OM AT VOVE SPRINGET – ELLER NOGET DER LIGNER
af SKRIFT | 4. april 2025
|
Ofte fascineres vi af en bogtitel eller en omtale. Denne gang er det dog hverken titlen på den amerikanske buddhistiske nonne Pema Chödrons bog At vove springet – om befrielse fra frygt og gamle vaner eller omtalen på bagsiden, der gør, at jeg, efter at have taget den ned fra boghylden, kaster mig nærmest grådigt over den. Det er derimod kapiteloverskrifterne, hvoraf nogle af dem lyder: ’At fodre den rette ulv’, ’At lære at blive, hvor man er’. ’Den vanemæssige flugt’ og ’At slippe fri af krogen’.
Samtidig er jeg nysgerrig på det tibetanske ord og begreb shenpa, som bogen fokuserer på. Et begreb Pema Chödron oversætter til ’afhængighed’ eller ’at bide på krogen’ – hvor det er følelsen af at være fanget og ikke kunne slippe fri, der fylder.
Det er heller ikke gået mit øje forbi, at bogen kun er på 78 sider på trods af sine store temaer. En af mine vaner er en vis utålmodighed, også med bøger. I dette tilfælde behøver man ikke at vente – belønningen fra læsningen indfinder sig hurtigt.
Jeg har som mange andre i denne verden solide vaner på trods af et også nysgerrigt sind. Og hold da op, hvor kan jeg øjeblikkeligt genkende mange tilfælde eller situationer af ’at bide på krogen’ og blive fanget ind i en energi, jeg kun kender alt for godt – og som afføder endnu en shenpa. En følelse af at blive trukket med.
Et eksempel kunne handle om mine drenge, der nu er blevet store – læs: voksne, men altid været B-mennesker. Jeg har i mange år været et levende vækkeur for dem, og jeg har i en årrække øvet mig intenst i at slippe denne assisterende tilstand. De er jo nemlig sådan set både blevet voksne og har bedt om selv at håndtere det. Alligevel overtager mine gamle vaner hurtigt, snedigt, lystigt og påtrængende. Godt nok kan jeg i et kort tidsrum, mens den indre dialog tiltager, holde mig selv i skak frem til næste overbevisning om at de har brug for min hjælp. For det er jo bedst at møde til tiden, og i dag er det særlig vigtigt, og det er bare denne ene gang. Denne sidste gang….
Der er med andre ord her tale om situationer, hvor jeg undervejs i rækken af ikke-inviterede kædereaktioner helt og aldeles taber til mit eget forsøg på roligt at undersøge og forblive neutral. Eller måske allerhøjest først overveje omhyggeligt og siden blive ved en begrænset reaktion når noget virkeligt er svært for de voksne unge mænd. Det være sig familie- eller arbejdsmæssigt.
Mens jeg skriver disse linjer, trænger min egen perlerække af shenpaer sig igen på.
Heldigvis bobler flere af historierne sig også mere muntert indeni.
Jeg har mellem os sagt – selvom du nok næppe længere er overrasket og måske ligefrem genkender temaet – en dyb trang til at handle når noget udfordrende opstår. Det er en intens følelse, der på forskellig vis trænger sig også kærligt på med det klare mål at løse situationer. Det gælder både på egne og andres vegne – vel at mærke også andre som ikke nødvendigvis har bedt om min medvirken. Vanen tager magten – og den vane vil jeg gerne kigge nærmere på og også ændre.
Om hvad jeg forstår som kraften og energien i shenpa, skriver Pema Chödron:
”Jeg har observeret tre ting i forbindelse med shenpa: For det første drager den næring af den historie, vi fortæller os selv. For det andet trækker den i os med en stærk understrøm. For det tredje får den altid konsekvenser – og sjældent behagelige”.
I mit tilfælde er jeg nødt til at sige at jeg også undertiden har haft held til at hjælpe andre og mig selv med resolut indblanding. Men vanen med at handle øjeblikkeligt har på forskellig vis også ført til uhensigtsmæssigheder i blandt andet nære relationer.
Pema Chödrön: Det mest fundamentale shenpa er selve egoet – det, at vi klamrer os til vores identitet eller vores eget selvbillede. Når man føler sin identitet truet, bliver selvcentreringen meget stærk, og shenpa kommer automatisk op til overfladen.
Det er ifølge Pema Chödrön ikke vores vaner i sig selv, der er problemet, men det forhold, at vi ikke anerkender at være fanget i dem. Og netop det at se at vi er fanget, kan være svært, da shenpa kommer før ordet og før forståelsen. En situation opstår, og før man får set sig om har man handlet vanemæssigt: Velkommen shenpa! Der var du godt nok igen meget hurtig.
Det er muligt at fange shenpa, det vil sige opdage den vanemæssige tilbøjelighed til at handle inden den udløses. Pema Chödron giver i bogen anvisninger til, hvordan man kan arbejde med fænomenet og ændre sin ’afhængighed’:
”Anerkend, at du er blevet fanget i fælden (om muligt gerne med humor).
Stop op, tag tre opmærksomme åndedrag, og dyk ind i energien (gerne med venlighed).
Slap af og gå videre med dit liv.”
Chödron understreger, at det ikke er nemt, når man giver sig i kast med at forhindre sine sædvanlige mønstre i at tage magten. Selv om det er med opmærksomhed og så åben og nysgerrig en indstilling som muligt. Jeg nikker kraftigt både indeni og udenpå, mens jeg inhalerer hendes ord. Vaner er ofte så kraftfulde og gennemøvede, at det kan virke som en umulig opgave at ændre på dem. Men med denne bog bliver de belyst. Lige nu, mens jeg skriver disse linjer, trænger min egen perlerække af shenpaer sig igen på. Men i dette nye lys.
Heldigvis bobler flere af historierne sig også mere muntert indeni, når jeg genkalder nogle af de mange dialoger, der har fundet sted i mit hoved for at give mig selv lov til handlinger. Som jeg måske også har gode erfaringer med. Men som også har omkostninger.
Den største udfordring er, skriver Pema Chödrön, ”… at omfavne den rastløse energi og forblive vågen overfor den i stedet for at fjerne sig fra den.” Og måske ikke begynde det sværeste sted, som vel ville være at undlade at handle på en uhensigtsmæssig tilbøjelighed. Hvad der, som hun på sin egen stille facon gør opmærksom på, ville være det sværeste. Opfordringen til i første omgang bare at iagttage sin rastløse trang til at handle for at udfri sig selv af spændinger, vil jeg tage med mig.
Jeg kunne blive ved med at citere fra bogen, for der er så meget jeg gerne vil videregive. Men omvendt er den jo kun på 78 sider. Som du selv skal have det meste af til gode.
Bogens tone er både let og alvorlig. Den er kontant og samtidigt inviterende på en åben og kærlig måde. Dens stemning indhylder læseren, når forfatteren løbende byder ind med forskellige anvisninger, og i et af tilfældene stiller spørgsmålet:
”Hvordan kan vi optræne evnen til at træffe bedre valg?”, som opdagelsen af shenpa også handler om. Hun svarer selv:
”Her er det nødvendigt, at vi finder ind til tre fundamentale kvaliteter, som vi alle er i besiddelse af, men som måske i lang tid har ligget ubenyttede og glemte. Disse kvaliteter kan vi kalde naturlig intelligens, naturlig varme og naturlig åbenhed. Vi har alle potentiale til godhed, og vi har alle mulighed for at få kontakt med disse kvaliteter og derved hjælpe os selv og andre.”
Hvornår skal man vælge denne bog: Hvis du som jeg gentagne gange oplever shenpa, at blive taget af uhensigtsmæssige vaner, eller hvis du er interesseret i at vide mere om, hvad der ligger i ”At vove springet”.
At vove springet – om befrielse fra frygt og gamle vaner er udgivet på dansk i 2014, Klims Lotusbøger.
Foto: Charlotte Toft
Charlotte er uddannet kultursociolog. Hun har arbejdet som journalist, redaktør og leder i over 20 år i nødhjælps- og udviklingsorganisationer. I dag arbejder hun som presse- og kommunikationskonsulent samt stresskonsulent. Charlotte har i en årrække fulgt Kontemplations undervisning og sidder årligt i retreats. Hun modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.
Foto: Lars Schmidt
Den bog har jeg læst igen og igen, alt efter hvor jeg står i livet, er der altid genkendelse, lune og nye vinkler at få øje på.
Kære Marianne. Tak for din kommentar, som for mig understreger bogens særlige dybde. Jeg selv har kun læst den et par gange, men jeg genkender allerede. Du ønskes en god dag. Hjertelige hilsner Charlotte Toft