FN har udtalt at vores handlinger de næste ti år kan være afgørende for klodens fremtid.
Og at vi stadigvæk har mulighed for, indenfor en kort årrække, afgørende at mindske de ydre vanskeligheder menneskeheden står overfor: Bremse global opvarmning, udrydde krig, sult og fattigdom og tage de nødvendige skridt mod et bæredygtigt internationalt samfund.

Vi kan nok og vi véd nok og vi har nok til at virkeliggøre denne vision. Hvad vi endnu mangler, er udviklingen af vores sans for samhørighed. Hvad Dalai Lama, fremtidsforskeren Jeremy Rifkin og mange andre med dem kalder ’et globalt spring i empati’.

Muligheden for dette spring bygger, siger forskere og spirituelle lærerskikkelser, på vores medfødte evne til at forstå andre mennesker mentalt og til at mærke vores samhørighed med dem i vores hjerte.

For en måned siden indledtes et internationalt projekt der arbejder mod dette mål. Projektet – med titlen Certification Program for Compassionate Systems Master Practitioners – finder sted på Center for Systems Awareness på Massachusetts Institute of Technology (MIT), og på Garrison Institute udenfor New York. Det er grundlagt af systemteoretikeren Peter Senge hvis undervisning i, og bøger om, organisationers udviklingsmuligheder har international udbredelse og betydning, og af Mette Böll, dansk biolog og ph.d. I lærerstaben er blandt andet den amerikanske professor i børnepsykiatri Dan Siegel, den danske professor i ledelsesteori Steen Hildebrandt, Rhonda Magee, professor i jura ved Universitetet i San Fransisco, udviklingspsykologen Kim Schonert-Reichl, professor ved Universitetet i British Columbia (UBC) og flere andre. Jeg ivaretager undervisningens kontemplative indhold. De første måneder virtuelt via Zoom. I januar møder jeg holdet ansigt til ansigt i et syv dages retreat på Garrison.

Nu har Mette Böll, i et interview som i sin helhed findes nederst på denne side i form af en podcast, sammenfattet projektet.

Center for Systems Awareness har undersøgt hvad der skal til for at skabe et godt lærings- og livsmiljø. Selvom denne undersøgelse ikke er afsluttet, står det, fortælles der i interviewet, klart at dette rum er relationelt, det handler om forholdet mellem de mennesker som er til stede.

Den voksne, læreren, pædagogen, har det overordnede ansvar for denne relation. Det er, fortæller Mette, når læreren kan etablere en atmosfære af respekt og åbenhed overfor eleverne og forstår at læring og menneskelig udvikling ikke (kun) er information som den voksne overfører til børn, men at eleverne også er små forskere som har brug for plads og støtte til deres egen udforskningsproces, det er når den voksne forstår dette at det magiske lærings- og trivselsrum begynder at indfinde sig. At de sociale rum, for både børn og voksne, begynder at generere dybere menneskelige kontakter, en mere omfattende og helhedsorienteret forståelse af virkeligheden og idéer til nye handlingsmuligheder. Det Center for Systems Awareness kalder a generative social field.

Det er både spændende og glædeligt at disse erfaringer er de samme som her i Danmark er gjort af familieterapeuten Jesper Juul og psykologen Helle Jensen der i deres omfattende udvikling af begrebet relationskompetence netop understreger betydningen af den voksnes evne til at møde barnet og den unge fordomsfrit, klart og venligt, og af forståelsen af at børn i høj grad lærer gennem deres egen udforskning.

Der er da også flere medlemmer af den danske Forening for Børns Livskundskab, som Helle Jensen og Jesper Juul er medstiftere af, i lærerstaben på denne uddannelse.

Med udgangspunkt i sådanne erfaringer af relationers betydning trænes i The Certification Program skolelærere, skoleledere, konfliktløsere, pædagoger og administrative ledere inden for undervisningssektoren, fra 12 forskellige lande, i nærvær og hjertelighed. Med udgangspunkt i denne træning arbejdes der med omfattende former for systemforståelse, organizational learning. Det vil sige i analysen af de sociale og organisatoriske sammenhænge vi indgår i og i evnen til at manøvrere i dem.
Denne forståelse og udvidede manøvremulighed har både en klarhedsside, et mentalt aspekt, den faktuelle forståelse af andre og af omverdenen, og en mere intuitiv, irrationel, direkte sansning af de sammenhænge og systemer vi indgår i.

Mette understreger at samtidig med at dette projekt appellerer til medfødte evner og kompetencer, så kræver det hjertemod. Mod til at løsne de vaner der får os til at beskytte os og trække os sammen om os selv, om vores egen familie, egen nation, egen race.

Alligevel er noget af det der har berørt mig mest ved mine første møder med holdet på uddannelsen, den måde dette stort tænkte projekt rent faktisk er ved at virkeliggøres rundt omkring i verden. Hvordan der er deltagere der arbejder med flygtningebørn, med børn i ghettoer, med immigranter. Hvordan der på holdet både er ledere fra undervisningsministeriet i Californien og i British Columbia, Canada, og andre der ude i nødhjælpsorganisationerne har hands-on og arbejder direkte med at afhjælpe lidelse. Hvordan disse mennesker, fra vidt forskellige sociale pladser og steder i verden, fra Maglegårdskolen i Gentofte, fra flygtningelejre i Jordan, fra landsbyskoler i Mexico, fra arbejdet med at skabe en bæredygtig dagligdag for fattige indiske kvinde og børn, mødes i en atmosfære af gensidig hjertelighed, medfølelse og usentimentalt mod til at se hvor alvorlig den globale situation er. Og i kreativ fortrøstning til de omfattende muligheder vi har, som enkeltpersoner og som medlemmer af det internationale fællesskab, til direkte at erfare global samhørighed.

 

---

PODCAST
‘Emerge: Making Sense of What’s Next with Mette Böll’

 

Gå til podcastens hjemmeside HER.

 

---

 

Hanneli Ågotsdatter
er cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer. Hun er Kontemplations daglig leder og underviser på vores kurser og retreats. Hun er en del af Vækstcenterets faste undervisergruppe og medlem af Center for Systems Awareness’s kontemplative fakultet.