Jesper Juul har altid talt rent ud af posen. Med tiden er hans tydelighed blevet det der hedder lapidarisk, som skrevet på sten, fortættet og helt klar.

Dette træk er meget tydeligt i denne bog der handler om det nødvendige lederskab i familien.

Fordi bogen selv er så præcis, har man ikke lyst til at referere den. Man kan alligevel ikke sige det så godt som Jesper Juul selv. Man vil hellere bare citere:

’(Der hersker) den perfekte deal mellem forældre og børn. Vi skænker dem livets gave, og til gengæld giver de os anledning til at tilbageerobre vores eget liv. Hver eneste gang du har en konflikt med dit barn, eller når du føler dig fortvivlet og hjælpeløs, er det forbundet med en mulighed for at gøre det for dit indre barn, som dine forældre ikke kunne. Det er så logisk, at det næsten er poetisk.’

Dette kunne stå som en programerklæring over hele Jesper Juuls banebrydende indsats.

I denne bog drejer det sig så om lederskab:

’Hvorfor har børn brug for lederskab? Det har de, for selv om de er kompetente, har de ingen erfaring. Derfor har de brug for voksnes erfaring.’

Hvad der med det samme rejser spørgsmålet:

’Hvad kendetegner et godt lederskab? Vi kender svaret fra et utal af forskningsresultater og praktiske erfaringer, (…): personligt ansvar, integritet, autenticitet og det at stå til rådighed. For forældre er det også vigtigt at skabe tilknytning til deres børn, og for fagfolk er det vigtigt at være i besiddelse af relationskompetence.’

Hvad skal man så gøre, helt konkret, som forældre eller pædagogisk fagperson, for at blive en god leder?

Det besvarer bogen gennem de samtaler mellem Jesper Juul og forældre der er ordret gengivet, ved eksempler fra forfatterens mere end 40årige arbejdsliv, og ved kondenserede, praktiske viisdomsråd.

Som denne sammenfatning af hvordan man imødegår at ’Antallet af børn med såkaldt ’umotiveret vrede’ eller ’oppositionel adfærd’ og melankoli og angst stiger. (…).

1. Løsningen er lige så enkel, som den er svær. Du skal tilbringe tid sammen med dit barn – uden pædagogisk dagsorden. Du skal ikke sige noget som helst. Du skal blot sidde stille og betragte barnet og på denne måde lære noget nyt om dit barn.
2. (…) Når dit barn siger til dig ”Jeg keder mig”, skal du ikke bekymre dig. Der er ingen grund til at føle sig skyldig eller komme med forslag til aktiviteter, som i øvrigt altid bliver afvist. Smil i stedet venligt til barnet og sig: ”Tillykke med det, min ven. Det bliver spændende at se, hvad du finder på.” Kedsomhed varer sjældent mere end 20 minutter. Det er den tid, et menneske skal bruge til at løsrive sig fra ydre impulser og komme i kontakt med sig selv og sin egen kreativitet. (…)
3. Når du putter dit barn og har mulighed for at tilbringe et kvarters tid på sengekanten, kan du fortælle barnet om, hvordan din dag har være. Spørg ikke barnet, hvordan dets dag har været – det vil barnet helt af sig selv fortælle dig. (…)
4. Der er ingen grund til at frygte stilhed eller pauser – stilhed og pauser skaber en god stemning. Prøv om du kan føle dig mindre ansvarlig – det vil sige mindre overansvarlig’.

Når en bog er virkelig lærerig og præcis, kan den have noget holografisk over sig. Det vil sige at dens helhed på en måde er til stede i hver af dens dele. I en vis forstand er denne bogs essens opsummeret i de citater vi har anført ovenfor.

Samtidigt er denne essens så fortættet at man har brug for at få den udfoldet og levendegjort på præcist den vitale måde som det igen og igen sker i Førerulve.

Bogen er øjensynligt først skrevet på tysk og så oversat til dansk i et vellykket samarbejde mellem Joachim Wrang og forfatteren. Den danske version føles så frisk og klar som er det originaludgaven.

Førerulve – det livsvigtige lederskab i familien
af Jesper Juul
Akademisk Forlag, København 2017