Luk øjnene og forestil dig en gammel brønd…
”Luk øjnene og forestil dig en gammel brønd. Det kan være, brønden er lavet af sten. Gå så hen til brønden og se, at der ligger nogle små, glatte og runde sten. Tag en sten i hånden og forestil dig, at denne sten repræsenterer spørgsmålet: ”hvorfor er du her i dag?”.

I går var vi for første gang samlet til Kontemplations MBSR-forløb. I forlængelse af Hannelis ord, der tog mig med på en rejse ned i brøndens dyb, fortæller jeg nu om de tanker, stenen bragte med sig, da den ramte brøndens bund. For hvorfor er det egentlig, at jeg nu deltager for anden gang på et MBSR-forløb med Hanneli?

Forpligtelsen
Et ord, der på en måde står klart for mig, er ordet ’forpligtelse’. Forpligtelse i forhold til hvad? MBSR er vigtigt for mig, fordi jeg forpligter mig. Jeg forpligter mig til et fællesskab; jeg forpligter mig til at møde op hver mandag aften i to og en halv time, og jeg forpligter mig til 40-45 minutters kontemplativt hjemmearbejde hver dag i otte uger. I selve denne forpligtelse ligger guldet, for måske afløses denne forpligtelse af vanen. Af vanen som tager over, når man har gjort en ting tilstrækkeligt mange gange, så den til sidst bliver naturlig. Ligesom at børste tænder. Det er det, jeg virkelig håber på, jeg vil få ud af MBSR-forløbet. At det bliver en sund vane for mig at meditere, lave kropsskanning, dyrke yoga eller gående meditation hver dag – selvom der et eller andet sted ligger et paradoks i at efterstræbe en vane, der skal nedbryde andre…

Et brud med kulturen
Selvfølgelig er der også mange andre grunde til, at jeg nu er her igen. Som for eksempel, hvordan jeg kan mærke, at mindfulness hjælper mig til at skabe mere autentisk kontakt med de mennesker, jeg omgås – og med mig selv ikke mindst. Men det, som jeg virkelig håber på, vil ske, er, at meditation kan blive en større del af min hverdag. For, som Peter sagde indledningsvist i går, så er det, som vi gør på kurset, noget helt andet end det, vi er opdraget til i kulturen. Vi er ikke vant til indadvendthed, men i stor stil det modsatte. Og netop derfor kan det være svært pludselig at gøre meditation til en vane. Det er faktisk det, jeg hører mange fortælle – at de ved, hvor godt meditation er for dem, men at det er svært at gøre til en vane, når de er helt på egen hånd. For mig er MBSR-forløbet en håndsrækning, et stillads, som støtter mig i at få stablet en daglig praksis på benene. Og det er jo netop det, der er så vigtigt: at man gør det hver dag.