Mindfulness, empati, kreativitet og litteraturoplevelse for unge på 7. klassetrin.
Otte-ugers forløbet på Nørre Snede skole, ved Peter Høeg.

Kære venner af Kontemplation

Denne uges nyhedsbrev om projektet om læsning, kreativitet og empati på Nørre Snede skole er en form for opremsning af den litteratur vi har arbejdet med til nu.

For at afbalancere og uddybe de to tidligere breve der har beskrevet projektets struktur og har handlet om psykologiske aspekter af møderne mellem de unge og mig.

Oplevelser med litteratur er vigtige, de er i en vis forstand en tredjedel af dette forløb hvor de to andre tredjedele så er kreativ skrivning og træning i empatisk kontakt med andre.

Så al respekt for hvilke bøger man læser og hvor mange og hvordan.

Men jeg har også fra dag ét sagt til de unge, og til alle involverede voksne, at for mig kommer litteratur og skrivning i dybere forstand i anden række. For mig er læseoplevelser og kreative flows først og fremmest muligheder for at anslå og blive bevidst om dybere aspekter af sig selv. Man kan læse tusindvis af bøger – eller selv skrive bøger – uden at ens generelle livskvalitet og nærvær ændres nævneværdigt. Så bøger og kreativitet alene er ikke nok.

For mig drejer livet sig om at blive i dyb forstand selvberoende, om at komme hjem til sig selv, om at nærme sig sin egen essens eller kerne. For derfra at kunne gå ind i de dybe venskabs- og kærlighedskontakter med andre der gør livet meningsfuldt.

Det har jeg sagt til de unge fra dag ét og hver gang siden.

Om de forstår mig véd jeg ikke rigtigt.

Og det er måske heller ikke så vigtigt. For når vi siger ’forstå’ så mener vi at forstå i mental, intellektuel forstand. Og dér er jeg ikke sikker på 7.A og 7.B følger mig i ét og alt.

Men jeg tror de kan mærke at jeg mener hvad jeg siger, at det jeg prøver at formidle til dem, nemlig at litteratur og kreativitet kan være portaler ind mod en selv og ud mod andre, at det er noget jeg selv virkelig tror på og brænder for.

De véd, tror jeg, at jeg ikke har en skjult agenda. De mærker, i hvert fald intuitivt, at jeg er på Nørre Snede skole i disse måneder med én hensigt: At tilbyde dem det i livet der er allervigtigst for mig selv, også vigtigere end den mest guldrandede litteratur og den heftigste kreativitet: Redskaber til virkelig at mærke sig selv, for derfra at kunne møde andre dybt og intenst.

Tredje nyhedsbrev
Uge 12

De to tidligere nyhedsbreve har først og fremmest handlet om dette forløbs historie, dets pæda- gogiske idé og om møderne med især de unge.

Derfor virker det nu oplagt, da litteraturoplevelse er en af projektets kerner, at fortælle lidt om hvilke tekster vi har læst.

Hvis jeg nu snyder en lille smule, og ud over de tre gange jeg nu har mødt hver af klasserne medregner den tirsdag i slutningen af januar hvor vi var forsamlet for første gang, jer unge og voksengruppen og pressen, og hvor vi lavede en lille lyn-workshop med samtaleøvelser og en spøgelseshistorie fra Rørbæk Sø, hvis jeg medregner den dag og også tager den eftermidddag op mod jul hvor jeg var på skolen og fortalte historier med, så har jeg den glæde at kunne sige at vi indtil nu, i denne korte tid, har arbejdet med tekster af den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, af Karen Blixen, af den polske forfatter Piotr Zabriski, den amerikanske poet og sangskriver og musiker Tom Waits, vores danske Tom Kristensen, af Ole Lund Kirkegaard, med en tekst fra operaen Woyzeck og med to fortællinger af H.C. Andersen, Hyrdinden og Skorstensfejeren og Historien om en Moder. Og så er det måske også ok at nævne en to-tre eller fire historier som jeg selv har digtet til denne lejlighed.

Er det ikke ret godt gået på mindre end fem dobbeltlektioner?

Og endda har I unge ikke bare lyttet og læst distræt, I har, hvis jeg ellers kan se ud af øjnene, indhaleret historierne.

Jeg mener: Det er da litterær stopfodring, eller hvad?

Hvad skrivning angår har vi indtil nu arbejdet med at fabrikere historier for børn, vi har undersøgt og talt om kraften i håndskrevne breve, og vi har brugt kreativ skrivning som en måde hvorpå man kan undersøge hvem man egentlig er som menneske, og hvad der dybest set betyder noget for en.

I næste uge kommer den første hele bog, Ellens ark, en kort, stram, virtuos og dybt alvorlig bog om en pige der har mistet en lillebror. Altså en bog om døden, udkommet for nylig, og rost og berømmet.

Som forlaget Rosinante og Co generøst har foræret os et klassesæt af.

Lige nu arbejder Camilla og Janne og jeg på at finde den bedste vej ind til denne læseoplevelse, skal vi bare sidde stille alle sammen og læse, eller skal vi dele os i grupper og læse højt for hinanden, vi ved det endnu ikke. Vi har også i gruppen af unge et par stykker der er ordblinde, hvad der kalder på nye og spændende måder at samarbejde på, så vi bliver fælles om læseoplevelsen.

Mange hjertelige hilsner
Peter Høeg