Jeg har igennem flere år fulgt Søren Magnussen på Facebook. Her poster han dagligt små tekster om det arbejde han har på ”DEN LUKKEDE”.
Søren arbejder på den lukkede afdeling på Rigshospitalet. Engang var han selv indlagt dér. Og som han beskriver det, laver han almindelige aktiviteter med patienterne i en helt ualmindelig hverdag.
Fordi han véd noget om hvor syg man er når man er indlagt på den lukkede, og fordi han også véd at også syge mennesker har behov for at have relationer og aktivitet. Men som han også siger: Når man er indlagt på den lukkede tager man ikke selv initiativ til noget. I hvert fald ikke til fællesskabende aktiviteter.
Derfor fik han den tanke at der måtte kunne skabes mere liv og glæde blandt de psykiatriske patienter.

Jeg bliver ofte meget berørt af Sørens små hverdagshistorier om livet på psykiatrisk afdeling. Det han sætter i gang, kan for eksempel være at skabe en have, lave en salsafest, et kagebord eller at læse højt. Og han har et omfattende netværk af mennesker udenfor hospitalet der bidrager og hjælper.

For eksempel stod dette på Sørens Facebook-væg en tidlig tirsdag morgen:

”Mere kærlighed på den lukkede!
Nogen vil synes, udsagnet lyder latterligt og patetisk!
Det synes jeg ikke!
Kærlighed på den lukkede!
Til de dejlige mennesker, der en tid er indlagt!
Kærlighed som glimt af glæde, nærhed, skønhed, spændende aktiviteter, almindelighed, fællesskab, ejerskab!
Og frirum!
Ikke som alternativ til selve behandlingen!
Men som en kærlig og venlig brise, på de lange, hvide gange!
På den lukkede!
Det er det, jeg vil!
Det er det, jeg vil kæmpe for!
Med kærlighed!
Og hvad der ellers skal til!”

Lisa Blond har med nænsom indstilling og kameraføring fulgt Søren i hans arbejde. Det er der kommet en serie dokumentarudsendelser ud af som kan ses på DR1: “Lys på den lukkede”.

Her følger vi Søren i hans arbejde. Vi møder en vrimmel af mennesker der bidrager til hans indsats på alle mulige måder. Vi ser hvordan mennesker kommer med planter og blomster så det kan lade sig gøre at lave en have. På den lukkede på Rigshospitalet, midt i storbyen.

Pludselig virker det slet ikke svært at gøre noget godt.

Det er smukt, og det er rørende, og samtidig er det et glimt ind i en verden de færreste af os nok kender. Vi ser ind i en forpinthed og et menneskeligt mørke som det kan være svært at forstå. For man kan ikke bare løbe en tur når man har det så svært. Man kan ikke bare få det til at gå væk.

Vi møder nogle af de indlagte mennesker.

Vi møder en ledende psykiater som mener at det en skam at den form for aktiviteter ikke er en del af behandlingen. Fordi de hjælper og giver livskvalitet.

Vi møder Søren Magnussen. Et menneske som har spurgt sig selv hvordan det kan være at vi tror at syge mennesker ikke har brug for aktiviteter. Og som så er gået i gang.

Vi møder en afdelingsleder der skal lægge vagtplaner og træffe svære beslutninger fordi der ikke er nok bemanding.

En sygeplejer som fortæller hvordan det helt tydeligt er givende for patienterne at Søren er dér på afdelingen. Hans opgave er ikke at behandle, han er der for at lytte til og være sammen med mennesker der er indlagt.
Han er så nærværende i sin måde at møde alle på på sin vej. Han viser alle respekt og en ligeværdighed der tydeligt afspejler at han selv har været ”der”.

Udsendelserne giver et indblik i hvordan de små ting, det helt nære, er betydningsfuldt. Ikke mindst når livet i kortere eller længere stræk er hårdt ved os. Og det bliver på en måde så tydeligt at vi alle, uanset om vi er inde eller ude, deler et helt grundlæggende behov: behovet for at blive set.

 

⋙ Klik her for at se DRs programside for LYS PÅ DEN LUKKEDE.

 

 

---

Kirsten Rotbøll Lassen
Cand.pæd. i didaktik (materiel kultur). Diplomuddannelse i billedkunst ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kunst og kulturlederuddannelsen, Scenekunstens Udviklingscenter. University College Sjælland. Bachelor i psykomotorik fra Ingrid Prahms seminarium. Kirsten arbejder som billedkunstner, underviser og konsulent og er siden 2015 projektleder på ”JEG KAN SKABE”– et projekt om undervisning i design og kreative processer for sårbare børn og unge. Fra 2012 til 2020 har hun ledet Designskolen på Designmuseum Danmark. Hun underviser i Projekt Indre Styrke, et samarbejdsprojekt mellem Human Practice Foundation og Foreningen Børns Livskundskab.

Kirsten har en mangeårig meditativ praksis og en dansepraksis. Deltager jævnligt i kurser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning.