En god ven spurgte mig, da vi under Roskilde Festival udvekslede sommerplaner: “Men hvad får du EGENTLIG ud af at tage på de der stilhedsretreats?” Og ja, hvad får jeg egentlig ud af hvert år i forskellige perioder på 5-7 dage at være stille og altid i en uge med det larmende Vesterhav som bagtæppe. Mig der taler mere end de fleste, og elsker det sociale samvær.

Syv år tidligere havde jeg gennemført og overlevet, for sådan føltes det lidt dengang, mit første stilhedsretreat på Møn. Mobilen sendte allerede første aften lydløse, men alligevel tydelige signaler til mig fra min frakkelomme, der hang to meter væk fra sengen, og jeg havde de første dage en del indre dialog om vigtigheden af at kigge (jeg gjorde det to gange). Jeg opdagede også for alvor, hvor stille der egentlig er på et stilhedsretreat på en gammel gård, da jeg tændte min føntørrer en tidlig morgen. Det kommer jeg aldrig til at opdage igen, for jeg gør det ALDRIG mere. Jeg opdagede også, at mine børn hverken havde skrevet til mit nummer eller ringet til nødnummeret, som blev udleveret inden afgang, og jeg opdagede at opkaldene til den lange – og prioriterede – liste af venner og veninder, når jeg kørte retur mod København, godt kunne vente.

Mellem retreatet på Møn og min vens spørgmål havde jeg et sted midt imellem hørt om, at Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg også arrangerede stilhedsretreats ved Vesterhavet. Nå, det er der, han er, tænkte jeg og overvejede om Ågotsdatter mon var fra Island, Færøerne eller Norge. Jeg meldte mig til og fik en plads. Havde siden opholdet på Møn mediteret regelmæssigt, men ikke synderligt meget, og jeg havde egentlig bare et ønske om en uge i ro og fred. Og eftersom de første syv bogstaver på opholdet var STILHED, så kunne det ikke være helt skudt ved siden af at tilbringe anden ferieuge på Østerløkke ved den yderste revle dér mellem kirkerne i Fjaltring og Trans.

Kontemplations stilhedsretreats følger en nogenlunde fast skabelon med en morgenmeditation, to gange tre timers undervisning i løbet af dagen og til slut en aftenmeditation. Man går i fællesskab roligt ind i stilheden og lige så roligt ud igen. Det er undervejs muligt at stille spørgsmål til praksis og en gang imellem også at fortælle om drømmesekvenser. Men kun essenser, formaner underviserne hvert år, for ellers stikker alles trang af til at fortælle detaljeret om nattens drømme af, før man har talt til ti. De to gange tre timers undervisning er en blanding af meditationer, yoga og dans efter frokost. En fast tradition som hos deltagerne vækker enten glæde eller bekymring, men som stort set alle kommer til at holde af – meget af endda.

Også denne sommer skal jeg med på et af Kontemplation sommeretreat på Øster Løkke ved Vesterhavet, og efter nogle stykker af dem, svarer jeg min ven, er overskriften for mig, at stilhedsretreat fjerner indre støj. Måske fordi ydre støj og ydre forstyrrelser mindskes. Måske fordi rammerne og mine to lærere og undervisere Hanneli Ågotsdatter – fra Norge – og Peter Høeg er så erfarne, kærlige, indsigtsfulde og trygge (og sjove) at være sammen med. Måske fordi vi alle vil hinanden det godt, og hurtigt opnår fornemmelsen af også at kende hinanden godt, selvom vi ikke siger noget. Det er i sig selv evigt forunderligt og interessant. Måske fordi naturen og det vilde Vesterhav hver dag minder os larmende om, at der er noget på spil. Måske noget femte. Uanset hvad, så er stilhedsretreats og retreats for mig lig med, at jeg får mulighed for at stoppe op, dvæle ved, se på og undersøge, hvad der ER. Hvad der er vigtigt, og hvad der nok mere er vaner og tanker og måske ligefrem ligegyldigt i et ellers travlt hverdagsliv… eller i mit liv. Og det kan være både hårdt og let, virke kompliceret og simpelt, gøre ondt og gøre godt. Men det gør mig – bilder jeg mig ind – hver gang en lille smule klogere på mig selv og essensen i livet.

Kunsten er så at tage det med “hjem” igen og lade det leve – det øver jeg mig fortsat på.

Foto: Charlotte Toft

---

 

Charlotte Toft
er kultursociolog og har arbejdet i over 20 år i nødhjælps- og udviklingsorganisationer. Hun arbejder i dag med presse og kommunikation og som stresskonsulent.
Hun har i en årrække fulgt Kontemplations undervisning og retreats.