MEDITATION OG RYTMER
af Hanneli Ågotsdatter | PRAXIS | 31. januar 2021
Kære venner og bekendte af Kontemplation.
Det er i dag den 31. januar. Vi er nået til afslutningen på vores projekt Januarpraksis hvor vi hver dag i den forløbne måned har lagt en lydfil eller video ud på vores praksisbibliotek med en guidet lydfil eller yogasekvens.
For os i teamet har det været en glæde at så mange har fulgt med og sendt os tilkendegivelser, både på de sociale medier og på mail.
Tak for de mange hjertevarme tilbagemeldinger!
Flere af jer har spurgt om meditationerne vil ligge tilgængelige i praksisbiblioteket fremover. Det vil de!
Inden længe fjerner vi januardatoerne, men alle praktikker bliver liggende. Med 31 nye afsnit vil vi skulle finde et kategoriseringssystem der kan lette overblikket over materialet. Det arbejder vi på.
Samtidigt med at dette projekt naturligvis har krævet at vi på Kontemplation smøgede ærmerne op og holdt tungen lige i munden, så har vi virkelig nydt det. Ikke mindst har vi nydt den rytme som har været sat af at der har været en ny udgivelse hver dag. Livet er skabt over rytmer, hjerterytmer, dagsrytmer, døgn- og årsrytmer. Med Januarpraksis er vi blevet mindet om – og har mindet os selv om – hvor stor støtte man kan få ind i sin praksis hvis den har en rytmisk og varieret regelmæssighed. Med overraskelser undervejs.
I denne projektets sidste weekend kan I praktisere med på Jeppe Heins kreative meditation TODAY I FEEL LIKE og dagens video BRUD OG HENGIVELSE som Peter og jeg har indspillet sammen med komponisten Torben Westergaard og filmskaberen Leena Henningsen. Med disse to videoer tager vi meditativ afsked med januar – men kun for at byde februar velkommen.
Hjertelige hilsner
På vegne av Kontemplations team