Jeg ser dig en morgen på S-togsstationen. Uden at se dig.
Jeg ser dig om morgenen uden for kiosken. Uden at se på dig.

Du skuer ud over Østerbrogade.
Din prærie.
Du skuer ud over Østerbrogade.
Din himmel.

Jeg ser dig ikke. Jeg ser dig ikke alle disse dage.

En dag ser du mig. Du står lige bag mig og min fyldte indkøbskurv i køen i en Netto på S-togslinien. Grønsager, chokolade, dadler. Min nye vinterfrakke.

Den dag ser jeg dig. Jeg står lige foran dig og din ølflaske i hånden. Uglet hår og snavset langt skæg. I håret sidder fjerene. Måske fjer fra en ørn eller en musvåge. Dine jeans er hullede og skjoldede, den tynde jakke, forreven. Hænderne grove, mørke i fugerne. Blikket blødt.

Jeg ved kun, at du ser mig, fordi du taler til mig. Med klar stemme spørger du mig: Kunne det være en mulighed? og nikker hen på køleskabet med de store dyre dåseøl.

Selvfølgelig, siger jeg og lader dig lægge dåsen ned til mine varer, og du stiller den grønne flaske tilbage. Så står vi ved siden af hinanden. Jeg ser ikke på dig. Du ser ikke på mig. Vi står ved siden af hinanden. Ingen ord, intet blik. Alligevel flyder forbindelsen mellem os. Vores åndedrag i rytme. Fodsåler på gulvet. Blik fremad. Vi er her sammen. Ydmygt, taknemmeligt og gavmildt er vi begge i det. I hjertekontakten glider alle principper i baggrunden, jeg er ingens dommer, jeg er betingelsesløs. En impuls dybt i mig vil tale med dig, en anden tør ikke. Jeg mærker din smerte, din tillid. Jeg mærker min modtagelighed. Jeg mærker det sted i os begge, hvor vi er mennesker, som kæmper. Det sted hvor vi begge er nogens barn, nogens søster eller bror. Det sted i os begge, hvor vi er helt alene.

Din skarpe lugt af urin. De andre ser på dig. De ser på mig. De trækker halstørklædet op over næsen. Jeg kigger på dine fjer i håret, og det bliver vores tur.

Du græder ikke.
Du græder ikke, så jeg kan se det.
Jeg græder ikke.
Jeg græder ikke, så du kan se det.

Betaler du for ham?, siger kassedrengen skrapt og nasalt, da du allerede har taget øllen fra båndet og er på vej.

Selvfølgelig, siger jeg og ser efter dig. Din klare stemme i mig. Dit blik. Nogens bror, nogens søn.

En morgen ser jeg dig på S-togstationen. Rank og fjern i blikket. En dag ser jeg dig i toget. Jeg ser dig. Jeg mærker mit mørke i fugerne. Du har nok glemt mig, men jeg husker dig. Dig, altid på vej, dit bløde blik. Dine fjer, din prærie, din himmel. Alene.