Kære du der modtager Kontemplations nyhedsbrev.

Det er en særlig følelse at skrive et nyhedsbrev for Kontemplation. Som at skrive til bekendte.

Det betyder også at man måske kan tillade sig at være lidt mere personlig end ellers. At det er muligt at dele oplevelser som kun egner til en mindre og nærmere gruppe.
Jeg vil gerne dele to sådanne: Begge er begivenheder der har udspillet sig i sommers, under de retreats Kontemplation har afholdt på den magiske strandgård Øster Løkke, i et landskab der på én gang er storslået øde, forblæst, presset ned af vinden og havet, og samtidigt fortroligt intimt og spontant fredfyldt:

I det landskab mødte Hanneli en morgen en puma.
Det var en på mange måder særlig morgen, helt tidlig, ved femtiden, lå en tåge over Øster Løkke, frem af disen voksede den hvide regnbue I kan se på fotoet herover.
Og lidt senere, ved vejen der fører indad fra Trans Kirke, stod pumaen i vejkanten, tre til fire gange så stor som den største huskat, med den for de vilde katte karakteristiske lange hale, og var ved at fortære et bytte. Da den sansede Hanneli, vendte den sig mod hende, med vilddyrets agtpågivenhed, og så var den forsvundet i kornmarken.
Havde det været enhver anden der havde fortalt om oplevelsen, havde jeg tvivlet. Men Hanneli er på sin egen måde ekspert i dyr. Vi googlede ’Stort kattedyr ved Vesterhavet’. Og så at der er blevet observeret puma i Vestjylland en række gange i løbet af det sidste år.

Dagen efter havde vores retreatmedhjælper, Lasse, Nina der deltog i retreatet (og var den der spottede sulen) og jeg den skrækblandede glæde at befri en sule, en stor fugl, en specialiseret dykker med et næb som en dolk, fra et nylon-fiskenet den var blevet viklet ind i.

Pumaen og sulen er på den ene side usædvanlige. Og så alligevel ikke. Vesterhavet er et vildt hav. Og Øster Løkke på én gang beskyttet og vildt.
Som retreatformen på en måde er det. Hvad vi leder efter på retreat, er en dybere kontakt med vores egen natur. Den naturlige vågenhed, den naturlige hjertelighed, den naturlige livsintensitet. Når vi leder på den måde, vil vi ofte opleve at den ydre verden svarer igen, undertiden på ekstraordinære måder.

Én af sommerens andre ekstraordinære oplevelser var for os parretreatet ’Kærlighed og fordybelse’. Som vi har taget tilløb til i syv år. Og som du kan læse mere om på bloggen.

Nu er det er sensommer, vi har kurs mod efterårets undervisning. Og ser allerede frem mod næste sommer på Øster Løkke. Kontemplativ undervisning der sigter mod det projektløse nu, kan ikke finde sted uden omhyggelig planlægning. Det er et paradoks. Og det er også en glæde på denne måde at se fremad.
En glæde er det også at Hannelis meditation ’Det åbne nærvær’, optaget på stranden ud for Øster Løkke, nu ligger til fri afbenyttelse i praksisbiblioteket. Når jeg lytter til den, kan jeg mærke at det endnu er sommer.

Varme hilsner til jer alle,

på vegne af hele Kontemplations team

Peter Høeg