Mit fag er ledelses- og organisationsteori. Ledelse og økonomi er to sider af samme sag, burde være hinandens forudsætninger og burde til syvende og sidst handle om at holde hus med Hele huset. I stedet er ledelse kommet til at handle om at skabe – ikke bare resultater – men de billigste, bedste, fleste, hurtigste og største resultater. At optimere. Ledelse er snævret ind til at handle om kortsigtet økonomisk optimering – om nødvendigt på bekostning af Hele huset, helheden, kloden, fremtidige generationer. Til det formål har mennesker udviklet et stort antal metoder, værktøjer, fremgangsmåder mm. Menneskets appetit er uden grænser. Vækst er det kapitalistiske systems store løfte. Og vækst har mennesket fået på mange områder og i et voldsomt omfang. Siden 1973, hvor E. F. Schumacher udgav bogen, Small is beautiful. Economics as if people mattered, er alt vokset. Højhuse, skibe, fabrikker, universiteter, flyvemaskiner, computere, rumfartøjer og meget andet er blevet større, ja selv bryster og baller er vist blevet større.

Ledelse i praksis er og vil altid være et etisk anliggende. Man bør ikke tale om, endsige praktisere ledelse uden også at tale om og være bevidst om etik.
Ledelsesmodeller uden etik er som løsgående missiler. De kan ende hvor som helst.
Ledelsesmodeller og styringsværktøjer – såvel som al anden videnskabelig og praktisk viden – spørger ikke om, hvad de bliver brugt til. De er til rådighed for alt og alle. De kan bruges – og bliver brugt – til hvad som helst og af hvem som helst. De kan bruges af den krigsførende part, såvel som af hjælpeorganisationen. De 1000 nævnte giftstoffer og de 100.000 kemikalier er jo ikke kommet ud af den blå luft; de er dels et resultat af en systematisk optimerings- og kortsigtet ledelsestænkning i en række private virksomheder, der opererer med ansvarshorisonter så korte, at man skulle tro, det handlede om juletræssælgere. Og dels et resultat af en intens lobbyvirksomhed i Bruxelles. Brancheorganisationen European Chemical Industry Council bruger årligt ca. halvtreds mill. kroner på EU-lobbyvirksomhed. Det er det officielle tal. Det uofficielle kender vi ikke, og det skal vi nok være glade for.
Man regner med, at der i Bruxelles i alt arbejder mere end 30.000 lobbyister. To tredjedele repræsenterer private virksomheder. Deres formål er bl.a. at sikre kemivirksomheders og mange andre virksomheders frihed til at udvikle, producere og sælge, hvad de, virksomhederne, finder mest hensigtsmæssigt ud fra deres snævre forretningsmæssige interesser. Ikke ud fra EU’s og verdens interesser. 500 af verdens største virksomheder har deres eget lobbykontor tæt ved EU-institutionerne. Finanssektoren anslås – officielt – af bruge ni hundrede millioner kroner om året på lobbyvirksomhed i Bruxelles. Pengene bruges bl.a. til aflønning af 1700 lobby-medarbejdere. Meget af, hvad verden har behov for, forhindres, forpurres, forhales og fordrejes af disse lobbyister, der i antal kun overgås af lobbyister i Washington D.C. Her kan vi finde lobbyister, der kan holde foredrag og fremlægge statistikker til forsvar for børnevåben, ligesom de har medvirket til at sikre enorme leverancer af våben til private i USA.

Dette er ikke trivialiteter. Det er fænomener, der er afgørende for mange beslutninger i verden – både de, der bliver truffet og de mange, der ikke bliver truffet. Nogle af disse lobbyister udfører i virkeligheden en samfundsskadelig virksomhed.

Ledelsesindsigt i sig selv er neutral. Det er først, når modellerne tages i brug af mennesker, at spørgsmålet om etik aktualiseres. Bevidstheden, moralen og indsigten hos de, der praktiserer ledelse, er afgørende for de beslutninger, der træffes – af politikere, virksomhedsledere, religiøse og åndelige overhoveder mm.
Ledelsesmodeller og –værktøjer er tavse, indtil mennesker bringer dem i spil – formål, kriterier, værdier, holdninger og begrænsninger. I det øjeblik, det sker, bliver der tale om normative beslutningsmodeller, der kan frembringe løsninger eller forslag til løsninger på politikeres og virksomhedslederes problemer. Dette er essensen af al ledelse og samfunds- og virksomhedsudvikling:
Hvilke mål og formål formulerer og stræber vi efter? Hvilke kriterier lægger vi til grund for vore beslutninger, og hvilke begrænsninger pålægger vi os selv og vore organisationer, når vi træffer og implementerer beslutninger?
Hvorledes disponerer vi vore, dvs. klodens ressourcer, og hvordan tages der hensyn til Hele huset, herunder fremtidige generationer?
Hvorledes er vi lykkedes med globalt lederskab?
En sydafrikansk forsker talte om dette på en videnskabelige konference, Global Challenges. Achieving Sustainability, på Københavns Universitet (2014). Hun talte om verdens tilstand og bad tilhørerne forestille sig kloden set ude fra rummet. Om at se hele kloden som en helhed, som ét land. Hvad ser du? spurgte hun og svarede: ”Du ser et meget fattigt, et opsplittet, et fornedret, et usikkert, et ringe ledet og et utrygt samfund”.

Vi er kommet til et punkt i menneskets udvikling, hvor kortsigtede økonomisk-materielle formål, kriterier og hensyn er blevet afgørende for stort set alle beslutninger. Der er næsten ikke plads til andet end kortsigtet økonomitænkning.
Kapitalismens store løfte om vækst handler som nævnt om økonomisk vækst, og økonomisk vækst er, hvad de menneskeskabte samfund og organisationer har stræbt efter med voldsom og stigende styrke og effekt, ikke mindst gennem de sidste få hundrede år. På meget kort tid har mennesket opnået ufattelige forbedringer. Men det har også kostet; måske så meget, at de menneskeskabte fremskridt er ved at tilintetgøre store dele af de naturskabte økosystemer?

Illustration: Kloden fra rummet, NASA

Ledelse – et etisk og åndeligt anliggende er tredje del af Steen Hildebrandts artikel Ledelse som et etisk og åndeligt anliggende – et vendepunkt der udkom første gang i 2017 som et bidrag til artikelføljetonen Ånd i Hverdagen.

Steen Hildebrandt
født 1944, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og ledelsesredaktør på dagbladet Børsen. Han er forfatter til bøger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.