Vi står i en ny historisk situation der på én gang tvinger og inviterer os til at forholde os til vores instinkter på en ny måde.
Tantra* arbejder med at bevidstgøre og rumme de instinktive kræfter og med at gennemvæve dem med nærvær og empati. Tantra er ikke terapi, det er en direkte approach til menneskets grundkræfter som har årtusinders erfaring bag sig, og som kan formidles i en moderne og udogmatisk form.

Neel Fasting, forfatter og underviser, har formidlet tantrisk praksis til tusindvis af kursister gennem 30 år. I blogindlægget ‘Et tantrisk alternativ’ giver hun en introduktion til tantra. Her går hun dybere og taler om sammenhængen mellem tantra og overlevelseskræfter.

God fornøjelse!

 

Tantra adresserer tre grundlæggende overlevelseskræfter:

· Sindets årvågenhed
· Emotionernes kraft, agressionen
· Seksualitetens drive

Tantra og sindet
Årvågenheden i sindet er altid aktiv, når vi ikke sover eller er sløve. Vi kan se årvågenheden i aktion, når en fugl på græsset jager orm; den flytter fokus i små ryk igen og igen, kigger efter fare og fjende, lytter med sit hoved på skrå ned mod jorden, før den napper sin orm og flyver. Et dådyr i skovbrynet bevæger ørerne, lytter og sanser, mærker og snuser, mens det nipper til de friske skud.

En tilsvarende årvågenhed, som skelner mellem spiseligt og ikke spiseligt, fjende eller ikke fjende, kamp eller flugt, parringsmulighed eller ikke, behag eller ubehag har sikret, at vi har kunnet orientere os i verden og jage, parre os, forsvare os, ligge død eller flygte.

Menneskesindets vandringer kunne ligne dyrets instinktive, hurtigt fokus-skiftende årvågenhed. Dyret i os har denne evne som overlevelsesstrategi. Selv når vi mennesker reelt er uden for fare, mærker vi overlevelsens vagtsomme årvågenhed; der er uophørlige fokusskift mod det tiltrækkende eller frastødende, i tankemylder, sanseindtryk, associationer til fremtid og fortid, behageligt og ubehageligt. De driver sindet snart i én og snart i en anden retning.
Og energien i sindet spredes ud i utallige vage eller spændende sidespor.

Mange vil nok kende til en slags adspredthed, en drømmende fornemmelse eller et u-nærvær, når man ikke lige har samlet sit fokus. At det er en enorm energi, som udfolder sig i de tilsyneladende uskyldige distraktioner, opdager man i det øjeblik, man prøver at stoppe eller blot iagttage denne aktivitet. I sindets konstante strøm er der så meget energi, at vi som meditationspraktiserende bruger år af vores liv, måske hele livet, til igen og igen træne at undgå selvforglemt at drukne i underholdningen.

I selvforglemmelsen ‘er der ikke nogen hjemme’ – og man er derfor ikke reelt nærværende. Empati, kærlighed, samhørighed og samarbejde udfolder sig i nærvær. Hjertets varme skaber atmosfæren. Kontaktløshed, uansvarlighed, grusomhed udfolder sig nok oftest igennem de selvforglemte distraktioners tåger.

Hvordan bliver sindets adspredthed til øget energi?
Det allerførste trin i meditation er at træne at samle fokus og opmærksomheden om én ting – længe.
Hvorefter man træner i at opdage den neutrale vidnebevidsthed.
Denne vidnebevidsthed er et vigtigt skridt hen imod dybere meditation. Man øver sig i at lægge mærke til, at man er vågen, uden at man retter sit fokus mod det ene og det andet. Afspændt. Man lader alle impulser passe sig selv uden at følge deres myriader af associationer. Som i langsom nærværende sex, hvor bevægelserne gør sig selv. Som i afslapningen midt i en emotion.

Dette er at rumme sindets energi, det er en træningssag.
Man kan i denne træningsproces opleve at blive rastløs eller falde i søvn; eller at tanker, sansninger og forestillinger gerne vil følges langt langt ud i associationernes uendelige netværker. Hvad der er underholdende – og selvforglemt.
Det autonome nervesystem veksler hele tiden og rytmisk mellem hvile og aktivitet. Det er denne ubevidste vekslen, man bryder, når man er helt afspændt og lader tanker og sansninger være – uden at associationerne tager én med og helt samtidig med, at man er meget klart, vågent og opmærksomt til stede. Man er ikke identisk med, hvad der kommer og går. Man afslapper sig ikke ind i søvnighed eller handler sig ud i aktivitet. Neutral iagttagelse er ufanget åbenhed i liv, i samvær, i sanser. Den dybe afspænding midt i alle livsindtryk fra sanser og krop og sind, midt i elskovens fryd. Det er dét, som gør vågen og nærværende. Det er det, som er en nøgle i den seksuelle tantra.

Den bevidste afslapning fra overlevelsesinstinktets hastige fokusskift er beslægtet med de dybere aspekter af mindfulness. Den tantriske tilgang giver i tilgift en nuanceret og specifik tilgang til at rumme og bearbejde de dybeste drifter og den energi de afsætter i krop og psyke.

Tantra og agressionen
I en angrebs- eller forsvarstilstand opstår mange slags følelser, der har deres grund i overlevelsesevnen.
Når overlevelsens emotioner opstår, spænder kroppen tydeligt eller subtilt op et øjeblik. Det sker lynhurtigt. Instinkternes kræfter vil enten – forenklet sagt – lukke ned for éns hjertefølelser, rive én med sig, skabe en muskulær spændetrøje, styre éns humør, eller lukke én ned i opgivelse.
Disse kræfter skaber liv, konflikt og skæbne. De har meget at skulle have sagt i vores tilværelse. Man fortaber sig ofte i dem. De kan ligge som spændte fjedre i ens krop og sind, i ubevidsthed. De kan rive mennesker med sig. Overdøve den menneskelige evne til venlighed og empati.

Din ubevidsthed kommer dig i møde som skæbne. Frit gengivet efter C. G. Jung.
Emotionerne koster energi, hvad enten man fortrænger, eller man udtrykker dem. For mange mennesker er et terapeutisk forløb en vigtig hjælp eller forudsætning for tantraprocessen.
Hvis man kysser sin aggression, mens den flyver – kysser den og lader indholdet fare – kan man sige, at man danner et kropsligt rum for dens energi, hvori den ikke næres af ens indre fortællinger, ikke udløser sig i angreb, ikke holdes nede. Og ikke lukker ens hjerte.
Man bryder det mønster, det er, at aggression og tanker går i selvsving og nærer hinanden.
Måske sker det, at der bliver stille. Som i orkanens øje. Kroppen er helt afspændt, åndedrættet fuldt. Aggressionen breder sig frit af sig selv i kroppen. Den fylder én helt ud.

Man kender til, at vreden hidses op og udlades eller holdes i et skruetag. Man kender til bevidstløshed, til at lade den uretfærdige situation og barndommens traumer blive genspillet. Man kender til, at ens tanker kører i ring omkring vredens årsag. Som man placerer hos den anden, de andre.
Men lige her, i dette enestående vågne øjeblik, lader man være. Aggressionen fylder hele ens væsen, krop, udstråling. Man ånder dybt, rasende og afspændt på samme tid. Man indstiller sig på, at vredens indhold får lov til at flyve. Man er til stede. Ens krop er som et kar eller en kolbe. I den er der plads til, at en slags ur-vrede toner frem bag den aktuelle anledning til vreden. Den kan komme med en så voldsom kraft, at anledningen til vreden slet ikke står mål med den. Ens personlige biografiske stof heller ikke. En tantrisk forståelse af dette er: Det er den fællesmenneskelige overlevelsesevne, der ligger som en dynamo under situationen.
Man prøver da at afstå fra fra at søge retfærdiggørelse af sin følelse. Hvad der er provokerende. For vreden kommer i bølger og frister med planer, tanker, fantasier, argumenter, replikker og handlinger. Man er vidne – bruger den neutrale afspænding – blander sig ikke og går ikke væk. Altsammen I løbet af få øjeblikke.
Nu bliver vredens indhold meget svær at fastholde uden tankernes konstante heppekor.
Det kan så ske, at man bare står dér uden at give efter for fristelsen til fortrængning eller udladning. Der er pause. Med ét kan det hænde, at der kommer et saligt skyl eller en rislen af energi gennem krop og sind. Der kan pludselig komme latter. Eller et øjebliks indsigt: Både man selv og den anden spiller nogle slidte roller. Der kan opstå en forståelse og en hjertelighed over for den anden. Eller man bliver ret klar i bevidstheden. Vredens årsag bliver ligegyldig, energien rummes – og den forvandler sig. Man har kysset vreden og mærket den dybde, som ligger under den. Man har set den uden at dømme den, og fortællingerne, handlingerne, som den frister til, lod man flyve. Den har afgivet sin energi. Et lille stykke frihed er vundet. I al fald for nu.
Spænder man handleimpulserne af, i en slags hengivelse, samtidig med, at man er nærværende til stede, kommer der stor samling af energi. Det kan risle, strømme, pulsere i kroppen. Og man er ikke i impulsernes vold.
Det betyder ikke, at man bliver handlingslam, når der er brug for handling. Og man skal kende sin egen vrede og have udtrykt den igen og igen, i kontakt til det, som vækker den, før man eksperimenterer tantrisk med at rumme den.

Tantra og seksualitet
Den seksuelle tænding spiller en hovedrolle i planetens historie. Det tror jeg, de fleste har lagt mærke til. Den opstår hele tiden, overalt, lige i dette øjeblik, i milliarder af væsener – i insekter, hvirveldyr, mennesker. Den er altid – eller i biologiske rytmer – på udkig og er en mægtig dansepartner, en utæmmelig kraft. I tændingen og den energetiske ladning mellem to køn glitrer muligheden for nyt liv. I udladningen af denne pol-spænding kan et nyt væsen skabes.
Og vi danser efter dens pibe. Uanset om kraften udløses, eller man prøver at styre den og holde den nede, eller om man har opgivet at lytte til den, bruger vi rigtig meget energi på seksualitetens muligheder og forviklinger – direkte eller indirekte – og sender denne energi ud i alle retninger omkring os.
Hvor mon polspændingen kommer fra? Hvor befinder den sig i vores kroppe? Og hvor bliver den af, når man har udløst dens energi? Eller når man rummer dens energi? Eller fortrænger den?
Det er noget af det, en tantrisk proces undersøger og leger med.
For energi og opmærksomhed skal der til, hvis et menneske skal frigøre sig fra at være marionet for alle slags impulser. Vågen opmærksomhed. Energi, som bliver hjemme.

Man kan kysse seksualitetens drive og lade begæret efter udløsningen af dette drive flyve.
Hvem skulle nu have lyst til det?
Måske er det værd at prøve.
Ved den fysiske seksuelle tantra surfer man på lystbølgen.
Man giver tid. Hengiver sig til de bevægelser, som kommer. Slipper mål. Slipper forventning. Selv midt i dramatiske lege og i vild bevægelse – så længe, at det bliver til dirrende energi inde i én. Man slapper af før kulminationen. Og får man udløsning, er det om at nyde den i fulde drag.
Hvis man forlænger elskoven længere, end man plejer – og uden at ride med lysten mod udløsning – kan man måske ind imellem fornemme, at lystfølelsen og presset hen imod udløsningen også kan bestå af elementer af modstand, angst, aggression. Midt i begær og lyst er man afspændt – rummer det, som er der. Og som energi kan det strømme op gennem kroppen og energisystemet; ind i noget, som måske ligger bagved det vilde ridt; ind i alle slags fantasier og billeder – måske ind i en følelse af at være begge køn.
Eller ind i kollektive, arketypiske spil mellem kønnene.
Eller måske ind i en udvidelse af kærlighedsfølelsen.
Eller i en større klarhed, eller meget lys.
Alt sammen fordi evolutionens drivkraft i de seksuelle spændinger ikke udløser sig, som den jo vil ud i muligheden for befrugtning og undfangelse. Energien vil nu søge andre udtryk; måske afdække områder, som ikke når at vise sig, når den udløses. Eller måske bevæge sig opad i kroppen, udvide hjertefølelserne, udvide bevidstheden.
Målet er ikke vigtigt, selve processen er vigtig. For når man ikke jager en udløsning, er energien der stadig. Det kan forlænge tændingen. Som dermed får tid til at afgive sine hemmeligheder.
I almindelig sex sker dette ikke. Med fokus på klimaks går det sædvanligvis så hurtigt, at selve komplekset inderst i spændingen forsvinder, bliver utilgængeligt med udløsningen. Men bare dette; ikke at jage mod en udløsning, men bruge langsomheden, afspændtheden, pausen, vil have en virkning, også selv om man udløser energien til sidst.
Dette er selvudviklingens tantra.

Og mens alle legene og billederne og synerne udfolder sig, kan man ind imellem flytte fokus og åndedrættet med ind i strømmen op gennem kroppen fra kønnet til for eksempel hjertet. Til himmelrummet. Til det guddommelige ukendte. Man går med det, som er. Man giver sig hen. Styrer ingenting. Det kan være fryd, sødme, kraftfuldt. Et svæv. Man har undladt at binde det vingede liv. At ville have det på en bestemt måde. At ville, at partneren skal gøre det på en bestemt måde. At ville have orgasme. Og man kan – ved at flyde i energihavet uden at gå i coma, men opmærksomt – måske hengive sig med lidt færre ubevidste forbehold i retning af bevidsthedens, kærlighedens dimension.
Dette er en spirituel praksis. Som kan kalde noget af den energi hjem, som ens begær og seksualitet almindeligvis sender ud og væk fra en selv.
Man har da selv hele saligheden til rådighed, latent. Man kan opdage, at lyst, energi, strømmende bevægelse og følelsen af at være begge køn findes i en selv. Samtidig viser erfaringerne, at netop i sådan en proces bliver intensiteten mellem to – eller i den som arbejder alene – større. Og kærligheden mellem mennesker ændrer sig; der er mere at elske fra – og der er mere at elske. Og at man, ind imellem, ideelt set, kan få adgang til nogle procenter af en strømmende kærlighedskilde i ens egen krop. Som bevæger hjertet. Og som kan strømme ud til andre mennesker.
Dette er processer. Der kan være tider, hvor der ikke sker andet, end at man bare mister lysten, føler frustration. Sådan er det også.

Mere detaljerede og nuancerede rutebeskrivelser gennem det seksuelle tantriske landskab er beskrevet andetsteds. En epokegørende bog var Jes Bertelsens Kærlighed og tantra (nyudgivet på Rosinante 2016) – den første erfaringsbaserede bog på dansk om hvad tantra er.

 

---

* Ordet tantra kommer fra sanskrit, det kan oversættes på flere måder. Stammen tan er sanskrit for: udvidelse. Suffikset: -tra betyder redskab.
I Vesten er der meget, som kaldes tantra.
De oprindelige tantratraditioner er langt mere omfattende end det, som kendetegner new-age tantra-trenden i vores tid, både med hensyn til forudsætninger, indhold, perspektiv og arbejdsmåder.
De esoteriske tantratraditioner er eksistentielt gennemerfarede, strukturerede træningssystemer, der formidles i årelange læreprocesser. De blev, ifølge overleveringer blandt andet udforsket i Tibet i 700- og 800-tallet med basis i den endnu ældre indiske tantra. De er videregivet både gennem direkte undervisning fra lærer til elev og gennem tekster, der er funderet i en dyb meditativ praksis. De drejer sig alle om at give fuldt vågen kærlighed og bevidsthed en chance over for ubevidste impulsers herredømme.
Der knytter sig høje og avancerede aspekter til den tantriske vej. Dem kan jeg ikke beskrive. Men jeg kan beskrive et ekko af dem ud fra mine egne personlige og undervisningsmæssige erfaringer, som er afgørende inspireret af mit møde, min proces og min træning med Jes Bertelsen.

I en tantrisk proces møder man først og fremmest tre grundlæggende og stærke impulser, som styrer det at være menneske. De kommer fra de basale overlevelseskræfter og fra forplantningsdriften, som har sikret vores overlevelse som mennesker og som art.

 

Illustration: Daniel Sebastian Høeg

---

“Tantra og overlevelseskræfterne” er redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog. Teksten udkom første gang som del af Neels Fastings bidrag til artikelføljetonen Ånd i Hverdagen.

---

 

Neel Fasting
er født i 1939. Hun er cand.mag., forfatter til Seksualitet og tantra og Et sprog for det kvindelige.
Neel er en del af Vækstcenterets undervisningsgruppe og terapeutisk rådgiver for par og enlige.

Se mere om Neel på neelfasting.dk