SKAM OG SÅRBARHED
af Hanneli Ågotsdatter · Peter Høeg | SKRIFT | 26. juni 2021
BLOGCAST: Dette indlæg er indtalt af Morten Winkler. Du kan lytte til bloggen her (07:04):
Om ’Skam – medfødt og tillært ’–
af Lars Sørensen, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og gennem 25 år chefpsykolog på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland. I denne bog beskriver han hvad der kan støtte – og true – vores inderste sårbarhed.
‘Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed. Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse. Bliver der taget ordentlig vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.’
Dette citat fra Lars Sørensens bog ’Skam’ tager vi bid for bid for det er, som bogen selv, koncentreret og betydningsfuldt:
’Vi har en medfødt skam i form af følsomme sansninger af verden, der beskytter vores inderste sårbarhed og registrerer enhver form for forkerthed.’
Her beskrives skam ikke som en fejl. Og ikke heller nødvendigvis som noget negativt. Det forklares i stedet hvordan der omkring ethvert menneskes inderste, vores ’inderste sårbarhed’, er medfødte hinder eller, som det siges i bogen, ’detektorer’, en følsomhed der med konstant årvågenhed følger os selv, vores indre og vores udveksling med vores omverden.
Når noget i en situation, noget i os selv eller i vores forhold til andre, opleves forkert, bliver årvågenheden til skam, til oplevelsen af forkerthed. Af at man selv er forkert eller at andre er det. Eller situationen. Det smertefulde i situationen udløser skam. Skam er, som det hedder flere steder i bogen, ’psykens smertesensor’.
‘Skam hører således lige så meget hjemme i nervesystemets og kroppens beredskab som i personens sociale forståelse’.
Hvilke situationer der udløser skam, og hvor kraftigt, er afhængig af vores personlighed og af vores historie. Af vores nervesystem og sociale forståelse. Som også har med vores historie og opvækst at gøre.
Hvis vi ikke når at registrere smerten i en situation, dens forkerthed, tager skammen til og kan blive til ’hvid skam’, en lammelse der udløser angst.
‘Bliver der taget ordentlig vare på denne følsomhed, er den med til at skabe vores menneskelighed.’
Vi oplever det er vigtigt at forstå disse på én gang enkle, men samtidigt forfinede analyser:
Vi har alle inderst en sårbarhed som en form for hinder om vores menneskelige essens. Hvis denne sårbarhed presses, af os selv eller andre, udløser det skam. Som ikke i første omgang er angstfyldt, men en meddelelse om at vores system tolker situationen som på én eller anden måde forkert.
Hvis vi lytter til denne blufærdighed, støtter den vores og vores medmenneskers integritet ved at fortælle noget om grænser.
Hvis vi ikke får mødt denne følsomhed, vil blufærdigheden, den ’røde skam’ som blufærdighed kaldes i bogen, øges og blive til hvid skam og lammelse som udløser angst.
Lars Sørensen siger i bogen: ‘Egentlig er det upræcist at hævde, at denne eller hin følelse fremkalder angst. Selv om det opleves sådan, ligger smerten ikke i selve følelsen, men i det smertelige fravær ved ikke at kunne rumme eller være med følelsen.’
Vi vover et eksempel. På hvordan vi oplever at bogen, dens forståelse og holdninger kan hjælpe mennesker: Lad os sige at vi oplever angst når vi skal stå op foran en gruppe (hvem af os gør ikke det, i hvert fald af og til?). For at give vores mening til kende eller bare for at komme til stede med andre. I stedet for at diagnosticere denne angst, ved for eksempel at kalde den social angst og spore den bagud i vores personlige historie, foreslår denne bog at vi mærker ind i angsten og sporer den tilbage til en følelse af skam bag hvilken det er muligt at nå ind til sårbarheden. Som ikke i sig selv er angstfremkaldende. Men som, hvis vi ikke møder den og tillader os selv at mærke den, gør at vi må forlade nærværet. At forlade nuet at miste kontakten til sig selv og til kroppen, til kontakten med omverdenen, her gruppen. Fordi situationens forkerthed bliver uudholdelig. Og denne forladen nærværet er angstprovokerende, ja er i en vis forstand selve angsten.
Hvis man har opdaget dette, kan man begynde at vinde frihed. Ved inden angsten lammer os at registrere skammen og bag den forkertheden, og bag den den måde vi i det øjeblik er ved at forlade vores sårbarhed.
Bogen hjælper os til denne indsigt og erfaring. Den er uden dogmer og skrevet på en måde så man kan opleve den som – vi vover at sige det – et levende væsen. Den er som et prisme der hele tiden drejes så fænomenet skam og dets sammenhæng med sårbarhed, selvværd, angst, lammelse og integritet igen og igen beskrives på stadig nye måder.
Det giver læseren en følelse af hele tiden af teksten at blive mødt med respekt. Igen og igen drejes prismen og en ny side af skam afdækkes. Så man opdager at det også er et fascinerende fænomen, også er en form for velsignelse, også er en nådegave nedlagt i nervesystem og de inderste dele af vores personlighed.
Hele vejen igennem bogen peges der på to måder at hele den hvide skam, lammelsen, nærværstabet på:
Den ene er selvforståelsen, nærværstræningen. Indsigten i de forfinede psykologiske og kropslige mekanismer der gør at vi kan opdage dem og vinde indre frihed.
Den anden, og, sådan forstår vi bogen, måske vigtigste, er det empatiske nærværsmøde med et andet menneske. ‘Det at blive mødt psykologisk og neuroaffektivt’ er, skriver Lars Sørensen, ‘en etablering af en oprindelig menneskeret som i sig bærer muligheden for at genopbygge en kærlig forståelse for sig selv.’
Vi oplever at bogen Skam tilbyder læseren et sådant møde.
Blogindlægget er indtalt af Morten Winkler.
Hanneli Ågotsdatter
Cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.
Hanneli etablerede Kontemplation i 2010 og er platformens daglige leder.
Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.
Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.
Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.
Hanneli er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Hun lever i en vekselvirkning mellem familieliv, et udadvendt arbejdsliv og tilbagetrækning i længerevarende retreats.
Peter Høeg er mag.art., forfatter og underviser i meditation og kreativitet. Han er en af Kontemplations faste undervisere, medstifter af Foreningen Børns Livskundskab og en del af Vækstcenterets undervisergruppe.
Peter bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.