Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team taler sammen om blandt andet verdens tilstand, verdensmål, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet og om dét at lytte. Steen Hildebrandt har i årevis været optaget af FN’s 17 verdensmål og har skrevet flere bøger om emnet.

Samtalen publiceres på Kontemplations blog som optakt til Steens undervisning på supervisionsforløbet ’Indre praksis og arbejdsliv’.

Charlotte:

Der er en ting, jeg kommer til at tænke på, fordi vi nu bevæger os lidt over i verdensmålene. Noget, jeg har tænkt over i de arbejdssammenhænge, jeg har haft, det var, at da verdensmålene kom, så valgte man jo som organisationer nogle mål ud. Og alene i den sammenhæng sker der også en adskillelse. Skulle vi have mål 4 eller mål 2 eller mål … ? Men det er nok fordi, at så bliver det mere overskueligt måske – uden at det er overskueligt?

Steen:

”Jeg synes, det er et rigtig godt eksempel, for jeg møder det også igen og igen. Og det er jo nok en del af vores adskillelsesopdragelse, at vi er vænnet til ikke at respektere helheden. Og nu kommer der nogen, der siger, vi har 17 mål, og de hænger sammen. Og det nye ved de 17 verdensmål, det er ikke de enkle mål, for det er gamle kendinge. Vandet og uddannelse og ligestilling og energi. Det er gamle kendinge, det er gamle begreber. Der er intet nyt i målene isoleret set. Det nye er sammenhængen. Det nye er, at de hænger sammen. Men jeg tror, de fleste af os er tilbøjelige til at sige, ja, men jeg bor jo ikke ved havet, så havet det tager jeg ud. Og vi har jo ligestilling i Danmark, så vi tager lige ligestilling ud. Og så videre og så videre. Det ligger i os, at vi må pille i tingene. Så vi piller, fordi vi ikke ser helheden. Vi ser ikke sammenhæng.

Vi ser 17 adskilte mål. Og det er interessant. Og jeg kan forbinde mig med tre af dem. Så tager jeg tre ud, og så lader jeg som om, så har jeg gjort mit. Men det forholder sig modsat. Vi må ikke skille dem ad. Det betyder selvfølgelig ikke i praksis, at enhver virksomhed eller kommune på alle tidspunkter og på alle praksisfelter altid kan arbejde med 17 temaer, 17 mål og 169 delmål. Selvfølgelig kan man ikke det. Men det betyder, at i baggrunden, i strategien, i tænkningen, der er der 17 mål.

I den daglige nu og her praksis, jamen der må vi jo nødvendigvis fokusere på et eller andet konkret. Vi kan jo ikke bare sige, der er altid 17 mål i den konkrete daglige handling. Der må vi have lov til at sige, nu tager vi en skovl, og så arbejder vi med det tema. Og i morgen, der er det noget andet, men vi kan godt alligevel hele tiden respektere, at det hænger sammen. Og at noget af det, vi gør nu, det faktisk påvirker eller er relateret til noget med ligestilling, selvom det ikke er så iøjnefaldende i det konkrete tilfælde.

Hvis vi udvider synsfeltet, så kan vi se, at der er en sammenhæng. Så det er et rigtig godt eksempel på, tror jeg, at vi netop lever det gamle paradigme lige samtidig med, at det nye paradigme er lige for næsen af os.”

Og det gør vi jo både på individniveau – hvad relaterer man sig – men også i organisationer og virksomheder – hvad er de up front vigtigste verdensmål, vi kan tage fat i?

”Ja, og nu begynder der jo at komme domme. Når virksomhederne driver det her for vidt, så hedder det jo greenwashing. Og det er jeg sådan set lidt bange for. Men der begynder jo at falde domme og afgørelser, som straffer virksomhederne, hvis de er for ensidige. Eller måske netop tager et enkelt mål ud og siger, det forfølger vi, men de andre lader vi ligge. Så der skal vi måske også passe på, at vi ikke også der tror, at vi kan straffe os til en ny verden.”

Tak Steen.

Foto: Charlotte Toft
Lydredigering: Morten Winkler