PECA-NANA

af Retreatkøkkenet | | 14. august 2022

Banankage

Eller banan-pekan kage ☺️

Der er intet der smager som bananer. Ingen anden frugt som har bananens tropisk-fortættede sødme og næsten svimlende aromafylde.
Samtidigt er det en følsom frugt som fra den ene dag til den næste kan få fra perfekt til overmoden.
Her er det så at bageprocessens alkymi kan komme ind i billedet. Brugt på den rigtige måde kan bananer tilføje en ganske speciel dybde, fylde og saftighed til en kage.
I denne opskrift balancerer denne fylde med pekannøddernes skarphed, havrens luftighed og limens syrlighed. Hvorved der sker noget overjordisk som selv ikke den mest disciplinerede askét kan holde fingrene fra.

Og skulle kagen af uransagelige grunde ikke blive nydt og fortæret med det samme, så er fordelen ved denne kage at den er lige så lækker og saftig på anden og tredje dag.
Så du kan roligt lave en stor portion og den kan sagtens bages dagen inden gæsterne kommer.

Den er også nem.

Herunder er hvad du behøver for at bage en banan-pekankage til omkring seks personer. Vi foreslår at du bager kagen i en springform á 20 cm eller en almindelig rugbrødsform.

 

Ingredienser:

250 gram økologisk blødt smør (i tillæg behøver du lidt smør til at smøre kageformen)

250 gram rørsukker

4 økologiske æg

250 gram havremel*

2 tsk. bagepulver

4 bløde bananer (gerne godt modne eller overmodne)

½ økologisk lime

80 gram pekannødder

1 spiseske kakao nibs eller 100 gram mørke chokoladeknapper

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 185 grader

Rør det bløde smør sammen med rørsukkeret. Brug gerne en håndmixer eller en æltemaskine

Kom derefter æggene i, et ad gangen. 
Bland havremel og bagepulver sammen i en skål for sig og kom det i dejen.

Mos bananerne med en gaffel sammen med saften fra limen
 og bland i dejen.

Til sist vendes de mørke chokoladeknapper eller kakaonibs og pekannødderne i dejen. Pekannødderne bruges hele eller grovt hakket.

Smør kageformen og kom dejen i.

Kagen bages på ovnens varmluftssprogram på 185 grader i cirka 50 minutter.
Har du et stegetermometer kan du tjekke kagens kærnetemperatur. Når den er 98 grader, er kagen færdigbagt.

 

God fornøjelse – og bon appetit!

 

*Havremel: Du kan finde havremel i butikken, men har du havregryn og en blender kan du køre havreflagerne i blenderen og voila så har du det fineste havremel.

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Kontemplation (@kontemplation.dk)

 

 

Efterlad en kommentar