har skrevet en række artikler og blogs for Kontemplation om blandt andet nærvær, sanselighed, pædagogik og naturen.

Hun har flere års træning i nærvær og yogapraksis, sidder årligt i retreat og modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.

Jeanette er, sammen med Britta, programkoordinator på dette online forløb. 

Britta sh
Britta Karlshøj

er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF.
Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har erfaring med drømmeanalyse fra mangeårige studier på Vedfeltinstituttet.

Britta er med i teamet bag Kontemplation og, sammen med Jeanette, koordinator for dette forløb. 

 

PRAKTISK:

 

Kursuspris:
Prisen for de seks aftener er 2.400 kroner.
Beløbet kan, hvis man ønsker det, betales i tre rater.

Kursusafgiften dækker online undervisning og drømmeudveksling samt tilsendt undervisningsmateriale og lydfiler med guidede meditationer.

 

Datoer:
Online session 1: tirsdag 10. december 2024 
Online session 2: tirsdag den 14. januar 2025
Online session 3: onsdag den 5. februar 2025
Online session 4: tirsdag den 11. marts 2025
Online session 5: tirsdag den 15. april 2025
Online session 6: tirsdag den 3. juni 2025

Der tages forbehold for enkelte ændringer.

 

Tidspunkt:
Alle møder varer fra klokken 18.45 – 21.15

 

Praktisk om online møder:
Forløbet finder sted på Zoom, en online samtaleplatform med en høj grad af brugervenlighed.
Som deltager vil man et par dage inden hvert møde få sendt et link og et password til vores virtuelle møderum. Alt hvad man skal gøre, er på mødetidspunktet at klikke på linket.

Er man ny i forhold til online-undervisning, vil programkoordinator, Jeanette Lykkegård, være behjælpelig også med teknikken. Ønsker du denne støtte, kan du med fordel nævne det i kommentarfeltet i forbindelse med din tilmelding, så vender vi tilbage til dig.

For at kunne deltage får man brug for: en computer, en tablet eller en telefon med et webkamera, en stabil netforbindelse og en vis ro omkring sig.

Ved hvert møde bliver der skrevet referat og de guidede meditationer optages på lydfiler. Både referat og lydfiler sendes efterfølgende til deltagerne som støtte til egenpraksis og det individuelle drømmearbejde.

 

Skriv til os:
Har du spørgsmål til forløbet, er du hjertelig velkommen til at skrive til os på ko*****@ko***********.dk

TILMELDING TIL MASTERCLASS I DRØMMEFORSTÅELSE:

Du kan tilmelde dig ved at udfylde nedenstående form eller ved at sende en mail til ko*****@ko***********.dk.

Du vil efterfølgende modtage en tilmeldingsmail med praktisk information og betalingsoplysninger.
Din plads er reserveret når vi har modtaget din indbetaling.

Der tages forbehold for enkelte ændringer.