Forleden dag var jeg på Dansk Arkitektur Center og så Kvinder skaber rum. 

Det er en informativ udstilling der formidler et historisk blik på arkitekturfaget, fortællinger fra kvinder der har etableret sig i branchen, og som viser prototyper fra forskellige projekter. Udstillingen giver også stemme til helt unge kvindelige arkitekter i form af videoportrætter, og desuden er der lavet en podcastserie i seks dele om et forskningsprojekt om kvindelige arkitekter. 

Udstillingen fangede mig ind, og jeg brugte lang tid på centeret. Skift mellem faktuelle informationer, spændende fortællinger og sanselig formidling i form af store installationer som det er muligt at bevæge sig rundt i og røre ved, gør det hele meget vedkommende. 

Udstillingen kan ses frem til den 23. oktober 2022.

Den tematiserer kvinders rolle i arkitekturhistorien i det første rum man kommer ind i, og giver en bred indføring i fagets udvikling siden modernismens gennembrud. 

‘EGET VÆRELSE’

I denne del af udstillingen med titlen ”Eget værelse” har tre kvindelige arkitekter givet deres bud på betydningen af at have et eget værelse, med inspiration i Virginia Wolfs hovedværk Eget værelse fra 1929. Her er Wolfs hovedpointe at fremhæve vigtigheden af at kvinder er økonomiske uafhængige, og at selvstændighed i det hele taget er en forudsætning for muligheden for at kunne skabe.

Den ene af de tre arkitekter er Siv Helene Stangeland fra Norge som i samarbejde med den serbiske kunstner Marina Abramović har skabt bygningsanlægget ”Mind & body spa”. Konstruktionen af anlægget er inspireret af det tyrkiske bads (hammam) opdeling af rum. I udstillingen vises en prototype af det midterste rum, som er meditationsrummet. Rummet er en trækonstruktion af formbøjet træ, hvis enkelte elementer er samlet på en måde der viser helheden i sin ubesmykkede æstetik. En benspænd for projektet har været at samlingerne af trædelene skulle være uden brug af stål. I den ene ende udenfor rummet kører en video på væggen der med lyd og billede viser et bølgende hav. Der er i installationens sider indbygget sæder til at sidde på.

På en anden væg bliver hele projektets ide og forløb formidlet med tekst og foto.

Gulvet virkede for mig som det bedste sted at praktisere. Jeg satte mig for en kort stund. Det var en fin oplevelse, med lyden af havet, kropsligt og visuelt, et rum jeg blev inviteret til at falde helt til ro i.  Selvom  Siv Helene Stangelands og Marina Abramović’s bygning ikke er skabt til et offentligt rum, kunne jeg ikke lade være med at se for mig hvordan den ville kunne fungere i bymiljøer som et tilgængeligt praksissted for mennesker, indflettet i de handlingsstrømme vi alle er i til dagligt. Når vi venter på et tog, køber ind, er på biblioteket, på torvet og andre steder hvor mennesker færdes. 

 

UFORTALTE HISTORIER

Er videooptagelser med en række kvindelige arkitekter der fortæller om deres karriere, og om det at være kvindelig arkitekt. Det der er gennemgående i kvindernes fortællinger, er idéen om at skabe sammen og at bevæge sig væk fra billedet af arkitekten som en ener og dermed også væk fra hele forestillingen om at det er ét (særligt begavet) menneske der står bag (bygnings)værket.

 

STEMMER FRA I DAG

Er videoportrætter af helt unge kvindelige arkitekter der fortæller om deres projekter, drømme og visioner. At det at skabe foregår i teams bliver tematiseret, og projekternes karakter viser hvordan arkitektur kan handle om andet og mere end bygninger. Projekterne har karakter af cross-over og viser tværfaglige samarbejder båret af fælles kreative processer.  

 

FORSKNINGSPROJEKT

I tilknytning til udstillingen er der lavet en podcastserie med titlen De glemte arkitekter på seks afsnit hvor et forskerhold undersøger kvinders (glemte) rolle i arkitekturen. I første afsnit bliver vi præsenteret for forskerteamet og for baggrunden for projektet. Det er tydeligt at det ikke handler om at grave i historien for at finde kvindelige arkitekter og sætte dem op ved siden af de mandlige vi kender for dermed at udligne en ubalance. Projektet handler snarere om at vise at kvinderne var der, og at fortælle deres historie.
Samtidig er det intentionen at vise at arkitektfaget er mere omfattende og meget bredere end vi almindeligvis tænker. Altså en gentænkning og genopdagelse af hvad det egentlig vil sige at være arkitekt.

 

Foto af Siv Helene Stangeland: Laura Stamer

Øvrige fotos: Kirsten Rotbøll Lassen

---

Kirsten Rotbøll Lassen
Cand.pæd i didaktik, billedkunstner, underviser og projektleder.

Kirsten er udøvende billedkunstner og har dans og vandring som bevægelsespraksis. Hun arbejder med projekter og undervisning der inddrager kroppen og en kreativ kunstnerisk praksis. Fokus er på udtryk og på hvordan det er muligt at italesætte, kropsliggøre og i billedskabende processer at arbejde med vores indre verden. Hun er del af Kontemplations faste team.

Læs mere om Kirsten her.