Det er ikke ofte man møder et menneske som ikke er på vej et sted hen. Som ikke bevæger sig mod et mål, men som allerede, uanset hvor han befinder sig, er nået frem.
Et sådan menneske mødte jeg da den amerikanske shaman John P. Milton besøgte Lovnshalvøen, et stort, fredet område lige syd for Limfjorden.

John er af irsk afstamning ligesom hans slægt har forbindelse til cherokeeindianerne. I de blå øjne under cowboyhatten er humoren aldrig langt borte. Og under det hvide skæg lyser et venligt smil.

Han er passioneret optaget af naturens kraft og af menneskets relation til den. Væren i og med naturen er blevet hans livspraksis som han kalder The Way of Nature.
Hans hjemmebase, The Sacred Land, hvor han lever og hvorfra han underviser, er det spektakulære bjerglandskab omkring den lille by Crestone i Colorado. Her har han udformet – og herfra har han gennem 30 år videregivet – The Way of Nature gennem blandt andet undervisning på retreats.

Det er Johns holdning at naturen tilbyder os enestående gaver. Som vi har mulighed for at gengælde.
Denne mulighed er, siger han, allerede manifesteret på så basalt et niveau som vores åndedræt. Den kuldioxid vi udånder er, fra et bestemt perspektiv, en gave til træer og planter, som de tager imod, omdannner til ilt, og på den måde cirkulerer tilbage til os.
Det er Johns erfaring at kan vi i os selv finde tilliden til naturen – inde i og uden for os selv – og tør vi at hengive os ind i tilliden, så bliver selve opholdet i naturlandskabet, det at være til stede med naturen, i sig selv en praksis.

 

 

Johns seks grundprincipper

For at hjælpe mennesker ind mod denne naturlige værenskvalitet har John, som del af The Way of Nature, formuleret følgende seks grundprincipper:

 

1. Afspænding
Når vi befinder os i naturen og ønsker at åbne os for det ydre og indre landskab, er det afgørende af vi forsøger at blive bevidst om vores fysiske spændinger. For kun det man véd om kan man begynde at slippe.

 

2. Nærvær
Træning af ens tilstedevær er en vigtig del af bevægelsen mod at komme i kontakt med naturens kraft. Nærvær giver indre forankring og centrering, og tillader os at forholde os mere præcist til vore omgivelser.

 

3. Kultivering af livsenergi
Ved fysisk forankring og forskellige kropsøvelser, blandt andet tai chi som John selv er en mester i, kultiveres livsenergien, chi, som giver den vitalitet det kræver at fordybe sin praksis.

 

4. Åbning af hjertet
Når vi tillader vores hjerte at åbne sig, har glæde og overskud en mulighed for at strømme igennem os. Kontakt med naturlandskabet, og med dets beboere, dyrene, kan fremme denne hjerteåbenhed.

 

5. Genkendelsen af glimt af frihed
Væren i og med naturen kan give erfaringer af afspændt bevidsthedsåbenhed der kan antage form af værdifulde indsigter eller af overraskende glimt af klarhed, vågenhed og indre frihed.
Disse – ofte flygtige – erfaringer er, siger John, portaler ind mod vores værens kilde, og det er derfor vigtigt at identificere dem, som begyndelsen til en mulig rejse ind mod dybere hengivelse.

 

6. Hengivelse ind mod kilden
Hvert øjeblik rummer, siger John, muligheden for at opdage og genkende eksistensens dybeste kilde, menneskets virkelige essens.

 

 

Vandring og praksis ved Lovns bredning

Ved vort møde med John på Lovnshalvøen var der planlagt en vandretur gennem det karakteristiske morænelandskab hvoraf en stor del aldrig har været under plov, men ligger hen som enebær- og egekrat der er hjemsted for et rigt dyre- og fugleliv, og flere steder falder som stejle skrænter ned mod Lovns Bredning og Limfjorden.
Det ville vi vise shamanen.

Fra den tur husker jeg tydeligst Johns ro. Præget af en værenskvalitet fuld af den værdighed som jeg forestiller mig må være nogle af frugterne af et langt liv og af mange års træning hos store meditationsmestre indenfor zen, det tibetanske dzogchen og hinduernes advaita vedanta. Og af de 17 år John har tilbragt i retreat.

Undervejs var det umuligt ikke at mærke sin egen subtile målrettethed, sin væren-på-vej-et-sted-hen.
Selv med så meditativ en kontektst var man hele tiden på vej over en bakkekam, på vej mod et enebærkrat, på vej forbi et egetræ.
Men ikke John. Han gik som os andre, men ved hvert skridt var han allerede fremme. Den næste meter var så vigtig og perfekt som den foregående havde været det. Og som de kommende. Han udstrålede en rolig, inderlig, men også uforanderlig glæde ved hver ny gren han bøjede til side, hver ny undseelig busk han passerede.

 

 

Når væren skal beskrives kommer sproget til kort. Ordenes mening fortyndes eller opleves begrænset når de skal pege på noget der er dybere end deres egen virkelighed. Dyb kontakt med naturens livshelende kraft, the blessings of Mother Gaia, som John siger, er hinsides sproget.
Det drejer sig om at slippe ordene, slippe tankerne og blive ét med det som er nu. Ikke for at nå et bestemt sted hen. Ikke engang for at blive bedre til at være ét med her og nu. Måske bare fordi det at være helt og fuldt til stede i livet i sig selv er godt nok?
Måske fordi netop det, det ikke-sproglige nærvær, som er det John P. Milton underviser i, giver den dybde og den meningsfylde som ethvert liv længes efter.

 

---

 

Hanneli Ågotsdatter
er cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer. Hun er Kontemplations daglig leder og underviser på vores kurser og retreats. Hun er en del af Center for Systems Awareness’s kontemplative fakultet hvor John P. Milton også er tilknyttet.

Hanneli bor på Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

 

---

 

Se interview med John P. Milton her: