Vi cirka 80 voksne – med vores cirka 20 børn – som er det som kaldes ’fastboende’ på Vækstcenteret i Nørre Snede, har alle taget et medansvar for vores vidunderlige sted.
Som både er et kursussted, et socialt eksperiment (mine ord som jeg ikke er sikker på mine venner på stedet alle vil skrive under på) og et lille spirituelt universitet.
Det medansvar er både indadtil og udadtil. Det gælder både stedets daglige drift og den måde vi repræsenterer det udadtil.
Så når jeg siger ja til, sammen med Christoffer, at producere denne adventskalender, er det ikke uden nervøsitet. For hvad vil mine venner og kolleger på centeret tænke?
Optræder jeg som en ok repræsentant for de værdier og den praksis og livsform vi er sammen om?
Fylder jeg selv for meget? Kan venner og medpraktiserende genkende sig selv i kalenderens billede af stedet?
Og hvad synes Jes, som både er en nær ven og min lærer?

Ovenikøbet har Vækstcenteret taget generøst mod projektet. Christoffer er under indspilningen indlogeret på centeret, han og jeg har fået stillet Træsalen til rådighed, den ideelle ramme for produktionen. Tre af mine nære veninder har ladet sig interviewe og fortalt dybt personlige ting om religion, om tro og erfaring og om julen som videregivelse. Kan Christoffer og jeg leve op op til gæstfriheden?

Og hvad vil lytterne tænke?
Jeg tror at den samlede mængde af praksis, det vil sige guidede meditationer, som Christoffer og jeg har flettet ind som en central del af denne kalender, er noget af det mest meditativt omfattende der har været sendt i Danmarks Radio.
Så er det ikke forståeligt at jeg mærker en vis nervøsitet?

Indtil nu har de tilbagemeldinger jeg har modtaget, været positive. Christoffer siger det samme om hvad DR har hørt.
Men vi er endnu ikke i havn. I morgen kommer fjerde afsnit. Og det spidser til, i det kommer vi til at beskæftige os med nogle af de dybeste – og mest kontroversielle – dele af Thomasevangeliet. Og vi kommer til at henvise til nogle rigtig spændende, men endnu ikke offentliggjorte, tekster som Jes Bertelsen har skrevet om evangeliet. Som også lige kræver at man holder på hat og briller.

Men sådan må det vel være. En kalender er også en spændingsopbygning frem mod en kulminativ begivenhed: Fortællingen, erindringen, beretningen om Jesu fødsel: Om det mirakel at et almindeligt menneske, et menneske som, i en vis forstand, du og jeg kan fødes og udvikle sig til at blive en kanal for en opfordring til næstekærlighed og nærvær af én den dag i dag rystende radikalitet – og måske nødvendighed?

OM TIDSÅND PÅ DR P1

Det fjerde afsnit af DR’s adventskalender med Christoffer Emil Bruun og Peter Høeg, Peters jul, drejer sig om kærlighed. Julens hjerte.
For Christoffer og Peter er kærlighed julens hovedtema.
Samtidigt anslår det nogle af højtidens store spørgsmål:
Hvordan udfolder kærligheden sig i julens forbrugsfest?
Hvis julen er en hjertefest, hvorfor er det også den store sæson for vold i familierne? Og for ensomhed?

Adventskalenderens omdrejningspunkt er igen Thomasevangeliet. Denne gang særligt de passager der siger noget dybere om kærlighed. Om forholdet mellem den spirituelle lærer og den nærtstående elev. Om balancen mellem dagligliv og spiritualitet.

Christoffer og Peter spørger – igen – hinanden og lytterne om det er muligt at lade sig inspirere af evangeliets radikale opfordringer. At finde en praksis, noget man kan gøre, som kan føre os nærmere til en erfaring af hvem Jesus egentlig var, og hvor den vej går som han pegede på. Noget som kan hjælpe os ind mod julens hjerte.

Du kan høre fjerde afsnit i adventskalenderen Peters jul i programmet  TIDSÅND på P1 fra klokken 11 søndag 18. december.